Internationaliseringens
hjemmefødninge

Når man tjener milliarder på en bank, hvis navn man ikke kan udtale

Det er jo alle dem, der til daglig maser sig på med at kalde Danmarks afskaffelse for internationalisering, som optræder i den færøske bank-sag.

Sagen viser, og det er ikke nyt, at internationalisering sært nok ikke har noget med det mellemfolkelige at gøre.

Hvor få af alle de uskyldige, og færø-banksagen har kun uskyldige medvirkende, taler dog om det mellemfolkelige. Der er megen tale om penge, men ikke om forholdet mellem de to folk.

Det er sært, at en sag, der kun drejer sig om to folk, men mindst en milliard kroner, ikke får de medvirkende til bare et øjeblik at være så alvorlige, at de finder ud af, hvad de to færøske banker, som det hele handler om, egentlig hedder.

Det er sært, at man kan tjene milliarder på en bank uden at kunne udtale bankens navn.

Internationaliseringen er ellers daglig kost for de medvirkende. Engelsk, tysk og fransk - sådan taler man på de bonede gulve. Og iblandt de uskyldige medvirkende er også folk, der mener, at dansk bør afskaffes som selvstændigt sprog i EU.

Derfor lader det dem også koldt, at færingerne har deres eget sprog. Krænkelsen indledes netop der, hvor man ikke engang gider bare prøve nogenlunde at nærme sig et selvstændigt folk med agtelse for dets sprog. Man afslører sig som internationaliseringens hjemmefødninge. Internationalisering har intet at gøre med fællesskab mellem folk, men er en måde at tjene penge på.

Men da alle har så travlt med hvidvaskningen, så er hjælpen her. Hos Munksgaard i København har de den færøsk-danske ordbog i kommission.

Ifølge den ordbog har ordet Føroya, som den ene bank hedder, tydningen Færøerne, og ordbogen oplyser hjælpsomt, at det udtales [förja].

Sjóvinnubanki er ligefrem nævnt i ordbogen med tydningen sønæringsbanken.

© Poul Erik Søe 21. januar 1998.

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside