Folkestyret tvunget i knæ
af sladder og forfølgelse

Folketingets særlov mod Tvind viser sig at bygge på rygter, opspind og ministerens regnefejl
Sikkert med hensigt har politiet netop i dag opgivet at sigte Tvind-skolerne. Det er lige den dag, da folketinget og pressen er optaget af færø-banksagen. Det, man ikke vil tale højt op, slippes ud, når der er andet stort til overskrifterne. Det er en velkendt form, men usmagelig og undergravende for den samtale, demokratiet bygger på.

Statsadvokaten, Ole Stigel fra Aalborg, har opgivet at rejse sag mod Tvind-skolerne. Politiet har undersøgt sagen i halvandet år. Nu har statsadvokaten sagt til sig selv og os andre, at efterforskningen indstilles.

Der var ikke noget at komme efter. Ifølge Ritzaus Bureau på TV2s tekst-tv har "Stigels undersøgelser afdækket en række uregelmæssigheder på skolerne. Men efterforskningen og en egentlig tiltale er opgivet, fordi der ikke kan føres tilstrækkelig bevis for, at lederne af Tvind-skolerne har handlet forsætligt ved afgivelsen af urigtige oplysninger."

Man planter et indtryk af, at der har været noget galt, men man har ikke kunnet bevise det. Men de vigtige ord i den sammenhæng vil være, at enhver er uskyldig, indtil det modsatte er bevist.

Vi, der er modstandere af Tvind-skolerne, kan kun fryde os sammen med dem. Regeringens og folketingets svinestreger har dog ikke bredt sig til politiet og statsadvokaten.

Tilbage står, at regeringen og folketinget har tvunget folkestyret i knæ med særloven, der lukkede mere end snes Tvind-skoler. Det skete i en stemning, som undervisningsminister Ole Vig Jensen piskede op. Han brugte netop stemningen omkring Tvinds påståede ulovligheder til at få et flertal i folketinget til at lukke skolerne. Sladder, rygter og ministerens regnefejl omsættes til forfølgelser.

For et år siden kom det frem, at det var undervisningsministeriet, der havde regnet galt, da det gennemgik Tvind-skolernes regnskaber. Nu kan statsadvokaten med klare ord sige, at der er ingen beviser for alle de påstande, der fik folketinget til at opbygge sin hadske stemning og vedtage særloven mod Tvind.

Pressen er medskyldig i den folkestemning, der blev rejst mod Tvind, men ikke hele pressen. Jeg har blik for, at bladet Press, radioen og nogle få andre aviser spillede en væsentlig rolle i klargøringen af den forfølgelse, Tvind har været udsat for.

Der var også nogle få folketings-medlemmer, som turde ride mod folkestemningens bølge, blandt dem Venstres Birthe Rønn Hornbech, som ikke stemte for særloven, og det var vigtigt, fordi hun er retspolitisk ordfører. De andre retspolitiske ordførere blev væk fra afstemningen. Og Venstres undervisningsminister gennem mange år, Bertel Haarder, skrev offentligt om, at han jo da ikke ville beskyldes for at redde Tvind. Han må skamme sig i dag.

Der burde ikke et øjeblik være tvivl om, at undervisningsminister Ole Vig Jensen allerede i eftermiddag pakker sine sager og forlader sit embede. Han har mistet alt, solgt det dyrebareste - pligten til at værne sin modstander. Det radikale Venstre bærer på en skam, der ikke kan fjernes, så længe Ole Vig Jensens navn er knyttet til politik, parti og embede.

Ole Vig Jensen er blevet siddende og siddende, skønt hans person længe kun har været en skamstøtte for dansk folkestyre. Måske har han følt, at han endnu ikke var for ringe til at gå. Det må siges, at nu har han nået det.

© Poul Erik Søe 27. januar 1998

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside