Hver del af Danmark kan
nu melde sig ud af EU

Hvis statsministeriet har almagt over færøske og grønlandske hjemmestyrelove, er de to folks nej til EU ugyldigt, eller også kan hver dansk kommune melde sig ud af EU

Rigsfællesskabet er allerede opløst. Færingerne og grønlænderne er ikke længere selvstændige folk inden for det danske riges grænse. I løbet af en uge er Færøerne og Grønland lagt ind under Danmark på alle områder. Som et dansk amt, hedder det i ugens drøftelse.

Det er de meldinger, som er udgået fra samfundsforskere i ugens løb. Andre har sagt imod. Men som ugen er gået, viste det sig, at det danske statsministerium opfattede sin egen magt på samme måde. Tilstanden er altså den, at statsministeriet kan sætte hjemmestyrelovene ud af kraft.

Når tonen pludselig er sådan, skyldes det et forsøg på at redde statsminister Poul Nyrup Rasmussen i opløbet. I morgen, fredag, kommer rapporten om færøbank-sagen. Hvis rapporten gør indsigelse mod statsministerens formidling i banksagen, så har man prøvet på forhånd i denne uge at gøre statsministerens medvirken lovlig. Han har ret til at gribe ind, uanset hjemmestyrelov og uanset det færøske lagting.

Vi er dermed tilbage i trediverne, da Færøerne også blev kaldt et dansk amt. Færingerne sagde med et flertal ja til at løsrive sig fra Danmark efter krigen. Den danske regering optrådte som kolonimagt og trampede på det færøske folks flertal.

Færingerne fik altså ikke lov at løsrive sig. I stedet fik de en hjemmestyrelov. De kunne overtage styringen af de politiske områder sag for for sag. Undtaget var kun dronningen, som skulle være fælles, og udenrigspolitik.

Med de nye meldinger fra denne uge om statsministerens magt over hjemmestyre og lagtinget, skaber statsministeriet - og samfundsforskerne - vanskeligheder, de ikke har tænkt på.

Måske kan de redde statsministeren i den banksag, der kan blive fredagens politiske bombe. Men samtidig er "nytækningen" en fuldstændig omvæltning for helt afgørende spørgsmål både på Færøerne og i Grønland.

Hvis nemlig statsministeriet har denne magt over hjemmestyret og lagtinget, så er det ulovligt, når Færøerne og Grønland ikke er medlem af EU.

Det var selvsagt underligt, da færingerne fik retten til selv at afgøre, om de ville være medlem i EU, dengang EF. Når det måtte undre, skyldtes det selvsagt hjemmestyrelovens ord om, at Færøerne og Danmark har fælles udenrigspolitik. EF og senere Unionen var jo netop udenrigspolitik, så den skulle færingerne have fælles med Danmark.

I juni 1972 var danske politikere imidlertid stærkt intereserede i, at færingerne ikke skulle deltage i den danske folkeafstemning om indtræden i EU. Dengang var der kun et meget ringe flertal for indtræden i EF i danske meningsmålinger. Hvis færingerne, som overvejende var imod, skulle deltage i den danske afstemning, kunne deres modstand alene fremkalde et nej.

Ganske uanset hjemmestyrelovens ord om udenrigspolitik blev det sådan, at det færøske lagting alene, også uden folkeafstemning på Færøerne, kunne vedtage, at Færøerne stod uden for EF.

Hvis hjemmestyreloven i virkeligheden kan omgås af enhver dansk statsminister, når danskerne har brug for det, så var det selvsagt ulovligt, når færingerne ikke var med i den danske afstemning.

Ligesom det pludselig bliver tvivlsomt, at grønlænderne er udenfor EU. Grønland stemte jo samme med danskerne i 1972. Det gjorde de, fordi der direkte i 1953-grundloven står, at Grønland er en integreret del af Danmark.

Ved afstemningen i 1972 sagde syv ud af ti grønlænderne nej til EF, det var et større nej end det danske ja. Som plaster på såret fik grønlænderne en hjemmestyrelov ligesom færingerne. Og da de havde fået hjemmestyrelov, måtte den danske regering godtage, at så havde grønlænderne ret til - som færingerne - selv at afgøre, om de ville være i EF - EU - eller ej. Grønland trådte ud, og det var aldrig før sket i Unionens historie.

Hvis man nu for at redde statsministeren i færøbank-sagen ender med at sige, at Færøerne er del af Danmark som Ribe amt er det - minus eller plus Billund, så sælger man dels grønlændernes og færingernes folkelige selvråderet. Men også hele indretningen af Grønlands og Færøernes forhold til EU ligger åben for kastevindene.

Da man åbenbart nu i statsministeriet og hos visse samfundsforskere kan finde det synspunkt, at den danske statsminister til enhver tid har almagt over de folkelige mindretal med hjemmestyre, så tvinges man til at gennemtænke hele forholdet til EU

Hvis statsministeren har almagt, så er Færøernes og Grønlands stilling uden for EU ikke lovlig - eller statsministeren har retten til når som helst uden om Færøerne og Grønland at melde de to folk ind i EU. Og hvis statsministeren har almagt, og man samtidig opretholder færøsk og grønlandsk ret til at være uden for EU, så gør man det samtidig tilladeligt for alle andre dele af Danmark at melde sig ud af EU, uanset folketingets vedtagelse.

Så kan enhver kommune melde sig ud, ikke bare af et amt, men også af EU. Ja, da der så overhovedet ikke findes regler på området, så kan vel egentlig enhver dansker melde sig ud efter lyst.

Men man kunne jo også nøjes med at skifte statsminister.

© Poul Erik Søe 15. januar 1998

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside