juletrae.gif (897 bytes)

Juleaften fri og mer union
De samme ledere, der opfandt den arbejdsfri juleaftensdag, kører propagandaen for mer union med Amsterdam-traktaten
Dagens gode nyhed står i dagbladet Børsen. Fra april til maj er dansk ja-tilslutning blevet voldsomt mindre. Ja-overvægten er halveret fra 16 til godt 7 procent.

Det siger en en ny meningsmåling fra Greens Analyseinstitut. Målingen kan læses i dagbladet Børsen fredag. Børsen er at de dagblade, der udkommer under arbejdskampen.

Støtten til et dansk ja nu er den svageste i meningsmålingerne siden september sidste år, siger Børsen. Der er nu kun knap syv procent flere ja-sigere end nej-sigere.

Det kan altså så nemt som ingenting blive til et nej i maj. Bladet oplyser, at undersøgelsen er sket de tre første dage af storkonflikten, men to valgforskere, som udtaler sig til Børsen, tror ikke på en sammenhæng mellem arbejdskampen og og det stærkt mindskede ja til Amsterdam-traktaten.

Den ene, Hans Jørgen Nielsen fra Københavns Universitet, kalder det for pladder-psykologi at tro, at storkonflikten har affødt en voksende EU-modstand. "Halvdelen af arbejderne stemte jo slet ikke om mæglingsresultatet. Så det er kun cirka en fjerdedel af dem, der kan sige, "nu har vi vundet", og så fortsætte med det næste slag", siger Hans Jørgen Nielsen til Børsen.

Og ifølge TV2 Nyhedernes Tekst-Tv (1.5.98) siger valgforskeren Ole Tonsgård, Århus Universitet, til bladet, at grunden til den vigende tilslutning til Amsterdam-traktaten snarere skyldes, at mange mener, at det nu er i overkanten med unionen.

Nogle kunne selvsagt også udlægge det sådan, at den korte tids fravær af mange aviser under arbejdskampen, er nok til, at folk har taget fat på at tænke selvstændigt, selvom det ikke er smigrende for pressen, at blot kort tids fravær af dens næsten altid sikre hurra-råb til EU skulle have så voldsomme følger.

Det siger jeg ikke, fordi jeg er glad for avisernes fravær. Sikringen af ytringsfriheden burde høre til de livsvigtige områder, uanset at ytringsfriheden af danske aviser bruges til lammende EU-propaganda. Og når ja-propagandaen nu savner den journalistik, der kysser magthavernes fødder, så må det da siges, at fraværet af pressen som støtte jo har været hver dag i årevis for modstanderne. Alligevel sagde mer end halvdelen af danskerne nej i 1992.

Hvis der endelig skal knyttes tråd mellem arbejdskampen og de dalende ja-tal til Amsterdam-traktaten, så er det indlysende at pege på een sammenhæng. Propagandaen for mer union gennem Amsterdam-traktaten køres jo af de selvsamme ledere, der har opfandt den arbejdsfri juleaftensdag, og som vitterligt troede, at de kunne spise danske lønmodtagere af med hvad som helst.

Det er sådanne folk uden nogen som helst jordforbindelse, der har skabt disse dages danske arbejdskamp, og som aldrig tager ved lære af egen mangel på folkelig indsigt. Det er de selvsamme folk, der med fryd i stemmen kunne meddele overenskomst-forhandlingernes resultat, den arbejdsfri juleaftensdag, som også tiltager sig rollen som over-Danmark.

De tripper på de lukkede møders bonede gulve og stikker kun af og til snuden ud gennem døren for nødtørftigt at meddele, hvad de nu vil spise folket af med. Det er den slags folk, der har fået sig en ordentlig begmand med arbejdskampen lige nu, men som stadig tror, at de har noget som helst grundlag for at sige til andre, om der skal stemmes ja eller nej til mer union.

Man skal ikke tro på meningsmålinger, heller ikke dagens glade. Men man kan roligt tro på, at det danske folk er mere jordnært end dets ledere. Demokratiet er langsomt ved at blive genfødt fra neden.

© Poul Erik Søe 1. maj 1998. Tegning af juletræet med 12 Eu-stjerner: Astrid Søe

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside