Når Politiken siger Papøre
og Dum om fremmede

72 procent af færingerne finder, bank-sagen skader forholdet til Danmark

Dagbladet Politiken anker ofte over, at andre spiller på fremmedhad og nationalisme. Men bladhusets synspunkter gælder kun inden døre.

Når dagbladet Politiken i artikler omtaler færinger, så er der klart tale om mistænkeliggørelse og latterliggørelse af fremmede. Især af færinger, der ikke som en selvfølge mener, at tilhøret til Danmark er livsvigtigt, og at Poul Nyrup Rasmussen er Guds gave til øriget.

Netop ordet ørige er meget morsomt i Politiken blevet brugt af en tegner til at fremstille Færøerne som rige øer, hvor en færing med høj cigarføring og velstandsmave spørger statsministeren: - Hvordan tør du komme her, efter at du har flået os til skindet?

Lige så morsomt har bladets afdeling for spøg og skæmt, At tænke sig, skildret de politikere, der ville møde statsministeren, da han gæstede øerne. De omtales som "Jens Erik Mørkøre fra Kristeligt Folkedragtsparti, Knud Einar Papøre fra Socialistisk Fåreparti og Atli Dum fra Enfoldighedslisten".

Politiken var engang den mest holdte danske avis på Færøerne. Politikens redaktion har gennem årtier haft så dyb indsigt i det færøske folk, som danskere nu kan have. Men det gik i forfald.

Politiken hentede derefter i en årrække sit journalistiske stof ensidigt fra en medarbejder på den færøske avis Dimmalætting, som er talerør for det yderste højre på Færøerne, Sambandspartiet, hvis valgte folketingsmedlemmer har været del af Venstres folketingsgruppe i Danmark.

Politiken, der historisk var knyttet til Det radikale Venstre i en lang årrække, skrev i 1970'erne, da aviserne bortset fra Venstres frigjorde sig fra partitilhør, at Politiken ikke var forlovet med noget af partierne. Det holder endnu. Forlovet er Politiken ikke, men gift med Poul Nyrup Rasmussen.

Det kan ikke være andet end et fornufts-ægteskab, en taktisk overvejelse, der skal få læserne til at sluge Amsterdam-traktaten, holde Berlingske og Jyllands-Posten ude af socialdemokratiske hjem - og især Aktuelt, der ikke længere kalder sig fri.

Politiken har prøvet at pynte statsministerens gæsteri på Færøerne med en meningsmåling, den første danske om færingernes holdning til rigsfællesskabet.

I undersøgelsen finder 72 procent af færingerne bank-sagen skadelig for det dansk-færøske forhold. Politikens lederskribent skriver om den kendsgerning, at det "kan næppe overraske". Det kommer lidt an på, hvad man lader sig overraske af.

I hvert vil det sige, at langt ind i de kredse, der efter sædvane værner rigsfællesskabet, mener man, at forholdet mellem Færøerne og Danmark er skadet - af den bank-sag, som statsministeren er så dybt indblandet i.

Efter Politikens egne undersøgelser finder 60 procent af færingerne, at tidspunktet for statsministerens besøg er uheldigt. Det omtales af Politikens lederskribent som "kun 60 procent". Og da 72 procent finder bank-sagen skadelig, så mener Politiken, at 60 procent, som finder tidspunktet for besøget uheldigt, må "betragtes som en halv sejr til Nyrup".

Man må måske tilføje et håb om, at Nyrup vinder mange af den slags halve sejre. Og redeligt kunne det siges, at netop når 72 procent af færingerne finder bank-sagen skadelig, så skulle man tro, at de allerfleste ville finde statsministerens besøg godt, så man kunne få talt ud om det skadelige. Politikens egne tal siger, at færingerne ikke ser sådan på. Og det skyldes selvsagt personen Nyrup og hans utrolige opførsel over for færingerne de seneste år. Men når Politiken og andre i pressen skamroser ham, selv når han er værst, må manden jo selv tro, at hvad som helst kan gå.

65 procent af færingerne mener, at rigsfællesskabet bør bevares, viser Politikens undersøgelse. Bladet vælger den holdning, at det er en stor overraskelse. Det er det ikke. Overraskelsen er i hvert fald ikke, at der er så mange tilhængere af rigsfællesskabet, men at 35 procent er imod eller i tvivl.

Ingen kan vide, om det er en stigning eller ej. For det er aldrig undersøgt på den måde før. Så når Politiken er overrasket, så er det en overraskelse, bladet selv vælger sig. Man kunne lige så godt være overrasket over de mange tvivlere og modstandere, for sædvanligvis - og før bank-sagen - fandtes ønsket om løsrivelse mest i løsrivelsespartiet på venstrefløjen og som del af det konservative Folkeflokken. Ved valget til lagtinget i juli 1994 fik Tjóðveldisflokkurin 13,7 procent af stemmerne og Fólkaflokkurin 16,0 procent.

Politikens tal, som jo da kun er en meningsmåling, kan sammenlignes med færøske, og da er de ingen overraskelse. Det er da også kun Politiken og danske partiledere, der er noget så overraskede. Hverken lederen af Sambandspartiet, som dybest ønsker tilknytning til Danmark, eller Finnbogi Isaksen fra Løsrivelsespartiet er overraskede. Politikens tal svarer helt til, hvad færingerne selv har fundet frem til før Politikens meningsmåling.

Mærkeligt nok har Politiken ikke bedt Jens Erik Mørkøre fra Kristeligt Folkedragtsparti, Knud Einar Papøre fra Socialistisk Fåreparti og Atli Dum fra Enfoldighedslisten kommentere bladets meningsmåling.

© Poul Erik Søe 10. januar 1998

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside