Fordummende fjernsyn
- fremragende radio

Overfladisk madprogram om højesterets-sagen om EU og grundloven og tilbundsgående radio om særloven mod Tvind

Danmarks Radio har i alvorlige emner vist sig fra sine bedste og dårligste sider. En længe tiltrængt udsendelse om de mennesker, der har rejst sag mod statsministeren for brud på grundloven ved tilslutningen til EU, endte i fjernsynet som et ligegyldigt madlavnings-program. To radioudsendelser om Tvind-sagen var nådesløst alvorlige, tilbundsgående og alsidige.

Det har længe, længe været nødvendigt med en ordentlig gennemgang af grundlovs-sagen i Højesteret. Det er enestående i demokratiets historie, at Højesteret med sin godkendelse af sagens gennemførelse er ved at udvikle sig en forfatningsdomstol. Og det er lige så enestående, at borgere får ret til at overhovedet at rejse sag om, hvorvidt politikerne skal holde grundloven eller ej.

Fjernsynsudsendelsens grundtanke var god nok. Når det nu påstås, at sagen er rejst af "almindelige danskere uden et kendt politisk standpunkt", så lad os se dem og høre dem. Der var da heller ikke noget galt med de to deltageres medvirken, kun hvad de blev brugt til. Det var to portrætter i værste fjernsyns-udgave, hvor det vigtigste efterhånden er, at folk også laver mad. Af den enkle grund, at der er billeder i madlavning - ikke i standpunkter.

Altså fulgte kameraerne køkkengryderne, men kun i ringe omfang holdninger. Der var da meget klogt og godt i udtalelserne. Finest da den kvindelige deltager gjorde rede for, at grundlovs-sagen ikke kun er en sag for modstandere af EU, men i lige så høj grad for tilhængere. Fordi det selvsagt handler om folkestyret og sikringen af, at vi virkelig har et folkestyre, og at vi ikke er i lommen på et magtsammenrend af folketomme partiers lyster.

Alt brækkede over til sidst, da udsendelsen selv overfladisk og fordummende gav sig til at forklare lidt jura i grundlovssagen. Nu opgav man helt de medvirkende. Man sad med et forstemmende indtryk af, at der kun måtte hygges med det alvorlige emne. Fordi hyggen hindrer optagethed af et emne, der kan få indflydelse på afstemningen om EUs magtudvidelse med Amsterdam-traktaten.

Stærk og modig var derimod tilrettelæggelsen og gennemførelsen af de to radioudsendelser om særloven mod Tvind-skolerne. Man blev taget alvorligt som lytter. Fik noget at vide, om man nu er tilhænger eller modstand af særloven og Tvind.

Undervejs var andendags-udsendelsens forsøg på en forklaring af hændelserne en gyser. Venstres undervisningspolitiske ordfører fastholdt ordet svindel om Tvinds virksomhed, uanset at landets politi-myndigheder har opgivet at sigte Tvind-skolerne for noget kriminelt. Modsat står Venstres retspolitiske ordfører, Birthe Rønn Hornbech, stadig som den demokratiets betonklods, den fældede undervisningsminister Ole Vig Jensen er kørt ind i.

Det radikale Venstres tidligere retspolitiske ordfører, Bjørn Elmquist, som nok også har mistet mange frisindede vælgeres stemmer på sin svaghed i sagen om særloven, prøvede kejtet at skælde ud på Birthe Rønn Hornbech, fordi hun ikke fik Venstres folketingsgruppe med sig i modstanden mod særloven.

Men tænk, hvor havde meget været anderledes, hvis Bjørn Elmquist havde haft Birthe Rønn Hornbechs mod. Bjørn Elmquist blev endda væk fra folketingets afstemning om særloven - ligesom alle de andre retspolitiske ordførere - med undtagelse af Birthe Rønn Hornbech. Nu hånes hun så af den Bjørn Elmquist, der end ikke var til stede, da det gjaldt.

Nu prøver Bjørn Elmquist at sige, at han i dagene op til særloven skam mange steder sagde, at han var en slags modstander. Jo, men han sagde det ikke, hvor det skulle siges. Fra folketingets talerstol. Han kunne som medlem af Det radikale Venstre ene mand have hindret særloven. Han var den, der svigtede mest. Og måske svigtede han allermest Ole Vig Jensen, der hverken havde indsigt i Tvind, sit eget ministerium eller i retssamfundets grundregler.

Også den juridiske del af sagen blev fremragende - og tilmed spændende - lagt frem og drøftet i udsendelserne. Med Martin Østergaard og Vagn Jensen som først blandt ligemænd viste holdet bag udsendelserne, at de kan deres håndværk.

Det kan da udmærket tænkes, at kræfterne bag fjernsynets udsendelse om særloven blot er ude i forsøg og vil lege sig frem til bedre fjernsyn. Portræt-delen af udsendelsen var ikke ringe hele vejen igennem. Men der breder sig en smitte af overfladiskhed fra det rent ud mærkværdige indenrigske magasin, som Danmarks Radio har lavet.  Der manglede i udsendelsen om Tvind-særloven det væsentligste. Agtelse for emnet, agtelse for de medvirkendes optagethed af en sag og først og sidst agtelse for seere, som ikke vil gøres dummere, end vi er.

© Poul Erik Søe 24. marts 1998

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside