Uredelige Jelved
Tavs om møntunionen i valgkampen, brovtende bagefter
Med få dages mellemrum siger økonomiminister Marianne Jelved det samme. Det har hun gjort længe. Langsigtet skal hendes synspunkt indarbejdes. Og den EU-nikkende presse sluger den selvsamme nyhed råt måned efter måned. Vi skal læse det, som om vi aldrig har hørt noget lignende.

Det handler om møntunionen. Det er synd for Danmark, at vi ikke skal være med. Det siger Marianne Jelved. Ved at tale enstonigt og med en påtvunget fast stemme prøver hun at tilkæmpe sig eneretten til redelighed i politik. Hun hører dog til de uredeligste.

Hun tav nemlig med sin falske melodi, da der var valgkamp. Ikke i een af de afgørende udsendelser i fjernsynet hørte man Marianne Jelved synge sangen om møntunionen. Selv da der var grund til det, hvor det blev drøftet, hvordan Danmarks økonomi er underkuet af EU, tav Marianne Jelved.

Straks da valgkampen var overstået, sagde hun brovtende det samme igen. "Det kommer til at koste politisk og økonomisk indflydelse for Danmark at stå uden for møntunionen," lød det fra hende i onsdags. Den tavse uredelighed førte Marianne Jelveds valgkamp, og Det radikale Venstre har fået vælgertab som svar.

Men også åbenbar uredelighed prægede økonoministerens valgkamp. Hun og det radikale parti havde som slagord valgt, at der skulle gøre noget for de udskudte i samfundet. Det, Marianne Jelved, ikke gjorde rede for, var baggrunden for udskydelsen af hundredtusinder af mennesker. Deres fornedrelse skyldes Marianne Jelveds egen politik under Schlüter og videre under Nyrup Rasmussen netop af hensyn til møntunionen, der for hende hvert øjeblik har været vigtigere end udskudte mennesker.

Danmark ikke skal med i møntunionen. Mange tror, vi ikke skal med, fordi danskerne har været imod møntunionen. Det er helt galt. Danmarks nej til møntunionen er vedtaget af regering og folketing, før vælgerne blev spurgt. Møntunionen har aldrig været afstemnings-emne. Det er Marianne Jelved, der mer end nogen anden som ansvarlig i to regeringer af forskellig farve har holdt os uden for møntunionen.

Marianne Jelved siger aldrig, at hun selv som minister har foreslået og stemt for Danmarks nej til møntunionen. Hun siger aldrig, at hun har taget fejl. Det fremstilles altid, som om det er det danske folk, der er modstræbende og vrangvilligt.

Men uredelighedens højdepunkt er dog, at ganske uanset regeringens og folketingets nej til møntunionen, så har Marianne Jelved mere end nogen anden tilrettelagt Danmarks økonomi, som om vi skal være medlem af møntunionen. Det er forræderi over for folketingets egen vedtagelse og løfterne forud for folkeafstemningen 18. maj 1993.

Men værst er det, at netop tilpasningen til den møntunion, som Marianne Jelved ikke har villet have os med i, har ført til den økonomi, der betyder udskydelse af hundredtusinder danskere. Den elendighed, der er skabt, har som moder kun den økonomiminister, der egensindigt og kynisk har haft magt over Danmarks økonomi og indrettet den, således at dansk økonomisk dagligdag har været påvirket af det modsatte af, hvad folketingets vedtog om undtagelsen fra møntunionen og det modsatte af løfterne til det danske folk.

Marianne Jelved er hovedansvarlig for skabelsen af begrebet de udskudte. Og hele den politik, der er ført for at tilpasse Danmark til møntunionen, som man vedtog ikke at være med i, ligger nu i ruiner. Det viser sig at være helt ligegyldigt, om man har sin økonomi i orden efter Maastricht-traktatens regler om møntunionen eller ej. EU har netop godtaget, at Italien og Belgien, selvom de ikke opfylder reglerne for at være i møntunionen, kan være med alligevel.

Marianne Jelved, som selv uden at spørge folket har vedtaget, at vi ikke skal være medlem af møntunionen, har påført hundredtusinder ringere vilkår for at gøre Danmark egnet til det, som man kan være med i, selvom man er uegnet - efter EUs egne regler.

For slet ikke at tale om, at landets økonomer ikke tror på Marianne Jelveds økonomiske spådomme, der dog også mer er tanteri i muskelopvisning end saglig indsigt. Dagbladet Politiken kan onsdag 25. marts 1998 fortælle, at kun hver tredie økonom mener, at vi er bedst tjent med den fælles valuta i møntunionen.

Marianne Jelved er en opfindelse fra den radikale statsminister Hilmar Baunsgaards tid. Hun er en tilløber af den slags, der svigtede ad højre til, og som nu smider minister-fæller ud, hvis de tillader sig at mene, hvad der selv en gang var en kongstanke for hende. Den redelighed, hun ynder at bære frem, findes kun foran badeværelses-spejlet og aldrig ude i fri vind. Det, hun kalder sin saglighed, er udenadlærte genparter af især tysk tankegang om økonomi, hvad der i Tyskland selv nu ser ud til at stå til dom. Marianne Jelved har fået sin dom af vælgerne ved valget.

© Poul Erik Søe 26. marts 1998

Enmandsavisens forside