Nyrup lignede en hval på land
Det var ikke nogen rar aften i fjernsynet, hvor emnet var Færøerne. Hverken på etteren eller toeren. Al værdighed gik af programmerne. Man skammede sig over, at her var så, hvad danske politikere havde at sige om krænkelsen af et andet folk.

Kirsten Jacobsen fra Fremskridtspartiet lagde på toeren ud så hysterisk, at man rent ud må sige, at hun nok er gået lidt for tidligt i gang med folketingsarbejdet igen. Og på etteren optrådte statsminister Poul Nyrup Rasmussen som en billig-udgave af Uffe Ellemann-Jensen, hvad han har lært sig selv de senere år og har knap så megen held med som originalen.

Det var Klaus Rifbjerg, der for mange år siden skrev om et færøsk sangkor, at sangerne lignede hvaler på land, og det var ingen hyldest. Udtrykket trængte sig på, da statsminister Poul Nyrup Rasmussen i aften på Danmarks Radios fjernsyn var i ordstrid med Venstres leder, Uffe Ellemann-Jensen om færø-banksagen.

Statsministeren statsmands-ord lød, at nu gælder det fremtiden. Nej, lige nu gælder det fortiden. Ellers er det jo helt latterligt at lave en undersøgelse på flere tusinde sider, hvis statsministeren og en af oppositionens ledere ikke kan bruge tid til at drøfte den i bare femogfyrre minutter. Men straks vil statsministeren fjerne sig fra emnet og give sig til at tale fremtid. Nu handler det om fortid og ansvar, men statsministeren var på vild flugt.

Det var en ny pinlig aften for Danmark. Værst på TV2 i en debatform, der var uden agtelse for det færøske folk. Der var medvirkende politiske færinger, og de må have undret sig over den underholdende stil på et emne af så stor alvor. Hvis de da nøjedes med at undre sig. De havde god grund til at føle sig krænket.

Modsat var lederen af udsendelsen på Danmarks Radios fjernsyn, Bent Stuckert, en pryd for journalist-standen, som han har været det vejen igennem i færø-banksagen, med klare holdninger uden at optræde som dommer.

Og selvom jeg ikke er Venstre-mand, må jeg rent ud sige, at de eneste gange, jeg havde det godt, var under den tidligere indenrigsminister Thor Petersens ord på TV2 og Uffe Ellemann-Jensens på Danmarks Radio.

Jeg kan langtfra skrive under på alle deres udlægninger, især ikke når de som de fleste danskere overdrevent lægger vægt på det, der altid kaldes det færøske overforbrug i firserne. Det var aftenens skingre ord, hele tiden at henvise til det færøske overforbrug. Skingert, fordi vi samme aften havde fået afsløret, at den danske "fri ungdomsuddannelse" sender unge for skatteydernes penge til Bali for at lære krigsdans og kalder det uddannelse. Danskerne forbruger, som vi hele tiden har gjort. Samtidig vil vi belære andre. Men Venstre har på grund af partiets medvirken til krænkelse af det færøske hjemmestyre i Schlüters regerings-tid brug for at ride på overforbrugs-påstanden. Overforbruget har virkelig fundet sted - men mest i Danmark og mest på statens, amternes og kommunernes områder. Iøvrigt tjente danske bankfolk store penge ved at finansiere også færøsk forbrug og løb, da fortjenesten var hjemme.

Og det var nok første gang, der var alvor på skærmene, da de medvirkende færøske politikere roligt og velovervejede - som modsætning til skingerheden hos Jens Maigaard og Kirsten Jacobsen - redegjorde for, hvad danskerne til højre og venstre ikke vil lytte til, at danskerne jo ikke har tabt en krone på Færøerne i banksagen eller i den efterfølgende tid. Færingerne har lånt nogle penge, og dem er de begyndt betale af på, og de betaler selvsagt renter. Og danskerne tjener penge på lånet, ligesom tyskere og schweizere tjener penge på danske udlandslån, som vi jo heller ikke har for få af. De fleste danskere har da også lån i banken, uden at vi føler os som forbrydere af den grund.

Der, hvor det tydeligst blev afsløret, at Nyrup Rasmussen virkelig står med en sag, han må bortforklare, var en hul snak om de sociale udgifter på Færøerne. Det sociale område hørte ikke under hjemmestyret, men under Danmark. Pludselig på Danmarks Radios fjernsyn tog Nyrup Rasmussen fat på at forklare, at når det hele skulle gå så hurtigt med den bank-overtagelse, så var det fordi bunden var ved at falde ud af kassen med de sociale udgifter.

Den skal nok gå hjem, har han tænkt. Jeg drejer lige det hele, så man kan høre, at det handler om danske skatteyder-kroner. Sagen er selvsagt, at det hverken ville ændre de sociale udgifter fra eller til på de få dage, hvor man forhandlede bank-overtagelsen på Færøerne. Når Mogens Lykketoft i dag kalder Uffe Ellemann-Jensens ønske om en rigsretssag for overskruet, så må man sige, at den, der skruer mest, er den statsminister, der undervurderer sit eget folks forstand med slig pjank. Heldigvis blev han omgående sat på plads af programlederen Bent Stuckert, der endnu engang viste mod.

Et af de vigtige punkter i begge fjernsynsprogrammer var drøftelsen af det overtagelses-notat, der lå på Nyrup Rasmussens skrivebord i 1993, da han tiltrådte som statsminister. Det er et vigtigt aktstykke, der i sagfører-undersøgelsen af Færø-banksagen omtales som "et orienterende notat om Statsministeriets sagsområde og verserende sager", og det gengives i rapporten sådan:

"Færøsager
1. Generelt om Statsministeriets opgaver.
Statsministeriets opgaver vedrørende Færøerne fremgår af Statsministeriets vejledning af 16. januar 1991 om behandling af sager vedrørende Færøerne.

Statsministeriet fastsætter retningslinier for rigsmyndighedernes behandling af sager vedrørende Færøerne. Hovedindholdet er, at sager med særlige politiske aspekter i forhold til hjemmestyret forelægges gennem Statsministeriet, og at Statsministeriet bør underrettes om færøske sager af større betydning. f.eks. lovændringer.

Under Statsministeriet er nedsat et permanent rådgivende udvalg vedrørende Færøerne. Formand er direktør Erik Bonnerup. Udvalget følger løbende udviklingen på Færøerne og udsender en årlig beretning om den økonomiske udvikling på Færøerne.

2. Aktuelle sager.

Færøernes økonomi.

Færøernes økonomi har det meget skidt.

……………..

Selvom man kan håbe på, at de iværksatte initiativer er tilstrækkelige, må det påpeges, at krisen er meget omfattende. Det må derfor anses for sandsynligt, at landskassen inden for et par måneder vil løbe ind i nye økonomiske vanskeligheder med behov for at få tilført yderligere midler for at kunne klare sine forpligtelser. Ligeledes er de færøske banker udsat for et kraftigt pres fra de betydelige krav om hensættelser til engagementer i færøske fiskeri og erhvervsliv i øvrigt. Selv med en omfattende strukturtilpasning af den færøske fiskeflåde og de færøske fiskefabrikker vil der kunne blive behov for en kapitaltilførsel på 1-2 mia. kr., som det vil være meget vanskeligt for ikke at sige umuligt at rejse på det almindelige inden- og udenlandske kapitalmarked."

Som det ses, må striden stå om, hvorvidt ordet "ligeledes" er skillende. Nævnes de færøske banker og deres vanskeligheder som særskilte i forhold til den færøske landskasse, eller er bankernes vanskeligheder en del af de pengemæssige spørgsmål, der opstår for landskassen?

Statsministeren og på TV2 den socialdemokratiske ordfører havde udenad lært sig, at de 1-2 milliarder, der var behov for, handlede om den færøske landskasse, mens Uffe Ellemann-Jensen fastholdt, at ordlyden gjaldt bankerne, og at allerede på det tidspunkt vidste Nyrup Rasmussen, hvor galt det stod til, men at han ikke fortalte det til færingerne.

Det er en sproglig strid, som i hvert fald må føres, men som politisk ikke er brugbar. Det er typisk et ordvalg, som en dommer bør se på - og ikke kan afgøres af politisk modstandere, der hver for sig er optaget af at sidde i landets ledelse.

Ordstriden er et godt eksempel på, at vi med sagfører-undersøgelsen ikke har fået, hvad vi gik i byen efter - hele sandheden, som Nyrup Rasmussen udtrykte det. Det er nødvendigt med en dommer-undersøgelse af det politiske ansvar, for eksempel af indholdet i de ovenstående ord. Folketingets flertal kan hindre en sådan undersøgelse, men folketingets flertal kan selvfølgelig ikke give Nyrup Rasmussen ret. Flertal har kun magt, ikke ret.

Der er ikke tvivl om, at Nyrup Rasmussen vil gøre brug af flertalsmagten til at få sagen standset her, hvis han kan. Det er uværdigt som det meste af, hvad han har foretaget og foretager sig i forhold til Færøerne. Det var rent ud mangel på opdragelse, da han misbrugte Ellemann-Jensens fravær den sidste time af dagens udvalgsmøde i folketinget om færøsagen. Når man tænker på, at Nyrup Rasmussen har været fraværende i færø-banksagen og fra Færøerne i årevis, så er det ynkeligt nu at høre ham misbruge Ellemann-Jensens korte fravær.

Ellemann-Jensen havde netop grund til at forberede sig på aftenens udsendelse og kunne roligt gøre det, da der var andre Venstre-folk i udvalget, og da det i udvalget jo netop fremgik, at regeringens medløbere hos Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti ikke er rede til at bruge folketinget som reelt drøftelses-sted for færø-sagen. Ellemann-Jensen så klart, da han i stedet forberedte sig på aftenens udsendelse, for det bliver slaget om det danske sind, der bliver det væsentligste.

Man kunne høre, at statsministeren, der jo forleden tiltog sig mere end en halv dags forspring for sin modpart med hensyn til forberedelse ved at læse rapporten, havde lært sig udenad, hvordan han skulle klare et af de springende punkter. det handlede om hans mangel på oplysning til folketinget.

Uffe Ellemann-Jensen stillede dagen før, at sagfører-udvalget blev nedsat, i folketingssalen en række spørgsmål til statsministeren. Netop de spørgsmål, der skulle vise sig at være de væsentlige. Statsministeren svarede ikke.

I Danmarks Radios fjernsyn forklarede han nu, at han tænkte den dag, at han ikke ville svare på spørgsmålene fra Uffe Ellemann-Jensen, fordi der nu skulle nedsættes et udvalg. Det er en fræk misbrug af det, som politikere altid er under anklage for, nemlig at skjule en sag i et udvalg. Statsministeren undlod altså at svare med henvisning til, at nu ville det hele blive undersøgt.

For folketingets omdømme er det nødvendigt langt mere klart at få fastlagt en arbejdsform, hvor en minister ikke kan skjule sig og undlade at oplyse om en sag med henvisning til, at der er en undersøgelse i gang.

I hvert fald er det helt åbenlyst her, at statsministeren undlod at svare på spørgsmål i folketingssalen, skønt der endnu ikke var nedsat et udvalg, for undersøgelses-udvalget kom først dagen efter. Det er selvsagt en helt utilladelig fremgangsmåde.

© Poul Erik Søe 22. januar 1998

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside