Der er ikke så langt fra Bork til Brüssel
som at få benet brækket af tre betjente

Danmark genfødt med ny grundlov - det ansvarsfri ansvar
Danmark er som født på ny efter en herlig sommer.
Frem af landet steg et andet.
Det blæser
Og det blæser meget i Bork.
Selv for vindbrædder er der for megen blæst.
Men blæsten er selve billedet på det at være født på ny.

Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny.
Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen.
Sådan er det med enhver, der er født af ånden.

Ordene er fra Bibelen.
Ikke ordene om Bork, men om blæsten.

Ude i blæsten sad landbrugsministeren.
Han var på ferie i Bork.
Men han kunne ikke stå for billeder.
Så han var på hver aften.

Han lærte os, at med salmonella er det som med genfødelsen og blæsten.
Han havde slået op i salmonellaens leksikon.
Du hører maven rumle, med du ved ikke, hvor salmonellaen kommer fra, og hvor den farer hen.
Alt ville blive godt, hvis blot udlandet var lige så ansvarligt som Danmark.

Men næste dag var der stor blæst om salmonellaen igen.
Og nu var den dansk.
Det viste sig også, at den var gammel.
Man havde skjult den for folk i et halvt år.
Ministeren i Bork var nærmest imod.
Men det ville blive bedre, bedyrede han.

Det blev det næste dag.
Mælken var også for gammel.
Den var stemplet "i dag",
men var fra "i går".
Det er genfødsel ved dato-stempling.

Ministeren i Bork gik i sin mor igen.
Mælk fra i dag må ikke være fra i går.
Ministeren stemplede mejerierne.
Nok var det sommertid, men kun en time om dagen.
Fra Bork udgik befaling om at bruge kalenderen.

Næste dag kom blæsten tilbage til Bork.
Blæsten havde været en tur i Brüssel.
Unionen afgør, hvad klokken er slået.
Det var EU, der havde lavet reglen.
Man må gerne stemple "i dag"
på mælk fra "i går".

Borte med blæsten var ministeren.
Der var vindstille i Bork.
Han var taget til Vorbasse,
som ligger tættere på Unionen.
Mælk må man gerne stemple "frisk",
bare den er gammel nok.

Danmark lå genfødt,
blæst ren for ansvar.
Det ansvarsfri ansvar var gældende grundlov.
Ministeren holdt ferie.

Blæsten hvirvlede et gammelt papir op.
Et af statsministerens løfter før folkeafstemningen.
Sundere mad fra EU, stem ja.
Men talen var stemplet "i går",
så den gælder ikke "i dag".

Og blæsten hvirvlede et papir op fra sagen om Færø-banken.
Men justitsministeren havde taget ved lære af landbrugsministeren,
som om han havde fået det ind med modermælken.
Han skyndte sig at stemple "i går" på sagen.

Og han stemplede "i går",
hver gang han så ordet Spar Nord.
Og to gange "i går", hvis der stod Nørrebro
eller skibskreditter.

Fra justitsministeriet ud over landet
bredte sig med blæsten
den ny ansvarsfri grundlov -
det ansvarsfri ansvar.

Tre betjente brækkede et ben,
ikke hver for sig, men på Veronica,
en pige på et discotek.

Men ingen vidste, om det var den første betjent,
der havde brækket pigens ben,
eller den anden eller den tredie,
men benet var brækket.

På gipsen om det brækkede ben
stemplede rigsadvokaten "i går",
og de tre betjente gik på jagt efter nye bræk.

Det ansvarsfri ansvar kræver sin mælk.
Forbrydelse betaler sig,
men gør det aldrig alene.
Der skal tre til det fuldkomne.

Hvis der er tre, der står sammen i dansk politik,
så er statsministeren, landbrugsministeren og justitsministeren.

Hvad gør det, at man er født i går,
når man aldrig kan stemples.

© Poul Erik Søe 18. juli 1998

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside