Altid Sjursen, når du går
veje Gud tør kende,
ligger der en klam fidus
i den anden ende

Partiet af de særkristne i Danmark er altid på syndens veje, når de taler om politik. Det ny Testamente har hos Paulus et direkte forbud mod, at kristne danner partier. Så allerede ved partidannelsen er Kristeligt Folkeparti ude i krænkelsen af kristendommen.

Meningen er, at kristne skal leve sammen med alle andre på samme vilkår og ikke rotte sig sammen. Men Kristeligt Folkeparti bruger Bjergprædikenen som lovtekst. De udleder af Bibelen en særlig politisk moral, som dog på ingen måde hindrer dem selv i at ville snyde med reglerne for, hvilke bidrag de særkristne som parti kan modtage. Den, der taler højst om moral, er altid den mest syndige.

Fra første færd har der i i det særkristne parti været fornuftige folk og fanatikere. Mens Jens Møller var formand, gik partiet i fanatisk retning. Han endte med selv at blive katolik, og det er jo da også i det landskab, hos kansler Kohl og hos Calvin kristne partidannelser hører hjemme.

Jan Sjursen hørte engang til de fornuftige. Om end man tit kunne være uenig med ham, så var der aldrig hos ham skinhellige eller fanatiske overtoner.

Så røg Kristeligt Folkeparti under Sjursens ledelse ud af folketinget, og siden har fanden været løs, hvad fanden da iøvrigt selvsagt er i alle menneskelige sammenhænge, blot mere udpræget i Kristeligt Folkeparti i de seneste fire år.

Fra at være et midtsøgende parti blev de særkristne fortalere for en borgerlig regering, ikke fordi det var deres holdning, men fordi de ellers ikke kunne komme op over spærregrænsen. Hykleriet har groet lige siden.

Nu kan man så læse (Danmarks Radios tekst-tv 8.5.98), at de særkristnes leder Jan Sjursen i drøftelsen forud for Amsterdam-afstemningen har forladt fornuften til fordel for fanatismen. Han mener, at Danmark bør melde sig ud af EU, hvis vælgerne siger nej til Amsterdam-traktaten den 28. maj. Det har sagt på partiets landsmøde i Kolding i dag.

Hans grund er, at ingen kender konsekvenserne, hvis det bliver et nej. Sådan siger han og tilføjer, at Danmark i givet fald må søge en løsere tilknytning.

De særkristne går ind for ja til Amsterdam-traktaten, men 46 procent af partiets medlemmer er imod. Formand Sjursen ville måske få det lidt nemmere i sit eget parti, hvis han slappede lidt af og så på folkeafstemningen med ro i sindet.

Det er jo gammelkendte toner, at hver gang vi siger nej, så melder vi os ud. Men det er en syg tankegang, rent ud ukristelig snak.

Det skal da indrømmes, at i det gamle testamente bliver man smidt ud af haven, hvis man ikke bider i det sure æble. Men for det første er EU næppe paradiset for ret mange, for det andet har EU jo netop den regel, at alle lande skal godtage en traktat, en grundlov for EU, før traktaten gælder.

Hvis siger Danmark nej, så er traktaten forkastet. Så enkelt er det, for vi har jo folkestyre. Det, Sjursen siger, har jo kun gyldighed, hvis han opfatter EU som bundskrabet af demokrati. Hvorfor i alverden holder man folkeafstemninger, hvis resultatet er afgjort på forhånd? Hvorfor i alverden er der to muligheder på stemmesedlen, hvis man kun har lov til at stemme ja og ellers må forlade bageriet?

Jan Sjursen gør ja-sigerne den dårligst tænkelige tjeneste ved at hævde, at vi må ud af EU, hvis vi siger nej. Vi kan vælge at gå ud. Men vi vælger ikke at gå ud ved at sige nej til endnu en EU-udvidelse.

Hvordan skulle folk dog tro på indholdet af en ny traktat, hvis den gamle traktat ikke gælder? Og den gamle traktat siger jo, at vi helt frit og aldeles selvstændigt kan afgøre, om vi vil vil være med til en ny traktat. Og efter dansk grundlov afgøres det ved en folkeafstemning, hvad EU har vidst siden 1972, for det er en del af Danmarks tiltrædelses-aftale.

Hvis danskerne siger nej, så er der ingen ny traktat. Og hvis et andet af EUs lande siger nej, så er der heller ingen traktat.

Men hver gang den slags drøftes, er der nogen, der siger, at så bliver vi smidt ud - eller som Jan Sjursen, at så må vi gå ud.

Hvor er dog den demokratiske tankegang henne? Mener Sjursen, at EU er et diktatur, hvor man kun har lov til som i den sovjetiske union at stemme ja?

Og hvor er den danske tankegang? Vi smider jo da ikke folk ud af det fælles rige, fordi de stemmer nej til en mæglingsskitse eller til en ny grundlov. Og Sjursen får da lov til at sidde i folketinget, selvom vi ikke fik den borgerlige regering, han og hans parti ville have. Demokrati vil da sige, at vi kan leve sammen på bedste vis, selvom vi er uenige om noget, og uanset om vi vinder eller taber en afstemning.

Vi kunne da ikke drømme om at smide politiske modstandere ud af riget. Og vi bøjer os da pænt for folkeafstemninger, også når de går os imod. Som vi bøjer os for flertallets love, selvom vi er uenige i deres indhold. Jeg ser igen bort fra Kristeligt Folkepartis omgang med ulovlige tilskud til partiet.

Hvis det ikke er sådan i EU, må det sandelig se at blive det. For i alle de traktater, der er lavet om EU, tales der om demokrati og ikke om diktatur.

Men Jan Sjursen i sit syndige og kristeligt set forbudte parti hører Guds stemme i et ja. Det er ren calvinisme. Bliver det et nej, så må vi ud af haven.

Sjursen, slap af. Bliver det et nej, så snakker vi da om det med de andre. Ligesom når der går hårdknude i arbejdskampen eller alle andre gode sager, hvor der findes tilhængere og modstandere. Sådan gik det da også i 1992. Danske ja-sigere hævdede, at vi blev smidt ud, hvis vi sagde nej. Men vi sagde nej, og så var de andre lande helt vilde for at beholde os, så vilde som ingen sinde før Og fra selve EU-kommissionen er der så sent som i år kommet udtalelser om, at det danske nej gavnede hele Europa.

Og er der noget, vi hellere vil, end at gavne Europa? Så sig roligt nej.

Og lad mig til sidst hviske i øret på Sjursen, at bliver det et nej, så foreslår Jan Sjursen jo ikke i folketinget dagen efter, at Danmark melder sig ud af EU. Så får han travlt med at gøre alt for, at vi bliver. Og i den travlhed opnår vi så endnu engang, at der bliver mindre union og mere dansk selvråderet. Og de andre vil klappe i hænderne, fordi der også falder frihed af til dem. Og når et nyt dansk nej er kommet lidt på afstand, så vil EU-kommissionen igen rose Danmark, fordi et dansk nej har gavnet hele Europa. Og er der noget bedre end at få ros EU-kommissionen?

Kæreste Sjursen. Syndernes forladelse vil ikke sige, at man kan forlade synderne og rende ud af haven. Nej, man må stå til ansvar og blive. Midt i paradisets have skal man have mod til at sige, at hvis det æbletræ er så farligt, så har vi nogle danske sorter, vi godt vil tilbyde at plante i stedet. Eventuelt mod et lille bidrag til partiet under bordet.

© Poul Erik Søe 8. maj 1998

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside