danskflag.gif (26504 bytes)

Vi skal gøres bange
for vort eget folks historie

Man kan hælde hvad som helst i den, der har mistet sit folks historie.

De store ideologier vidste det.

Ud med folkets historie. Ind med kommunismen, hammer og segl plus internationale. I løbet af ingen tid har du mistet din frihed og fået vold.

Ud med folkets historie. Ind med nazismen, hagekors og militærmarcher. I løbet af ingen tid har du mistet din frihed og fået vold.

Ud med folkets historie. Ind med ufolkelig, kunstig internationalisering, blåt flag med gule stjerner og Beethoven. I løbet af ingen tid har du mistet din frihed og fået vold, så alle bliver ens gul og blå..

Et folk er rammen om vore forskelligheder. Vi er fælles ikke på trods af, men i kraft af vores forskellighed.

Men i EU må man kun sige ja. Ellers bliver man smidt ud. Kommer ud på sidelinjen, siger statsminister Nyrup. Friheden til forskelligheden sælges for den eneste ret, som al fanatisk ideologi kender til - retten til at sige ja til enshed.

Det nye eksempel på fanatisme er søsat af en medarbejder ved Århus Universitet, Hans Hauge. Fjernsynet kan fortælle, at han vil boykotte Højskolesangbogen. Fordi Højskolesangbogen er blevet kampskrift for EU-modstandere.

Højskolesangbogen er først og fremmest sangene om det danske folks historie, og da det givet er dødsensfarligt for EU, at folk mener at have en historie, så forstår jeg godt Hans Hauge.

Højskolesangbogens sange må af EU-fanatikere opleves som fjendtlige for deres ideologi. Vi skal gøres bange for vort eget folks historie. Kæmp for alt, hvad du har kært, dø om så det gælder. Hvordan skal det kunne forstås i EU, hvor ingen har noget kært, bortset fra egen gevinst.

Men hør engang, hvor farlig Højskolesangbogen er. Jeg har valgt nr. 465. Den er skrevet 1866, halvandet år efter, at tyskerne havde ranet en trediedel af Danmark.

Sangen er skrevet af Chr. Richardt. Hans baggrund kunne have gjort ham til det, man kalder verdensborger, men han vidste, at den, der ikke selv hører hjemme noget sted, hurtigt kan miste agtelsen for andres ret til at være folk.

Hans slægt kom fra England. Den havde i mange år levet i Tyskland, før en gren slog sig ned i Danmark. Men der er ingen kunstig internationalisering eller falsk nationalisme hos ham. Han er folkelig, og det folkelige åbner sig altid mod verden. Hvis folkeligt fællesskab har værdi for een selv, agter man, at folk i andre lande har det på samme måde. Hvis man gør kunstig internationalisering til ny nationalisme, så ender man blå og gul.

Her er de to første vers fra Chr. Richardts sang. Den handler om Danmark efter tyskernes ran i 1864, da de stjal en trediedel af Danmark. Hvis Hauge hellere vil have, at den handler om EU, så gerne for mig. Den kunne handle om 29. maj om morgenen i 1998, hvis danskerne siger ja til ikke at være et folk ved at lade sig lokke med den svindel, der kaldes "Fredens projekt", som straks indledes med opstillingen russiske raketter i den græske del af Cypern, som EU vil optage:

Det hørtes sige, da vi fred:
Så, Gud ske lov, nu er det jævnet!
Ja, alt er jævnet, vor grænse med,
kun skam og ufærd er os levnet!
Vi sidder atter på vor jævne strand,
vi kives jævnlig og med jævn forstand;
jævn var vor id,
jævn kun vor flid!
thi har så lidet vi evnet.

Hvor var det herligt, om vi engang
kom ud af alt dette jævne
og satte foden til vejrs med sang,
selv om en sål skulle revne,
og spændte øjet op mod himlen blå
og vided synet til vor oldtid grå,
styrked vort mod,
ildned vort blod
til al vor uret at hævne!

Måske bør det tilføjes, at Chr. Richardt også skrev "Venner, ser på Danmarks kort".

© Poul Erik Søe 22. maj 1998

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside