Man skal helst være fransk
og skamme sig som dansk
Franskhed hos franskmænd er bare en sød lille sidegevinst, man skal smile kærligt ad, sådan som man gør med sin elskede. Men danskernes danskhed, det er den indre svinehund, den venstreorienterede højrefløjs fascistiske, racistiske, nationalistiske, nazistiske sidste forsøg på at hindre fremtidens fremadskridende fremskridt i EU

På den enevældige enetaler statsminister Nyrup Rasmussen dristige møde i ugeskiftet med en anderledes tænkende, hans kone, sagde han, at han havde fået "nordiske værdier" ind i Amsterdam-traktaten.

Dagbladet JydskeVestkysten, der ikke kan stå for socialdemokrater og radikale, når der skal stemmes om EU, bragte søndag en samtale med Lone Dybkjær, som statsministerens kone hedder. Her siger hun: "Hvis jeg har brug for at snakke med nogen, så er det ikke nødvendigvis statsministeren, jeg skal tale med. Det troede jeg måske engang:"

Nu har de to altså talt sammen - måske ikke sammen, men på samme møde. Statsministeren talte om "nordiske værdier". Hvad konen sagde, fremgår ikke. Pressen er kun optaget af, at der var en kvinde med. For det er noget så vigtigt med kvinder, ikke hvad de siger, men bare de ligesom er der. Det er især vigtigt, fordi mange kvinder siger nej til EUs udvidelse, og så er det jo rart at have en kone, der siger ja, enhver mands inderste drøm.

Nu må statsministeren have været meget i tvivl om, hvor vidt det ikke var for dristigt, når han for en gangs skyld undlod at holde enetale. Han spurgte tilhørerne ude på græsplænen, om det godt kunne gå med mand og kone sammen. Joh, det havde de da ikke noget imod. De var helt glade for det. Og så sagde statsministeren de mandige ord: "Så gør jeg det en anden gang". Det var ikke "vi", der ville gøre det. Så nu har vi folkestyre med indlagte damer.

Det fremgår ikke af pressens gengivelse af dette helt usædvanlige, dristige, fremadskuende og tokønnede møde mellem mand og kone, hvad konen sagde. Det vigtige er, at de var sammen. Tænk, mand og kone sammen - på en sommerdag - i solskin - fra en skyfri himmel - og på en græsplæne. Hvis ikke det er nordisk...

Men statsministeren sagde det om de "nordiske værdier", som nu er kommet med i Amsterdam-traktaten. Det kan Lone Dybkjær ikke have gjort, ikke med redelighed i hvert fald. Hun mener nemlig, at Danmark skal opgive dansk som sprog i EU. Det siger hun ikke i kampen forud for folkeafstemningen, for man holder ikke længer møder for at sige til folk, hvad man mener. Man holder møder for at holde mund og holde i hånd. Man skal endelig ikke røbe, hvad man inderst inde mener, for så siger folk nej.

Det er slet ikke til at arbejde sammen, når folk taler forskellige sprog - og så mange forskellige sprog. Det har folk ganske vist gjort i tusinder af år, og det blev set som en  værdi, også en nordisk værdi. Men lige netop i EU er det ikke til at have med at gøre. Det er en alvorlig hindring, at danskerne taler dansk, og at svenskerne taler svensk. For slet ikke a tænke på fremtidens estisk og ungarsk, som ganske vist er samme sprogstamme, men som ikke tales, hvor Lone Dybkjær spiller tennis.

Folks forskelligheder er ganske enkelt i vejen for EU, hvor grundtanken er frihed til enshed. I det hele taget er det jo ødelæggende for magthaverne, at der ligefrem er forskellige folk. Men når der nu vitterligt er forskellige folk, så må de da i hvert fald holde op med at være forskellige. En god indledning er i EU er fjerne de små landes sprog, der jo kun er overflødige.

Enhver kan da se, at EU er alt for stor til det danske sprog. Alt, alt for stor. Jamen, det er jo derfor, Danmark ikke er så tosset endda. Det passer lige til det danske sprog.

Nu er der jo også det ved det danske sprog, at det tales af så latterligt få. Så er det noget helt andet med tysk. Det er da et sprog, der vil noget. Det indser man straks, når man bliver klar over, at alle tyskere taler tysk. Og når de ser udenlandske film, så har tyske skuespillere indtalt tyske ord i stedet for de fremmede. Derfor tror tyskerne, at alle folk i verden kun taler tysk. Og derfor kan de blive slemt overraskede, når de pludselig står i Nymindegab og Lønstrup og hører et helt fremmed sprog som det danske. Den slags overraskelser kan man ikke byde tyskere.

Og så er tysk endda ikke det helt rigtige sprog. Enhver, der spiller tennis og er tilhænger af EU, ved, at selv med sin hund skal man tale fransk. Det er fra Frankrig, vi skal hente de "nordiske værdier", fra Nordfrankrig selvsagt.

Hvor kunne dog en mand som Uffe Ellemann Jensen tro, at han kunne blive NATOs generalsekretær, når han ikke kunne tale fransk. Danmarks EU-fælle Frankrig sørgede for, at der blev valgt en anden, som tilmed har den fordel, at han ikke taler dansk.

EU er blevet en aflægger af Frankrig. Selv direktøren for den ny EU-bank, der skal køre den ny mønt euroen, blev skåret ned til halvtids, fordi Frankrig ikke ville have sådan en hollænder. Og de er jo elegante, de franskmænd. De var da ikke imod hollænderen, fordi han var hollandsk, men fordi han ikke var fransk.

Når bare et EU-land er stort nok, så må det gerne være nationalistisk. Så er franskhed hos franskmænd bare en sød lille sidegevinst, man skal smile kærligt ad, sådan som man gør med sin elskede. Men danskernes danskhed, det er den indre svinehund, den venstreorienterede højrefløjs fascistiske, racistiske, nationalistiske, nazistiske sidste forsøg på at hindre fremtidens fremadskridende fremskridt i EU.

Jo, sådan opfatter de andre os nemlig. Det kunne man høre i fjernsynet søndag. Ja-sigeren Anne Knudsen, der næsten dagligt har ordet - ganske vist på dansk - i Danmarks Radio fortæller i en bog om, hvordan de andre folk i EU opfatter standpunkterne i vores modstand mod EU på samme måde som de ser på nazi-bevægelserne i Europa.

Og det er jo ikke de andre folks fejl. Det er de dumme danskere, der ikke kan indse, hvor dejligt de får det, når de slipper fri af deres nazistiske danskhed og bliver fri for at tale dansk i EU.

© Poul Erik Søe 18.5.98

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside