Nyrups afskedstale til det
danske folk før Færø-rejsen

Det må have været den samme statsminister, der talte i aften på Danmarks Radio i fjernsynets Søndags-magasinet og for kun tre dage siden holdt nytårstale. Men det var svært at genkende ham. Den påtagede sikkerhed fra nytårsdag var afløst af ægte usikkerhed.

I nytårstalen handlede det om danskernes store indsats i udlandet. I aften handlede det om Færøbank-sagen og om Nyrup Rasmussens rejse nu til færingernes Tórshavn. Det lød som en afskedstale til det danske folk før statsministerens tur.

Statsministeren vil rejse, skønt mange færøske politikere slet ikke vil mødes med ham. Og statsministeren overhører også de danske politikere, der fraråder ham at rejse nu, kun ni dage før sagfører-undersøgelsen af Færøbank-sagen.

Nyrup Rasmussen blev spurgt, hvorfor han ikke fulgte det råd, som folketingets formand, Erling Olsen, i 1993 gav om, at Danmark og Færøerne deler tabet af de 1,2 milliarder kroner, som Færøbank-sagen kostede færingerne, da Den danske Bank i 1992 slap ud gælden.

Nyrup Rasmussen svarede, at det var ikke relevant på det tidspunkt. Uden at sige, hvorfor det ikke var relevant. Og han kastede sig straks ud i ord om, at uden "en massiv indsats fra dansk side" var Færøerne ikke kommet ud af krisen.

Men den hjælp, færingerne har fået under krisen, er jo ikke Nyrup Rasmussens indsats. Hjælpen er vedtaget på almindelig vis i Danmark og skal jo da i hvert fald ikke ses som en plaster på det sår, som Færøbank-sagen er.

Det er ikke tilladeligt, at statsministeren bare et øjeblik tror, han kan spille på Danmarks långivning til Færøerne, så der efterlades det indtryk hos danskerne, at Færøbank-sagen har udløst långivningen, eller at der er nogen sammenhæng.

Den udspørgende i Danmarks Radio hørte en "forulempet tone" hos statsministeren, men det benægtede Nyrup Rasmussen. Han lagde vægt på, at han kommer til Færøerne også som repræsentant for den danske befolkning, som har hjulpet rigsfælleskabet. Det er igen en sær sammenblanding.

Det høres, som om vi danskere har grund til at føle os forulempet af statsministeren. Han spiller på en almindelig fornemmelse af, at danskerne bruger for mange penge i Atlanten. Det er utilladeligt, hvis statsministeren ikke samtidig nævner, at færingerne udelukkende er del af rigsfællesskabet, fordi danskerne tvang dem til det. Efter krigen ville færingerne som islænderne være selvstændige. Det vedtog de ved en folkeafstemning, men den danske regering, som selv havde godkendt folkeafstemningen, efterkom ikke færingernes ønsker.

Nyrup Rasmussen lagde vægt på, at hans besøg på Færøerne tirsdag var aftalt, før man kendte tidspunktet for offentliggørelsen af rapporten fra sagfører-undersøgelsen af Færøbank-sagen. Statsministeren lægger vægten det gale sted. Hvis statsministeren i de forløbne år havde gæstet Færøerne, så kunne han selvsagt også tage derop nu ni dage før undersøgelses-rapporten. Det er statsministerens fravær så længe, der gør rejsen nu pinlig.

Statsministeren fremstiller det, som om han er den korrekte. Han har skam aftalt dagen for besøget med lagmanden på Færøerne. Men næppe nogen ville bedre forstå en udskydelse af statsministerens rejse end netop den færøske lagmand. Han ville i hvert fald ikke føle sig dybt krænket...

Vi hørte kendte og hule ord om, at nu er Færøerne på vej ud af krisen, så derfor kan man nu "for første gang i fem år diskutere fremtid". Det er en af grundene til rejsen nu, sagde Nyrup Rasmussen. Det handlede om, mente han, "hvordan kan vi hjælpe hinanden i fremtiden". Selv en dansker må vel undre sig over, at en statsminister ikke finder et besøg endnu mere vigtigt, mens Færøerne er i krise, og hvor det at hjælpe vel var endnu vigtigere.

Rigsfællesskabet handler om andet og mere end bank-undersøgelsen, sagde statsministeren to gange. Jo, men hvorfor i alverden har han så ikke passet det rigsfælleskab i de forløbne år ved at tale med færingerne. Det lød rent ud frækt, når statsministeren sagde, at nu skulle det holde op med dialog, hvor man taler til hinanden gennem færøske og danske aviser. Det var den direkte dialog, det kom an på. Derfor rejser han derop. Det har vi forstået. Men hvorfor i alverden blev han hjemme og undgik den direkte dialog år efter år?

© Poul Erik Søe 4. januar 1998

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside