Sejrens sejrende sejrherre
slikker nederlagets sår

Hver syvende vælger har sagt farvel til Nyrup
Det hele var for smart og for kynisk.
Og man kan godt forstå, at statsminister Poul Nyrup Rasmussen knap kan få øjne denne morgen. Alle hans rygklappere havde lige sagt til ham, at han var sejrens sejrende sejrherre.

Aviserne, især hans modstandere på redaktionerne, slikkede ham op og ned ad hjelmen for at sige ham, hvor dygtig han havde været til at nedkæmpe modstanderne af EU. Det var helt alene hans indsats, der gav et ja.

Danmarks Radio, der forud for folkeafstemningen gjorde sig til statsministerens talerør, kunnæ næstan igge dale rent, når Nyrup skulle roses dagen efter det lille danske ja-flertal. Halelogrende som rumænske fjernsynsfolk under Ceausescu lod man danskerne vide, at i Nyrup var der fundet en leder, der ganske enkelt var for stor til landet.

I dag kommer så to entydige meningsmålinger. Greens siger, at Nyrup ville miste syv mandater, hvis der var valg nu. Celesta, en ny blandt målerne, siger, at Nyrup mister 8-9 mandater. Hver syvende socialdemokratisk vælger er gået.

Igen viser det sig, at statsministeren og politikerne lever i et lukket kredsløb. Folket passer helt enkelt ikke til folkestyret. Statsministeren kender ikke danske hjem bedre, end han kender svinestalde. På sejrens store aften trækker han sangen med partikammeraterne i langdrag, for her kan han lide at være. Her blandt rygklapperne er hans verden.

Og næste morgen kan han over morgenkaffen bytte avis med konen, som lever af unionen, så de begge i sejrsrusen kan nyde, hvordan deres modstandere i den skrevne presse hylder dette enestående par, der har sejret over folket. Pressen har endnu en morgen sikret rygvind til dagens tennis.

Pressen, ikke som helhed, ikke de dybdeborende journalister, men overskrifternes overfladiske overvismænd, der skriver med tennisalbue fra datamatens musehul, ved, at statsministeren er styrket. Han er styrket på grund af det danske ja. Han er styrket på grund af pinsepakken. Han er gået styrket ud af færøsagen.

Og hvor har de ret. Nyrup er styrket blandt lederskriverne på Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og især Politiken, der har overvejet at bøje avisen i endnu en foldning for at vise sin underkastelse. Ikke siden David dansede for Gud, har jublen nået sådanne højder på redaktionerne og fjernsyns-stationerne.

Så er der bare det dumme folk tilbage. Især da Nyrups socialdemokrater. Redaktionerne kender kun folket fra meningsmålinger. Folket er talrækker, der bølger op og ned. Folket - det er dem, der altid tager fejl. Som nu denne morgen. Hver syvende socialdemokrat er gået fra sejrherren. Hvad skal man også med det folk, når der er så mange andre at tage af i unionen?

Man havde regnet med, at folket ville være tilfreds med bare at sætte kryds ved folkeafstemningen. Man havde da slet ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at folk kunne blande folkeafstemningen ind i politik og ligefrem vælge parti efter, hvad der blev sagt om unionen.

Når selve statsministeren i egen person har sagt, at nejsigerne ikke skal blive glemt, så må man regne med, at folket har fået nok, og så kan folket ellers stemme, hvor folket plejer at stemme.

Ganske vist har man - efter folkeafstemningen - truet med, at der ikke skal være flere folkeafstemninger. Folk er ikke kloge nok til folkeafstemninger, siger dansk politiks lukkede kredsløb. Men det er jo det samme folk, der stemmer ved valg. Så vil man afskaffe folkeafstemninger, så må man også afskaffe folketingsvalg. Folk er heller ikke kloge nok til at deltage i valgene, for valg handler om langt flere emner end en folkeafstemning.

Tænk, at folket er så dumt, at det ikke kan se det smarte i statsministerens handlinger. Hvor var det dog fikst at vente med pinsepakken, til det blev pinse - og folkeafstemningen var overstået. Hvor var det dog smart at lave et indgreb, der passer som hånd i handske til den møntunion, man indtil 28. maj sagde, at Danmark ikke skulle med i. Folket må dog kunne se, at statsministeren virkelig har greb om tingene.

Tænk, at folket ikke beundrer og tilbeder en så vidunderlig statsminister, der i årevis hævder, at staten og han selv ikke har nogen som helst skyld i færøbank-sagen, og som straks efter folkeafstemningen udbetaler 2 milliarder som bod til færingerne. Det er den slags små fikse ting, der gør ham til sejrherre.

Et folk har den regering, det fortjener. Danmark har ikke fortjent sin statsminister. Folket må se at oppe sig for at leve op til ham.

© Poul Erik Søe 12. juni 1998

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside