Skamdag for
Danmark

Der må kræves omgående erstatning til færingerne og en dommer-undersøgelse særskilt af politikerne

Fredag blev skammens dag for Danmark. Færingerne er blevet snydt. Nu kan det læses sort på hvidt. Tusinder af mennesker er påført lidelse. Mange måtte forlade deres land for at overleve.

Men på skammens dag kunne Danmarks statsminister ikke som det første sige undskyld til det færøske folk på danskernes vegne. Beklage kunne danske politikere, som man beklager tabet af et lommetørklæde. Men sige ordentligt undskyld, nej.

Der kan ikke et øjeblik være tvivl om, at der skal udbetales omgående erstatning til Færøerne. Den erstatning skal staten betale på det danske folks vegne, og så kan staten slås med Den danske Bank bagefter.

Dernæst må der kræves en egentlig dommer-undersøgelse af sagens politiske del. At færingerne er snydt, er alle enige om. Det skal der ikke graves mer i, hvis færingerne stiller sig tilfreds. Men der er så mange uklarheder omkring Nyrup-regeringens forhold til finanstilsynets medvirken, omkring skiftende regeringers handlinger, at den del af undersøgelsen må gå om.

Det færøske lagting krævede allerede forud en dommer-undersøgelse, men et folketings-flertal gav dem kun den sagfører-undersøgelse, der nu ses på tryk. Med den danske regerings viden har der for en af sagfører-undersøgerne været tale om, at han samtidig var sagfører for Den danske Bank, der nu af regering og Enhedslisten gøres til eneskurk. Den politiske del af undersøgelsen kan derfor ikke tages for gode varer.

Det var pinligt, at danske politikere ikke, før de tog fat på at drøfte følgerne for regeringen og de enkelte ministre, kunne vise den alvor, agtelse og samfølelse, som dagens afsløringer kalder på. Til gengæld var der meget at lære af alvoren og eftertænksomheden i Tórshavn hos lagtinget og landsstyret.

Men det var endnu mere pinligt, når statsminister Nyrup Rasmussen kaldte sine politiske modstanderes synspunkter for fnidder. Statsministeren tror, han har reddet sig. Men han tager fejl. I hvert fald har han kun gennem hele sin behandling af denne sag, sit forhold til Færøerne og også den utålelige udenomssnak i dag reddet sig et agtelses-tab.

Tænk, ved et morgenbord i Oslo havde Danmarks statsminister ikke tid til at drøfte banksagen med Færøernes lagmand, hans egen partifælle, lige da det brændte mest på. En særskilt dommer-undersøgelse af hans og finansministerens handlinger i færø-sagen ville tvinge ham til at få tid.

Man må håbe, at den bovlamme venstrefløj, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti, kommer så meget ud af valgskrækken, at de træder i opposition. Og det vil i et tilfælde som denne sag sige at have mod til at holde utraditionelle møder med Venstre og Konservative om at finde løsninger, der ikke standser undersøgelserne ved det, sagførerne har fundet frem til.

© Poul Erik Søe 16. januar 1998.

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside