Radioavisens
frelsermand
Ja-sigernes velfærds-officer på Morgen-Radioavisen

For tredie dag i træk holdt Radioavisens frelsermand onsdag kasketten og mikrofonen for ja-sigerne for at udbrede en kunstigt skabt nyhed til ja'ets pris.

Poul Smidt, der ellers ikke i sine yngre år var nogen eftersnakker, men en vidende og baggrunds-kyndig journalist, har i den politiske kamp op til folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten, gjort sig til ja-sigernes velfærds-officer. Det er selvsagt prisværdigt, at journalister har holdning. Og holdningen skal for mig helst komme til orde, så man ved, hvor man har folk og ikke skal bildes ind, at de er uskyldsrene engle. Men udover holdning er en journalist - i hvert fald radioavisen - forpligtet til alsidighed. Her er det gået galt. Det må skyldes midtvejs-krampe i Poul Smidts ellers ikke ringe sans for rimelighed. Mon han ikke skulle gå til alsidigheds-massage?

Men største omhu har han nu tre dage i træk udelukkende bragt ord fra ja-sigerne. Ikke fordi de siger noget nyt, som ellers er det, Radioavisen lever af, men fordi der skal være ja-sigere i højttalerne fra morgenstunden. Frelser-manden er trådt i stedet for domkirkens englekor.

I dag havde den opsigtvækkende nyhed, som hele folket måtte kende fra morgenstunden, sit udspring i Venstre og konservative. De to partier har sagt, at socialdemokraterne ikke gør nok for at få socialdemokratiske vælgere til at sige ja. Dagbladet Børsen kunne i en meningsmåling meddele det modsatte.

Det var tilstrækkeligt grundlag for Poul Scmidt til at tale med Venstres politiske ordfører, Ulla Tørnæs, som mente, at det var nok alligevel ikke var så galt med socialdemokraterne. Nej, hvor spændende, altså.

Der er ikke fugls føde på sagen. Ja-folkene kan ikke finde på noget ordentligt at sige om Amsterdam-traktaten, da slet ikke noget nyt. Så finder de på at knurre lidt ad hinanden. Og Radioavisen går lige i fælden. Redaktionen kan ikke se nyhederne for bare eftersnakkeri.

Hvis den konservative Frank Dahlgaard havde sagt, at Holger K. Nielsen gjorde for lidt for at få SFs vælgere til at stemme nej, så havde der ikke været en lyd i Radioavisen, for velfærds-officeren ved slet ikke, at der også er modstandere af Amsterdam-traktaten.

Det konservative Folkepartis ledelse har iøvrigt vedtaget, at konservative ja-sigere ikke må holde møde sammen med Frank Dahlgaard, som er imod Amsterdam-traktaten. Der må ikke være splid i partiet. Der må ikke være modsætninger. Det skal se flinkt og helt hyggeligt ud. Se, det er en ægte strid. Det konservative Folkeparti vil hindre udvekslingen af synspunkter. De foretrækker ren propaganda, ikke samtale, ikke engang mellem partifæller. Hvor ville det have frisket på morgenstunden, om Radioavisen havde haft mod til at netop at lade dem tale sammen, som partiet vil hindre i at udveksle synspunkter. Men den slags er alt for farlig radio for Morgen-Radioavisen.

Og 29. maj, dagen efter folkeafstemningen, vil Morgen-radioavisen så give ordet til nej-sigerne. De vil få lov til at klage over, at de ikke kom nok til orde.

© Poul Erik Søe 15. maj 1998

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Tilføjelse:
Ja for døve øren
Fredag eftermiddag (15.5.98) var næsten chokerende, da Poul Smidt var i Danmarks Radios døveprogram. Man har aldrig hørt mage til en fremstilling, der lader som om den er journalistisk, og som er uden uvildighed. Der var ikke bare tilløb til et forsøg på at have en personlig stil og et personligt ordvalg. Poul Smidt har overtaget alle ja-partiernes ord og argumenter. Han har levet så længe som korrespondent i Brüssel, at han er blevet Brüssel.

Tilføjelse:
Godmorgen ærede hersker
For at det ikke skal være løgn, så fortsatte statsminister-dyrkelsen i Radioavisen lørdag (16.5.98). Hovedhistorien, for ellers var der kun lidt meningsmåleri, var stadig den utroligt nyhedsrige og spændende kamp mellem ja-sigerne om, hvem der gør mest for at nedkæmpe nej-folkene. Igen var det statsministeren, der i Radioavisens hersker-dyrkelse var hovedpersonen. Han var også af alle landets godt fem millioner indbyggere den eneste, der kom til orde - gennem et citat fra dagbladet Information. Jamen, er det ikke en folkeafstemning, vi skal have den 28. maj? Er det ene og alene den elskede statsminister, der afgør sagen, for så er der jo ingen grund til, vi går hen og sætter krydser. Statsministeren er jo da ikke den eneste partileder i landet, selvom radioavisen tror det. Selv blandt nej-folkene findes der parti-ledere. Jeg siger det bare til oplysning for radioavisen, der tror, at folkeafstemningen er en kamp mellem forskellige fløje af ja-sigere. Godmorgen, ærede hersker, kan Poul Scmidt ikke snart få sin medalje?

Læs også:
Radioavisen ja-partiernes vækkelses-ur
Vore følelser er de klogeste. 14.5.98

Enmandsavisens forside