Tomgang i domkirken
Forkyndelsesløs stemningslir i historietime med orgelpynt
Der er ingen tvivl om, at radioens morgenandagt for en del mennesker er væsentlig, og jeg kunne ikke drømme om at ønske den væk.

Men der er jo ingen grund til, at en sædvane udvikler sig så meget til sløv rutine, at den ender i ren tomgang, som det er sket med morgen-dyrkelsen i Vor frue kirke i København.

De seneste årtiers styrkede hellig-dyrkelse af Det gamle Testamente i folkekirken udmønter sig i domkirken til en skamridning af kristeligt set ligegyldige tekster.

Det, der læses op, er ofte ren Palæstina-historie, der til granskningen i religioners udvikling kan være fremragende, men aldeles ligegyldigt for en morgenandagt i et folkeligt dansk fællesskab. Til morgen blev det ren historietime uden noget som helst at sætte tænder i, hvis det da ikke er et forsøg på opgør med ringe i øren, næsen og brystvorter. Ordene er hentet i første Mosebog:

"Derpå sagde Gud til Jakob: "Drag op til Betel og bliv der og byg der et Alter for Gud, som åbenbarede sig for dig, da du flygtede for din Broder Esau!" Jakob sagde da til sit Hus og alle sine Folk: "Skaf de fremmede Guder, der findes hos eder, bort, rens eder og skift Klæder, og lad os drage op til Betel, for at jeg der kan bygge et Alter for Gud, der bønhørte mig i min Trængselstid og var med mig på den Vej, jeg vandrede!"
De gav så Jakob alle de fremmede Guder, de førte med sig, og alle de Ringe, de havde i Ørene, og han gravede dem ned under Egen ved Sikem.
Derpå brød de op; og en Guds Rædsel kom over alle Byerne rundt om, så de ikke forfulgte Jakobs Sønner. Og Jakob kom med alle sine Folk til Luz i Kana'ans Land, det er Betel; og han byggede et Alter der og kaldte Stedet: Betels Gud, thi der havde Gud åbenbaret sig for ham, da han flygtede for sin Broder."

Man kunne lige så godt have læst fra en historiebog, der fortæller om Harald Blåtand, som rejser Jellinge-stenen, eller en arkitektonisk gennemgang af C F Hansens kirkebyggeri fra Husum til København. Odins og Tors møde med jætten Hrungner ville være en guldtåre i sammenligning med den ligegyldighed, der nu bydes os.

Den gammeltestamentlige læsning omgærdes af lidt orgelmusik, salmesang og lovprisning, men blandingen er og bliver stemningslir - en krænkelse af folkekirkens tyngde og dybde. Det er forkyndelsesløst og tegner et vrangbillede af en tomgangs-kirke ude af pagt med ægte menighedsliv og folkelig medleven.

Selvsagt kan en fortælling, også en oplæst fortælling uden tolkning, være forkyndende. Men Vor frue kirke leverer ikke andet end oplæsning af tekster, som i fremstillingen bliver gjort og opfattes som hellige, alene fordi de er sat ind i gudstjeneste-rammen. Dermed er alt liv presset ud af dem, når der overhovedet er liv i tekst-valget.

Morgenandagten er endt som det døde ord på lirekasse. Må vi bede om en opstandelse senest til påske?

© Poul Erik Søe 18. marts 1998

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside