Det der frifinder i færø-sagen
dømmer i Tvind-sagen

Der er det med Tvind-folkene, at det, de påstås at have gjort, ikke er ulovligt efter loven. Derfor sigter politiet ikke Tvind-folkene, fordi politiet endnu er så gammeldags at lægge loven til grund for lovligt og ulovligt.

Men som undervisningsminister Ole Vig Jensen siger, så ville det have været ulovligt, hvad Tvind-folkene har gjort, hvis det altså havde stået i loven, at det var ulovligt.

Nu gælder det jo ret mange forhold, at hvis det står i loven, at det er ulovligt, så er det ulovligt. Det er jo da på sin vis en del af tanken med at lave love.

Det er derimod sjældent, at noget er ulovligt, når det er lovligt. I hvert fald i flere lande har man det sådan, at lovens mål er at skelne mellem det lovlige og det ulovlige. Nu skal det indrømmes, at det handler om den slags latterlige demokratiske lande, hvor den lovgivende forsamling er lovgivende magt og domstolene dømmende magt. Det har vi jo da heldigvis for længe siden hævet os op over i Danmark.

I Danmark er folketinget dømmende magt. Det er ikke noget, jeg finder på. Jeg har det fra Venstres retspolitiske ordfører Birthe Rønn Hornbech, der finder det pinligt, at folketinget med sin særlov mod 31 Tvind-skoler har optrådt som dommer. Man kan skylde Venstre for meget, men ikke for at være varm tilhænger af Tvind-skolerne. Birthe Rønn Hornbech siger det altså ikke for at få stemmer, for hendes synspunkt er der ingen stemmer i. Hun siger det, fordi hun meget gammeldags mener, at der ligefrem er noget, der hedder retstilstand.

I Danmark nu er der ingen retstilstand. Hvad der er lov og ret afgøres af, hvad der er populært. Det er også regeringens holdning. Sådan kørte den færø-banksagen igennem, vel vidende at færingerne let kan lægges for had blandt danske skatteydere. Den billigste simpelhed er gjort til rigets højeste moral-målestok. Fordi den lovgivende magt er blevet den dømmende. Man laver ikke dommer-undersøgelser mer, fordi dommerne fælder dom. Man laver sagfører-undersøgelser, fordi sagførere spreder forvirring, som folketingets flertal og regeringen kan gemme sig i, og så man kan gøre sig selv til landets selvdømmende magt, der dømmer sig selv til frifindelse.

På samme måde i Tvind-sagen, hvor retstilstanden er hamrende ligegyldig for folketinget og for regeringen. Tvind-skolerne er upopulære, så man behøver ikke at opføre sig anstændigt mod dem. Derfor kan man gøre hvad som helst ved Tvind-folk og kalde det retstilstand. Flertallet i meningsmålingerne vil klappe i de små hænder, fordi de føler, at der er noget galt med Tvind. Det er ikke nødvendigt med beviser, politisager eller sigtelser. Nej, flertallet kan føle, at det slet ikke er nødvendigt med beviser.

Her i landet bliver du dømt på forhånd, når nogen føler - bare der er nok til et flertal af disse følende. Men på overlæben af al denne følsomhed er et lille kort skæg ved at vokse ud. Det har været fraværende længe, faktisk siden trediverne og fyrrerne, men det lille korte skæg har været savnet og vil hurtigt komme på mode igen. Fordi skægget gror af de følelser, der kaldes had.

I Tvind-sagen har undervisningsminister Ole Vig Jensen, rigsrevisorerne og politiet undersøgt og undersøgt i årevis, men har ikke fundet noget, som kan føre til sigtelser. Der blev lavet en særlov, som lukkede 31 Tvind-skoler, fordi Ole Vig Jensen følte, at der var noget galt på Tvind.

Man har ingen beviser fundet, selvom der er blevet ledt i årevis. Alligevel vil undervisningsministeren - og tilsyneladende flere politikere med ham - ikke fjerne særloven, ikke sige undskyld. Nej, fordi - i undervisningsministerens udtryksform - hvis der havde stået i loven, at det, som Tvind gør, er ulovligt, så havde det jo været ulovligt.

Det uheldige er, at det er lovligt nok, hvad Tvind gør, men hvis loven havde været anderledes, så havde det været ulovligt, og så kunne man have ført sag mod Tvind-skolernes ledelse, fordi der er fundet uregelmæssigheder, hvilket lyder som en beskrivelse af faktiske togtiders forhold til en køreplan. Det er skidt, at et tog ikke kører til tiden, men det er ikke ulovligt. Nu vil undervisningsministeren lave loven om, så det, der er lovligt, bliver ulovligt, men med tilbagevirkende kraft har man allerede dømt Tvind-ledelsen efter den lov, der endnu ikke er vedtaget. Det må man ikke efter grundloven, men hvem følger den? Grundloven - det er det morsomme indslag, man griner af, når man holder fem års jubilæum i en regering eller skåler efter en dagsorden-debat om færø-banksagen.

Færø-sagen og Tvind-sagen er på mange måder ens, men på eet afgørende område forskellige. Regeringen, embedsmændene og den danske Bank har snydt færingerne. Det er en tilståelsessag - uden følger. Regeringen var selv med til at fastsætte sin dom, da folketingets flertal uden dommer-undersøgelse selv gjorde sig til dommer i sagen.

Regeringen var med til give sig selv en næse, fordi færingerne var jo vitterligt blevet snydt, og regeringen havde medvirket til det uden at undersøge sagen ordentligt. Men færø-sagen endte i folketinget som den endte, netop fordi regeringen og dens flertal hångrinende kunne sige, at de havde ikke gjort noget ulovligt.

Pia Gjellerup, der lignede en snu sniger i urskoven, var hele tiden på folketingets talerstol under færø-sagen med det samme forberedte spørgsmål. Hvor er skriftstedet? Hvor står det i færø-rapporten, at regeringen, statsministeren eller finansministeren har gjort noget ulovligt? Når den snu sniger kunne spørge sådan, var det fordi regeringspartierne sammen med de konservative - dem fra tamil-sagen - ville undgå en dommerundersøgelse. De bestilte i stedet en sagfører-undersøgelse, der netop ikke skulle tage stilling til, om noget var lovligt eller ulovligt. Derfor stod der ikke noget om, at regeringen havde gjort noget ulovligt, men heller ikke, om regeringen havde gjort noget lovligt. Derfor var der ikke noget skriftsted.

Og derfor kunne så regeringen sammen med folketingets flertal frikende sig selv. Fordi der ikke var gjort noget ulovligt. Man havde nemlig ikke søgt efter det ulovlige. For manglen på jagten efter det ulovlige var selve grundlaget for undersøgelsen. Retstilstanden var hjemmegjort med Hans Engell ved rattet.

Regeringen var selv med til at udpege, hvem der skulle undersøge regeringen, nogle sagførere, den ene tilmed part i sagen som sagfører også for Den danske Bank. Når det handler om Tvind, så har Tvind ikke været med til at udpege sine undersøgere, nej, undervisningsministeren, ministeriets embedsfolk, statsrevisorerne og politiet har i årevis ledt efter det ulovlige. Nu melder man så tilbage, at man ikke har fundet et grundlag for at rejse retligt tiltale. Der er ikke noget at sigte Tvind-ledelsen for.

Regeringen, statsministeren og finansministeren frikender sig selv i færø-sagen, fordi de kan hævde, at de aldrig har gjort noget ulovligt, hvilket de selv har hindret en undersøgelse af. Men Tvind er undersøgt. År efter år. Undersøgt af de kyndigste tal- og regelfolk, statsrevisorerne, som fandt, at det var undervisningsministeriet, der havde regnet galt. Og undersøgt år efter år af politimagten, som ikke mener, der er grundlag for sigtelser.

Men Tvinds dommere, som er undervisningsministeren og folketinget, opretholder den særlov, der lukkede Tvind-skolerne, og som havde Tvinds påståede ulovligheder som et af grundlagene. Ja, ministerens synspunkt er endda, at så snart han får en ny lov gennem folketinget, så er Tvind ulovligt, og dermed skal så meningsmålingerne klappe i hænderne endnu engang, for de upopulære Tvind-skoler behøver man ikke at give ret, endsige retstilstand.

Ministeriet vil blive ved med at undersøge Tvind. Ministeren håber, at der er fejl bare på een skole. For så vil alle disse følende kunne sige, at der var noget om snakken. Man lukker for tilskud til 31 skoler med en særlov. De ti er man nødt til at lukke op her til august igen. Men skønt man i årevis intet halt har fundet på de 31 skoler, så lader man en sky af kriminalitet svæve over skolerne i håb om at finde een udydig.

Færø-sagen, den skal ikke undersøges mer. For den handler om statsministeren. Men Tvind-skolerne… - åh, politiet kan ikke finde noget, rigsrevisorerne kan ikke finde noget, men vi bliver ved, for vi er nødt til at finde noget - vi har jo dømt dem.

Retssamfund har vi ikke. Retstilstand har vi ikke. Undervisningsminister Ole Vig Jensen blev for et år siden vred, da en sagfører sammenlignede ministerens fremgangsmåde med nazismen. Jeg bad allerede dengang ministeren tænke over, hvorfor sådan en beskyldning mod ham overhovedet kunne fremkomme.

Jeg skal ikke hævde, at undervisningsminister Ole Vig Jensen er nazist. Men det er nødvendigt at hævde, at han er historieløs. Og at den del af historien, han i sin omgang med nutidig hverdagspolitik mangler mest viden om, er historien om, hvad der skete mindretallene i trediverne og fyrrerne i Berlin og en ret stor omegn.

© Poul Erik Søe 29. januar 1998.

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside