Sandheden kan desværre
ikke længere skjules

Danmarks Radios nye EU-domkirke, Morgen-radioavisen, fortsatte mandag den nu ugelange udsendelses-række, hvor der kun er een gud, EU. Radioavisens ypperstepræst, korrespondent i Brüssel Poul Smidt, var endnu engang forsanger for englekorets ja-EU-ja.

Radioavisens morgen-indslag om Amsterdam-traktaten har i en uge handlet om socialdemokrater og EU. Dristigheden kan dog melde sig en enkelt morgen, hvor der foruden socialdemokrater også optræder en fra det andet regeringsparti, Det radikale Venstre, eller en anden ja-siger, der drøfter, om socialdemokraterne gør nok for et ja.

I hvert fald kan man sige, at Morgen-Radioavisen gør nok for et ja. Redaktionen aner ikke, at man også kan sige nej. Og dermed står de jo til frifindelse. Deres ensidighed skyldes kun skam uvidenhed om, at man kan mene andet end magthaverne, det er ikke nogen bevidst vildførelse.

Til morgen var der samtale med den den socialdemokratiske EU-kommissær Ritt Bjerregaard, der lige har meddelt, at hun gerne vil fortsætte som kommissær. Hendes bidrag var at sige, at Amsterdam-traktaten ikke fører til mer union.

På en måde kan man sige, at EU-modstanderne også var til stede i studiet. Men kun indirekte, Udsendelsen skulle jo nødig ødelægges. Modstanderne siger, at der bliver mer union. Det kunne en modstander have givet grunde til over for Ritt Bjerregaard, men det er selvsagt rarere, når modsatte meninger ikke mødes. Stemningen bliver lige som bedre.

Ligesom stemningen var god, da statsminister Poul Nyrup Rasmussens i går havde sit store møde med een, der ikke var hans partifælle. Statsministerens mod er uden grænser. Han mødtes ganske vist med een, der også er EU-jasiger, som han selv er det. Men ja-sigeren var fra et helt andet parti, et helt andet regeringsparti altså. Alligevel lykkedes det ham at gennemføre et møde, hvor han ikke var enetaler. Den anden taler var statsministerens kone, som er ja-sigende medlem af Europa-parlamentet. Statsministeren opfordrede kraftigt et par tilhørere til at møde frem ved stemmeurnerne. De svarede, at de var tyskere. Men statsministeren mente, de var velkomne alligevel.

Ritt Bjerregaard var derimod til morgen alene i Radioavisen. Ikke engang to ja-sigere tør man bringe sammen, for det kan der komme samtale ud af. Så i stedet spurgte radioavisens medarbejder Ritt Bjerregaard. Det slap han virkelig godt fra. Vil enhver ja-siger mene.

Da nu Ritt Bjerregaard sagde, at Amsterdam-traktaten ikke indeholdt mer union, så sagde Poul Scmidt, at der dog var udvidelsen af EU-parlamentets beføjelser, så det "næsten bliver et rigtigt parlament". Og så kom dagens højdepunkt, da han tilføjede: - Det bliver man nødt til at sige til folk.

Her er en journalist, der ikke jubler over at kunne fortælle, hvordan sagerne er skruet sammen. Men presset til yderste, kan man jo blive nødt til at sige lidt af det.

Meningen er ikke, at folk skal oplyses. Meningen er, at man kan blive nødt til at sige lidt af sandheden. Meningen er ikke at drøfte, om mere EU-parlament fører til mindre folkelig indflydelse gennem det danske folketing og mere magt til EU. Man var bare nødt til, nødt til, nødt til at sige lidt til folk.

Da justitsminister Alberti blev afsløret som bedrager, skrev Venstres Avis i Køge, Østsjællands Folkeblad: - Sandheden kan desværre ikke længere skjules!

Sædvanligvis er det da heller ikke en dyd for pressefolk at ville skjule sandheden. Der er noget, man er nødt til at fortælle folk.

© Poul Erik Søe 18.5.98

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Læs også:
Radioavisens frelsermand
Ja-sigernes velfærds-officer på Morgen-Radioavisen. 15.5.98

Radioavisen ja-partiernes vækkelses-ur
Vore følelser er de klogeste. 14.5.98

Enmandsavisens forside