De ka' rende os
- de danskere

Nyrup tabte valget på Færøerne

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen taber nu også valg, han ikke deltager i. Han er ene og alene forklaringen på det færøske valg, der frem for alt er et opgør med Nyrups stordanske omgang med det andet og selvstændige folk, som færingerne udgør i det danske rige.

Det er påny "Gabels tid" på Færøerne, et udtryk med navn fra en dansk embedsmand, der hensynsløst og undertrykkende kørte egne og danske interesser. Det særegne ved Nyrup Rasmussens fremfærd er, at han ikke engang har varetaget danske interesser. Aldrig før har eet menneske sat så meget til af Danmarks omdømme.

Det færøske valg har givet stor fremgang til de partier, der ønsker løsrivelse eller øget og tydeliggjort selvstyre, hvor folketinget ikke efter lyst kan ændre eller tilsidesætte den gældende Hjemmestyrelov, hvis det passer i det danske kram. Når man nu kan tælle de færøske socialdemokrater blandt tilhængerne af øget selvstyre, hvor de før ønskede samhørighed med Danmark, så er det igen Nyrups skyld.

Med 23,6 procent af stemmerne blev Løsrivelsespartiet det største, fulgt af socialdemokraterne med 22,1 procent. Mange havde regnet med, at socialdemokraterne på grund af det nuværende færøske folketingsmedlem Joánnes Eidesgaard, ville have fået større fremgang. Men trods Eidesgaards hæderværdige modstand i folketinget og ved regeringsdannelsen, så har de færøske vælgere været lidt betænkelige, alene fordi socialdemokraterne gennem så mange år har samarbejdet med danske partifæller. Poul Nyrups navn, der ikke stod på den færøske stemmeseddel, har alligevel fået færingerne til at flytte krydset et andet sted hen.

De fire partier, der ønsker løsrivelse eller tydeliggjort selvstændighed for øerne, har tilsammen to tredjedele af stemmerne. Det er et tydeligt sprog. Og heldigvis er valg-deltagelsen så stor, at det kan tages som udtryk for tankegangen på Færøerne. 85,7 procent af færingerne stemte. De skal ikke have utak for at have at hævet stemmen.

De danskere, der som Poul Nyrup Rasmussen er uden enhver indføling i forholdet mellem forskellige folkeslag inden for samme rige, vil nok henvise til, at et valg handler om så mange emner, og at det derfor ikke entydigt kan tages som udtryk for ønske om løsrivelse eller lovbundet selvstyre.

Men den tankegang går ikke, fordi danskerne tidligere har tilsidesat en folkeafstemning, hvor færingerne sagde ja til løsrivelse. Man udskrev i stedet et folketingsvalg, som blev afgørende for færingernes forhold til Danmark. Folketingsvalget har derfor alene i sædvanen mellem de to folk sagt de afgørende ord. Der må nu forhandles om øget selvstændig så langt, som færingerne overhovedet selv ønsker at gå.

Det er sørgmodigt, at den modsætning, der alene er skabt af Poul Nyrup Rasmussens kluntede omgang med de færøske spørgsmål, ikke har noget som helst grundlag i de folkelige følelser på begge sider af Atlanterhavet.

Men det er endnu mere sørgeligt, at statsministeren, der har Færøerne som fagområde, ikke på ringeste vis har bidraget til at knytte de bånd af fællesskab, der historisk er mellem de to folk. Da statsministeren undlod at gøre indsigelse mod centrumdemokraten Mimi Jakobsen, solgte han sin værdighed, endnu engang for at have stemmer nok til sin spinkle regeringsmagt. Han turde ikke sige de ord, der skulle siges til Mimi Jakobsen.

Hun sagde, at "de kan rende os - de færinger". Folketingsvalget på Færøerne viser, at færingerne har givet Mimi Jakobsens spådom modsat fortegn.

© Poul Erik Søe 1. maj 1998

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside