Sådan bestiller
man volden

Vi er ved at afskaffe det samtalende demokrati ved regerings-dannelser og i den nye euro-region

Et kendemærke for dansk folkestyre er ved at forsvinde. Samtalens tid er forbi. De rene magtmidler tages i brug. Man holder sin modstander ude og lader, som om modstanderen slet ikke er til.

Senest har Sønderjyllands amtsråd vedtaget kun at sætte ja-sigere ind som medlemmer i den ny Euroregion Schleswig. Det er den EU-skabte region, som netop på grund af kraftig sønderjysk modstand i hast blev omdøbt til "Region Sønderjylland/Slesvig".

Der sidder i amtsrådet fem, som er imod eller kritiske over for den regions-dannelse, der er skabt. Euro-regionerne har udspring i, at EU giver særlige tilskud, når man på det stedlige plan hen over en grænse bidrager til at få folk og nationer til at forsvinde. Sådan mener en del modstandere, men de må ikke høres.

I Sønderjyllands amtsråd har man i går kun udpeget tilhængere af regionen til at sidde i det ny råd. De kan så sidde og snakke med sig selv i al deres enighed og med tyskere, der mener det samme.

Det kan ikke være mere fjernt fra dansk folkestyre-skik. Danmarks demokrati er først og fremmest - med et udtryk af Hal Koch - et mindretals-demokrati. Det ytrer sig i, at mindretal ikke kun får lov til at udtale sig. Mindretal år også får indflydelse, selvom flertallet sidder med magten.

Den europæiske folkestyre-skik er en anden, stærkt præget af fransk tænkning, schweizisk og siden hollandsk. Her har flertallet ikke bare magt, men også ret. Da reformationen kom til Schweiz, måtte protestanter i de "sogne", hvor der var katolsk flertal, forlade hus og hjem og flytte væk fra egnen. Og hvor protestanter havde flertal, måtte katolikker gøre det samme. De måtte forlade det sted, de var født og vokset op, fordi de ikke var enige med flertallet - eller overtallet, som det rettelig burde hedde.

Der har - især i Danmark - udviklet sig et modstykke til den tænkning. Modstykket hedder det samtalende demokrati eller det samarbejdende folkestyre. Det er ikke sket for mindretallenes blå øjnes skyld. Men fordi det var en fælles iagttagelse, at et samfund blev mere fredeligt, når flertal og mindretal kunne leve side om side. Modstandere frugtbargør hinandens tanker. Derfor må man ønske sig stærke modstandere, glæde sig over dem, give plads for dem, fremme deres ytringer og lade dem få indflydelse på de handlinger, der sker i et samfund.

Det er slut nu. Den europæiske tænkning, calvinismens endelige sejr, har nået Danmark. Man afskaffer modstandere. Er man uenig med folk, så sørger man for, at de ikke kan komme til orde.

Sådan gør man i den ny region, som på den vis virkelig er en euroregion.

Sådan gør vi også ved regerings-dannelser i Danmark. Det er rent ud komisk, at i et land, hvor halvdelen af folket er imod EU, sidder der årti efter årti aldrig i regeringen mennesker, som er modstandere af EU. Ligegyldigt hvilken partifarve regeringen har, så er halvdelen af Danmarks folk på forhånd dømt ubrugelige. EU-modstanderne er dømt til at tømme papirkurve.

Vi ved fra Europas historie, at den form for demokrati ligefrem bestiller vold. De store omvæltninger, de voldelige sammenstød i Europa er sket, når man, som det nu sker i Danmark fra regerings-dannelser til euro-regioner, undertrykker dem, man er uenig med.

Der er grund til at advare. Det er det mest dyrebare i folkestyret, der står på spil.

© Poul Erik Søe 6. januar 1998

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside