Det gennemsyge
danske demokrati

Ikke een dag mer med samme chef for den råddenskab, der kalder sig Politiets Efterretningstjeneste
Det danske demokrati er gennemsygt. Myndighederne viser sig som de egentlige forbrydere. Og der er ingen politisk vilje til at ændre det.

Med gru må vi midt under folkestyrets valgkamp følge TV2s modige og dygtige afsløring af, at netop dem, der skal værne landet, begår de groveste forbrydelser mod demokratiet.

Som Tamil-sagen, Nørrebro-sagen, Færø-sagen, Tvind-sagen og nu sagen omkring Politiets Efterretningstjeneste viser, så er det alene den fri presse, der opretholder demokratiet.

Det er oftest pressen, der får skylden for hændelser og udviklinger. Men samtidig har pressen alene æren for, at vi stadig har noget i Danmark, der kan minde om folkestyre.

Dag for dag tages lovgiverne og myndighederne med bukserne nede. Der er råd i de politiske madpakker. Det dyrebareste i det danske samfund, det tilkæmpede folkestyre, er endt, hvor landets justitsminister dømmes som forbryder, og hvor lovgiverne i parti efter parti dækker over nye ulovligheder længst muligt.

Igen oplever vi, at Politiets Efterretningstjeneste uden noget som helst lovligt grundlag leger skæg og blå briller med demokratiet. Fuldt lovlige partier og almindelige politiske møder følges, som om de er en sammensværgelse mod samfundet.

Netop den fri folkelige ret til politisk at tale og aftale med hinanden, at lave foreninger og partier, ses som en forbrydelse mod samfundet. Hvorimod de forbrydere, der som ansatte i statens tjeneste forfølger den fri meningsdannelse, bliver dækket af folketing og regering.

Vi har et pilråddent politi, der ved sammenligning får månedgammelt pålæg til at virke som dagfrisk kød. Der er farlige og modbydelige højrekræfter på spil i politiet, som det viste sig ved de sære tråde mellem politiet og Hells Angels, og som det viser sig nu, hvor Politiets Efterretningstjeneste igen trods direkte lovforbud forfølger den side af dansk demokrati, som de sorte kræfter ikke bryder sig om.

Politiet må med de nyeste afsløringer ses som den største fare for dansk demokrati, de farligste undergravende kræfter i samfundet. Det er ikke nok med en udskiftning af chefen for Politiets Efterretningstjeneste. Hun burde selvsagt have været suspenderet med det samme, mens der bliver undersøgt. Men tiden skal trækkes ud til efter valgkampen. Hele forløbet fra Nørrebro-sagen skal gentages. Det modbydelige svineri uden om al lov får lov til at fortsætte, og de ansvarlige hæves til højere poster bagefter, som det netop er sket med chefen for Politiets Efterretningstjeneste efter Nørrebro-sagen.

Landets ynkelige justitsminister står her under valgkampen tomhændet over for politiets forbrydelser. Hans ynkelighed og hans forsøg på at værne også den nye kriminalitet i politiet fremkalder en harme, der må ses som ny bestilling på en Nørrebro-aften valgnatten eller natten efter EU-afstemningen 28. maj. Sammenlignet med Politiets Efterretningstjeneste og dets leder er dem, der lavede uro på Nørrebro, demokratiets frihedskæmpere. Jeg ville ikke have sagt det for år siden. I dag kan man se, at politiet selv bestiller volden ved at forfølge den lovlige, ikke-voldige politiske samtale i samfundet.

Hvad siger så landets justitsminister. Det er et kiks. KIKS!

Politiets Efterretningstjeneste har overtrådt en af demokratiets helligste love, knyttet til menneskerettighederne. Politiets Efterretningstjeneste har direkte vildledt folketinget, formentlig også ministeren. Og det kaldes et kiks. Midt i en valgkamp er folkestyret end ikke værd at forsvare.

Det var en borgerlig regering under Hilmar Baunsgaards ledelse, der i 1968 gjorde det ulovligt, som politiet fortsætter med. Loven gælder ikke lovens håndhævere. De er ikke bare over loven, de er uden for loven.

Dengang blev det afsløret, at endog to ministre i landets lovlige regering var blevet fulgt af efterretningstjenesten, fiskeriminister A C Normann og undervisningsminister Kr. Helveg Petersen. Selve demokratiets udøvere, vore egne folkevalgte, er farlige personer i politiets rådne samfundssyn.

Kan demokratiet ikke sætte sit eget politi på plads, så er det latterligt med al den snak om det, vi vil forbedre i andre lande. Der bør ikke gå endnu en dag med samme chef for den råddenskab, der kalder sig efterretningstjeneste.

© Poul Erik Søe 3. februar 1998

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside