Eurobank efter færøbank-modellen
Euroen i den politiske banks ramme
Den voksende folkelige modstand mod EU i medlemslandene spejles nu tydeligere i EU-politikernes handlinger. Den ny mønt euroen skulle i ugeskiftet søsættes med champagne og endte i eddike.

Hen over hovedet på de små lande kører Tyskland og Frankrig EU, som var unionen deres personlige ejendom. I alle vigtige sager er det kun de to store, som får indflydelse. Og alle andre holdninger må vige, når de to laver forlig i varetagelsen af egen tarv.

Med alle de fineste ord fra idealismens opslagsbog var møntunionen og euroen blevet fremstillet som en fortsættelse af den sædvane, der præger for eksempel den danske nationalbank og den tyske forbundsbank. Det vigtige var i pengevæsenet at skabe tillid til den politisk skabte euro. Den skulle være uafhængig. Den skulle ikke være politisk.

Men ved fødslen blev euroen taget med tang, så nu både plat og krone har ar efter de tyske og franske jordemødres langneglede fingre. Den møntunion, der skulle styres af en uafhængig centralbank, har straks vist sig ikke at have andre gener end dem fra de politiske fædre. Centralbanken bliver ikke en uafhængig bank, men får alene en politisk ramme. Dermed bliver euroen, hvad mange økonomer også har varslet om, et politisk værktøj i hænderne på farlige modsætninger i Europa.

Euroen bliver ikke et spejl af den fælles økonomiske tilstand i medlemslandene, men vil lydigt gennem den politisk afhængige centralbank stå til rådighed for politiske ledere, der i afgørende øjeblikke ikke handler efter den fælles økonomis bud, men kan bruge centralbanken og møntunionen som brikker i magtspil og stemmefiskeri.

Vi ved fra de seneste år i Danmark, hvor galt det kan gå, når den fri og uafhængige nationalbank skubbes til side for en politisk styring. Sagen om færø-banken handler netop om det. Den tidligere direktør for Nationalbanken, Erik Hoffmeyer, har netop udtalt sig kritisk om det forhold, at Nationalbanken ikke blev hørt i spørgsmålet om at lade den Danske Bank slippe ud af Færø-banken, så færingerne selv kom til at stå med gælden.

Færø-banken som den blev, da Danmarks politiske ledelse pludselig ville lege nationalbank, er nøjagtig den model, der nu er blevet brugt for de 11 EU-landes møntunion. Den pinlige politiske studehandel, som Mette Fugl fra Danmarks Radio kaldte gårsdagens forløb i EU, krænker selve ordlyden i aftalen. I TV2 blev brugt vendingen "råddent forlig". Man truede den mand, der skal være formand for centralbanken, til at sige, at han ville gå af om fire år og ikke om otte, som er forudsat i aftalen. Han skal sige, at hans helbred ikke kan holde til mere - for at gøre plads for en franskmand.

Danmark er sammen med Sverige, Storbritannien og Grækenland udenfor møntunionen. Det er vedtaget af fem sjettedele af det danske folketing, længe før man spurgte det danske folk. At vi skal være uden for møntunionen er ene og alene danske politikeres forslag. Alligevel har man fra selve fødeklinikken, hvor euroen i går kom til verden, kunnet høre den danske pengemutter, Marianne Jelved, beklage, at vi ikke er med. Pengemutter må snart tanke om eller i det mindste redeligt erkende, at hun selv var med til at vedtage Danmarks stilling uden for møntunionen længe før, der var folkeafstemning om det.

© Poul Erik Søe 3. maj 1998

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside