skruetraek2.gif (1420 bytes)

Dobbelt så godt med EU
Vi er nogle få bagstræbere, som ikke ser fordelene ved EU. Vi vil gerne have handelsmæssigt fællesskab, men skammer os ikke over at være danske. Selvom det er meget gammeldags, synes vi, at Danmark er helt godt fundet på.

Men der nogen, som finder på noget bedre, og det må vi se at lære. Vi er endnu så tumpede, at vi synes, to parlamenter er det ene for meget. Vi synes, at een regering egentlig er mere end rigelig.

Men selvfølgelig er det os, der er noget galt med. Det ved jeg også godt. Og derfor har jeg tænkt, at tilhængerne af EU skulle have lidt hjælp. Og her før afstemningen om Amsterdam-traktaten er hurtig hjælp jo dobbelt hjælp.

Vi, der ikke er er vilde med at se dobbelt, ved selvfølgelig bedst selv, hvad der er galt med os. Derfor forstår vi også hinandens tankegang bedst, vi modstandere.

Og for at overtyde de sidste modstandere om, at det er dobbelt så godt med EU, har jeg ladet mig påvirke af en opfindelse, jeg for mange år tilbage så i den svenske avis "Grönköpings Veckoblad". Tegningen herover er gengivet fra avisen, der oplyser, at "det skematiske billede" er gjort af "hr. fabrikör C. A. Östberg".

Fordelen ved den dobbelte skruetrækker er, skriver den svenske avis, at "med den kan man, som enhver forstår, trække to flasker op på samme tid, hvorved spares megen tid".

© Poul Erik Søe 11. januar 1998

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside