Dommer-undersøgelse i
færø-sagen nødvendig

Dommer må undersøge den danske regerings ansvar

Det tilkommer ikke danskere at råde færinger i bank-sagen. Det er også mere end forståeligt, at færingerne er gået til udlandet for at finde ikke-danske juridiske rådgivere.

Derimod kan vi som danskere med omhu blande os i det hjemlige opgør om, hvem der satte Danmarks navn og ære overstyr. Færingerne er blevet behandlet som hovbønder i herremandstiden, og det er et dansk ansvar at finde frem til, hvem der opkastede sig som herrefolk.

Det er vigtigt at huske, at færø-bankrapporten ikke handler om det retlige ansvar. Det er blot nogle sagførere, som har udredet trådene, intet som helst andet. Det har de gjort godt. Det mener også de fleste færinger.

Men sagfører-udvalget har haft hænderne bundet politisk. Det var pålagt dem netop ikke at finde et retligt ansvar. Der står i det grundlag, folketingets flertal satte for deres virke, at undersøgelsen "skal tilvejebringe et grundlag for, at det efterfølgende kan vurderes, om der kan gøres et retligt ansvar gældende".

Det retlige ansvar har intet at gøre med det ansvar, der kan drøftes i folketingssalen. Op til folketingets kommende drøftelse har især Venstres Uffe Ellemann-Jensen klart og med nødvendigt karske ord søgt at fremkalde en mistillids-dagsorden til i hvert fald statsminister Poul Nyrup Rasmussen, formentlig også finansminister Mogens Lykketoft. Finansministeren er af Uffe Ellemann-Jensen med rette blevet kaldt "politisk voldsmand".

I det hele taget må man sige, at har Danmark blot et gryn af ære tilbage, så er det Uffe Ellemann-Jensens skyld. Hans mål kan være nok så partipolitiske, hvad der ikke er uredeligt i sig selv, og hans samspil med Sambandspartiet på Færøerne nok så tydeligt, hans ord har dog været nødvendige og hans sprogbrug ene om at ligge på statsmands-planet.

Men folketinget udtrykker næppe mistillid til statsministeren og hans regering. Det skyldes ikke saglige hensyn, men valgskræk i Socialistisk Folkeparti og hos Enhedslistens folk. Frank Aaen har givet slip på den saglighed, han ellers har vundet sig, og cykler rundt med mange gear og uden kæde, snart med krav om retssag "mod storkapitalen i Den danske Bank", fra i går det modsatte.

Følgen kan blive, at det politiske ansvar ikke bliver klarlagt, hvis da ikke Den danske Bank fremkommer med helt andre oplysninger om statsministerens og finansministeren medvirken i sagen end dem, der ligger i bank-rapporten.

Udover det politiske ansvar er der et retligt ansvar. Det ansvar gælder ikke kun Den danske Bank, men også politikerne. Der er ikke kun et spørgsmål om minister-ansvarlighed, altså ansvaret i forhold til folketinget, men også et juridisk ansvar - i forhold til loven.

At afgørelsen af medvirkende er blevet set som et politisk ansvar, kan ikke understreges tydeligere end i Nationalbankens tilkendegivelse. Nationalbanken anså bank-sagen for politisk, og Nationalbanken trak derfor følehornene til sig, selv om Nationalbanken var imod den studehandel, der skete.

Folketinget når ikke frem til en vedtagelse af at gøre hverken politisk eller retligt krav gældende over for statsministeren og finansministeren og flere af deres fagfæller. Folkeafstemningen 28. maj om Amsterdam-traktaten og folketingsvalget på et tidspunkt i år tapper handlekraften ud af folketinget.

Færingerne, det færøske lagting, kunne føre retssag mod den danske statsminister og finansminister, formentlig også økonomiminister Marianne Jelved. Det er der god mening i efter de tilkendegivelser, der er kommet fra hele bredden i færøsk politik. Men det er netop den slags råd, danskere ikke kan give, og da slet ikke, når vi selv er uden politisk handlekraft.

Færingerne og Venstres Uffe Ellemann-Jensen var forud for bank-undersøgelsen enige om, at der ikke burde laves en sagfører-undersøgelse, men en dommer-undersøgelse. Der er ingen tvivl om, at de havde ret. Sagførerne kan få saglig ros for at have fundet mange aktstykker frem i sagen, men de var på forhånd frataget muligheden for at drage slutninger, der kunne være brugbare bagefter.

Vi står der, hvor vi kom fra. Og løsningen må være, ikke at gøre undersøgelsen om, men at udvide den. Der kan i fortsættelse af sagførernes arbejde laves en dommer-undersøgelse, der alene handler det politiske ansvar.

Det er jo tidligere sket, at Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten er fundet sammen med Venstre og Det konservative Folkeparti, også når det gælder at udtale kritik af statsminister Nyrups Rasmussens handlemåde over for Færøerne.

Det er på høje tid, at denne ansvarlighed hen over parti-grænserne fornyes. De smålige hensyn til årets folketingsvalg og Amsterdam-afstemningen må skubbes til side, så folketinget genvinder sin handlekraft og Danmark lidt af den ære, der nu slæbes i støvet.

© Poul Erik Søe 19. januar 1998

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside