Der er noget i luften,
og man ved godt hvad

Når folketingsmedlemmer taler om småracisme, hyrevogne og æresord

Man skal ikke tage fejl af Venstre. Noget nyt, som er meget gammelt, er ved at ske i partiets grebning. Når noget på samme tid kan være nyt og gammelt, skyldes det, at det har været fraværende, men nu bliver mer og mer tydeligt.

Der mærkes en folkelig ansvarlighed, der rækker ud over snævre parti-mål. Der er tegn på en ny bredde, som længe har manglet, når vi altid hørte de ordførere, der taler som malkemaskiner - kun ude på at suge til sig.

Det gamle frisindede Venstre stikker næsen frem. Frisindet omfattede selvsagt end ikke i det folkelige fællesskabs stærkeste tid Venstres politikere som helhed, men bar Venstre-partiets rigeste historie - netop den del, som det danske folk også helst vedkender sig som rigets fælles historie.

Adskillige gange de seneste år er der i Venstres nye fremfærd en tilbagevenden til frisindets ståsted, friheden til forskellighed. Det er stadig ikke det almindeligste, så man studser stadig over det, men også i partilederen, Uffe Ellemann-Jensens tone og handling er et skift væk fra arrogance og tolerance hen mod folkeligt fællesskab og frisind. Det gælder ikke mindst hans hele standpunkt i færø-sagen.

Den ny fremfærd som ægte melodi i den politiske koncert har været tydeligst hos Venstres retspolitiske ordfører Birthe Rønn Hornbech, da hun gik imod særloven om Tvind-skolerne, men også i en række af hendes andre holdninger til retspolitik.

Uundgåeligt hører man samme redelige tone hos Venstres medlem af folketingets trafikudvalg, Jens Løgstrup Madsen, i striden om hyrevogns-lovgivningen, der hindrer udlændinge i at sidde bag rattet. Striden har ført til, at trafikminister Bjørn Westh måtte give en undskyldning på egne og ministeriets vegne. Folketinget vidste ikke, hvad det vedtog, da udlændingene blev skubbet væk fra rattet. Ministeriet havde med Bjørn Wesths ord ikke været pædagogisk nok.

Og just som Bjørn Westh, der forud allerede er vingeskudt af Nørrebro-sagen og færø-banksagen, står hændervridende med nederlaget, træder Venstres Jens Løgstrup Madsen frem i dagbladet BT med en helt anden fremstilling. Der er ikke tvivl om, at det har ligget ham så meget på hjerte, at han ikke kunne tie længere.

Jens Løgstrup Madsen finder, at hele trafikudvalget er ansvarligt, og han siger også, at hele baggrunden for den famøse lov er småracisme blandt trafikudvalgets medlemmer.

Straks da hans ord lød for mig i Radioavisen, mindede mit hoved mig om, at minister Bjørn Westh for kun en uge siden i fjernsynet sagde ord, der dengang fik lov at blafre i vinden. Det var ord om, at da lovforbuddet mod udenlandske hyrevognskørere blev til, var der en anden stemning, nej, han sagde nok et andet syn. Da ministerens ord lød, var man ikke i tvivl om, hvad det var, han ville sælge. Han ville sige til os noget i retning af, at det var før ungdoms-banderne gjorde integration til modeord.

Det, Jens Løgstrup Madsen, nu siger, hører jeg på samme måde som en redelig fremstilling af skiftende politiske holdningers indflydelse på lovgivningen. Jens Løgstrup Madsen taler om det, der er indforstået. Meget går jo gennem Christiansborgs lovmølle uden at blive nævnt ligeud. Så er man også fri for at klargøre det, når holdningerne - i folk og på tinge - skifter.

Det er selvsagt ikke en stærk baggrund for lovgivning, at man ikke kan udrede trådene. Og det bruges da også mod Jens Løgstrup Madsen. Hans partifælle, Venstres ordfører i disse sager, Erik Jacobsen, er ifølge Ritzaus Bureau absolut ikke enig med Jens Løgstrup Madsen. Erik Jacobsen skal have sagt, at Madsens ord er en efterrationalisering, som savner enhver grund i virkeligheden.

Erik Jacobsen føjer også til, at Westh jo også har indrømmet fejlen. Dertil kan man sige, at det var Westh temmelig nødt til, da både højre og venstre i folketinget havde tilkendegivet, at de ville have sådan en undskyldning. Da vi er i det indforståedes, det uudsagtes landskab, så vil ministeren ikke kunne bevise noget. Der er næppe sagt eller skrevet ord, som giver ministeren grundlag for andet end at sige undskyld.

Lige så svært kan det blive for Jens Løgstrup Madsen. Formanden for folketingets trafikudvalg, Arne Melchior, har allerede til morgen (13.1.98) været ude med skarp afvisning af Madsen i TV2.

- Det er lodret løgn, siger Arne Melchior. Og formand Melchior siger, at Madsen står helt alene med sin opfattelse. Madsen har ikke tilkendegivet sit synspunkt i udvalget. Det vil Arne Melchior give sit æresord på.

Det skal nok være rigtigt, at Madsen ikke i udvalget har skyldt medlemmerne for at være småracister, men netop Arne Melchiors tilbagevisning kan godt gøre een helt betænkelig. Arne Melchiors ord skal ikke altid tages for pålydende værdi. Måske nogen kan huske, at netop han har været ude i en sag, der ligner Madsens fremstilling af hyrevogns-sagen.

Sagen handlede om laser-lyset langs Vestkysten i maj på 50 årsdagen for Danmarks befrielse. Folketinget havde bevilget penge til laser-lyset, både regering og opposition.Også Venstre og Konservative havde i finansudvalget stemt for laser-lyset, men så læste de i Ekstra-Bladet, at folkestemningen var imod laser-lyset. Og straks var Venstre og Konservative også imod.

Mange kan sikkert huske, at Arne Melchior ved den lejlighed stod frem og krævede laser-lyset udskudt. Men han skjulte, at han længe forinden havde sendt kunstneren et brev, der hyldede hendes laser-lys som kunst af verdensformat!

Når Melchior nu bruger udtrykket lodret løgn, må man medgive ham, at det er ord, hvis indhold ikke er fremmed for ham.

Der er noget i luften. Man ved godt hvad.

© Poul Erik Søe 13. januar 1998

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside