Syv af ti tyskere imod euro
Tyskerne rede til at vælte deres regering for at hindre EUs udvidelse med fællesmønt

Tyskerne er voldsomt imod euroen, den ny udvidelse af Unionen med fælles mønt. Den vigtige tyske fjernsyns-sender ZDF har fået lavet en meningsmåling, der kommer som et chok for det politiske Tyskland og for de øvrige lande i EU.

Det viser sig, at nu er 71 procent af tyskerne imod euroen, en fælles mønt. Det er en mægtig stigning fra 59 procents modstand i december sidste år.

Nu er tyskerne ikke forvænt med at blive lyttet til. Når det gælder forholdet til unionen, kører Helmuth Kohl og hans partnere Tyskland, som om det var et kejserrige, uden hensyn til folket.

Men denne gang er der ikke tvivl om, at chokket vil få virkninger. Meningsmålingen viser nemlig samtidig, at Kohl står for fald.

Forbundskansleren har indvilget i at være krist-demokraternes førstemand ved endnu et valg i selvsikker tro på, at han ville få kanslerposten. Det får han ikke, om den ny meningsmåling er et sandt spejl af det tyske folk.

For første gang siden 1982 står Helmuth Kohl og hans parti med udsigt til at miste den politiske førertrøje. Kohl, hans parti og hans fæller i Bayern har ikke længere flertal i det tyske folk.

Set fra dansk side er det væsentlige, at den danske modstand mod EU og den fælles mønt ikke længere kan skildres som en særsygdom hos danskerne. Vi blev efterhånden skildret, som om vi var ramt af en særlig folkelig kogalskab, så vi ikke var stuerene blandt Europas folk.

Det viser sig nu, som det viste sig i 1992, at danskerne ikke adskiller fra andre folk i Europa med hensyn til modstand og voksende modstand mod Unionen.

De, der taler så meget om internationalisering, glemmer, at det mellemfolkelige gælder begge veje, ikke kun som politisk magtmiddel, men som en forståelse mellem folkene.

Måske er der ingen, der vil lytte til danskerne, selvom vi een gang har tvunget de andre lande til at gøre det. Men når fransk modstand nu går langt videre end den danske, så lyttes der. Franskmændenes forfatningsråd har lige ud sagt, at Amsterdam-traktaten krænker den franske grundlov.

Og der vil blive lyttet til det Tyskland, hvor syv ud af ti tyskere siger nej til euroen. Det er helt umuligt at fastholde en forestilling om, at det er nyfascistiske kredse i Tyskland, der arbejder imod EU. Med den nymålte tilstand kan det ses, at dybt, dybt ind i det store demokratiske dele af det tyske folk er der handledygtig modstand mod EU.

Det er elendigt, at mange af vore egne folketingspartier ikke ænser de nye vinde fra Frankrig og Tyskland. Det er demokratisk nedbrydende at overse, at England i hele parlamentets valgtid, fem år, slet ikke vil være med den EU-udvidelse, der hedder euroen.

Skiftene i de seneste måneder er så voldsom, at danske politikere kun kan gøre det ene kloge - at udskyde den danske folkeafstemning om Amsterdam-traktaten. Det er tydeligt, at folkene i de store lande i EU ikke er rede til udvidelser. Folk, om de er tyske, franske, engelske eller danske, vil have magten tilbage til deres eget land. Det er det eneste sunde, for kun hvis man har selvråderet i eget rige, er man i egentlig forstand rede til at samarbejde med andre folk.

Fortsætter EUs udvidelse, vil det i virkeligheden være en hindring for egentligt samarbejde hen over grænserne. EU er i løbet af ingen tid blevet et lukket kredsløb. Vi må se at komme videre. Verden er større end Amsterdam, der alt for meget er et billede på EU, som byen ligger der, spærret inde bag sine egne diger.

© Poul Erik Søe 17. januar 1998

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside