Stærkt ændret folketing på vej
Valgudskrivelsen i dag skal sikre ja-partierne mod følger af et nej til EU 28. maj
Der er et stærkt ændret folketing på vej. Valgudskrivelsen for en time siden bliver afgørende for landets fremtid ikke bare i vanlig mening. Ud over de almindeligste grunde til valget er der een vigtig, nemlig at prøve på at skabe et folketing, der kan omgøre et dansk nej til Amsterdam-traktaten 28. maj til et ja.

Det nuværende folketing har ikke fem sjettedels flertal for Danmarks medlemsskab af EU. Efter grundloven skal der fem sjettedeles flertal til, hvis folketinget alene skal kunne gennemføre de vidtgående magtudvidelser til EU.

Ja-partierne har det politiske håb, at valget 11. marts vil sammensætte et folketing, der kan handle som i 1993 efter det danske nej til Maastricht-traktaten året før.

De fire danske forbehold i EU-traktaten er nemlig ikke noget, vælgerne nogen sinde har opfundet. De fire undtagelser var oprindelig et forslag fra SF før afstemningen 1992. Da afstemningen blev et nej, så måtte man have SF med i et ja for at få fem sjettedeles flertal.

Det lykkedes at indfange SF. Derfor var Maastricht-traktaten vedtaget i folketinget, før den kom til folkeafstemning. Det, danskerne stemte om, var ikke et ja eller et nej til EU-traktaten. På stemmesedlen handlede det kun om at godtage folketingets beslutning, som allerede var taget.

Dengang var det en dyb krænkelse, og det er det, man nu prøver at gentage. Krænkelsen var selvsagt, at et folketing - uden nyvalg - vedtog, hvad vælgerne havde sagt nej til.

Når valget kommer nu, er det af frygt for et folketingsvalg, der ligger efter EU-afstemningen 28. maj. Ja-partiernes håb er, at nej-partierne ikke sammenlagt får stemmer nok 11. marts, så folketinget i tilfælde af et nyt dansk nej i maj påny kan handle hen over hovedet på danskerne.

Ellers var det selvsagt tynde grunde, der var til valgets udskrivelse. I og for sig kræves der heller ingen grund. Statsministeren kan udskrive valg, når det lyster ham. Den ret burde han selvsagt ikke have. Der burde være faste tidsrum mellem valgene. Men når retten er der for statsministeren, er det da lovligt at gøre brug af den.

Ordene, Nyrup Rasmussen, fandt på for at give grund for den korte valgkamp var derimod frække og i hans tillærte, kunstige stil. Den folkelige samtale og drøftelsen i folketinget kaldes "en lang og opslidende valgkamp", så i stedet har Nyrup med kortest muligt varsel fastsat dagen, så vi med hans ord kan drøfte i "en rolig 20 dages periode".

Det vil oversat selvsagt sige: - Lad os få al den vælgersnak overstået i en fart, så vi, der ved noget om tingene, kan komme videre.

Nyrup Rasmussen vil kunne henvise, at en borgerlig regering har givet lige så kort frist før, så der er ikke noget at komme efter  juridisk og taktisk, men derimod folkeligt.

Lystelig valgkamp bliver det ikke. Det første, man hørte fra oppositionen, var Venstres Anders Fog Rasmussen, der sagde, at allerede i morgen vil Venstre og Konservative byde på et fællesprogram. I VK-valgoplægget kommer en række lovforslag, som de to partier vil gennemføre "de første hundred dage" efter et regeringsskifte.

Det er en gammel tanke - den med de 100 dage. Tilmed er den lånt i udlandet. Poul Hartling brugte den i den valgkamp, der førte til, at han blev statsminister. De 100 dage viste sig at være en klods om benet på den ny regering. Tidsfristen kunne slet ikke holdes. Og efter denne vinters lovjaskeri og hobetal af lovfejl, så er det helt selvmodsigende på grund af fantasiløshed igen at gribe den gamle hastesags-tanke med 100 dage, hvor der frem af landet skal stå et andet.

Hvor må man dog håbe, at folkedybet har en overraskelse gemt til de politikere, der prøvede at tage danskerne på sengen i dag med valg-udskrivelsen og "100 dage", der skal klare alt, skønt vi står over for et nyt årtusind.

Det er da selve trøsten, at Tusindårsriget ikke er umiddelbart forestående, men det vil da hjælpe en smule på håbet, at Ole Vig Jensen som selve sindbillede på demokratiets forfald og flertalsmagtens misbrug har siddet i en ministerstol for sidste gang.

© Poul Erik Søe 19. februar 1998

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside