Helvegs reklame for Ellemann
Valgets skjulte dagsorden kom frem i lyset
Pludselig kunne det ikke holdes i mørke længere. Folketingsvalgets skjulte dagsorden kom frem i lyset. Den trykte og elektroniske presse har gjort alt for at hindre det. Men, som Østsjællands Folkeblad skrev, da justitsminister Alberti blev afsløret som bedrager for 15 millioner: - Sandheden kan ikke længere skjules...

Udenrigsminister Niels Helveg Petersen har pludselig røbet det, som magten i alle dens politiske former og dens medløbere vil hindre danskerne i at tale om før valget. Helveg fik sagt EU - og bider sig sikkert allerede i læben.

I hvert fald bider det, han har sagt, sig selv i halen. Han udtrykte ængstelse for, at en borgerlig regering med Uffe Ellemann Jensen som statsminister vil føre til et dansk nej til Amsterdam-traktaten i maj.

Tankegangen er ligetil - eller var for seks år siden. Der var selv blandt tilhængere af EU en næsefin afstand til Uffe Ellemanns EU-sokker med stjernedrys, vist frem under EU-flag og Dannebrog.

I EkstraBladet, som selv havde bedt sine læsere om at stemme ja, var Uffe Ellemann Jensen på forsiden dagen efter danskernes nej. Det var ham - ikke bladet selv, der havde tabt slaget om Maastricht-traktaten.

Når det ikke ser sådan ud i 1998, er det ikke Venstre-lederens skyld. Men blandt andre Niels Helveg Petersens. Det er i hvert fald ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, at der skulle være nogen som helst mærkbar forskel på Det radikale Venstres EU-politik og Venstres. Ofte er Marianne Jelved, der af sin far har lært altid at ville være den bedste, i ordvalg ivrigere møntunions-kræver end selv Venstres folk.

Når Helveg Petersens ord bider sig selv i halen, skyldes det, at modstanderne af EU i dens nutidige magtudgave, og det er halvdelen af det danske folk, jo kunne fristes til at stemme borgerligt. Når nemlig en borgerlig regering efter Helveg Petersens mening kan standse Amsterdam-traktaten, så er det jo fristende for modstander-halvdelen af danskerne at stemme borgerligt for at sikre et nej til maj.

Helveg Petersen har næppe forud indset farligheden i sine ord. Modstandere i deres fortvivlelse over ikke at blive hørt, kan - hvis de på Helvegs indirekte opfordring stemmer borgerligt - gå hen og vælge Dansk Folkeparti, da partiet er EU-modstander.

Helveg Petersen burde snarere bidrage til, at EU-modstanderne, der som vist i 1992 er halvdelen af folket, fik hjemsteder i alle partier, også hans eget. Al erfaring siger, at det fremkalder skjulte stemningsbølger i folket, når store dele er hjemløse i de almindelige partier. Det er og bliver utåleligt, at halvdelen af det danske folk er holdt uden for indflydelse og frataget enhver ret til i deres eget samfund at nå politiske lederposter og blive ministre.

Nogen har ved dette valg krævet en demokratisk fornyelse, som partiet siger i sit navn. Det er for tidligt at skønne over gennemslags-kraften. Men det er ikke et øjeblik for tidligt at sige, at det partinavn i hvert fald er selve bageopskriften på det Danmark, der folkeligt vil presse sig igennem. Det vil ske med skjulte dagsordener, hvis dagens drøftelse går uden om emnet. Men det vil ske med en kraft som den storm, der netop på denne næstsidste februar-dag går over landet med vind fra Norge.

Når 43 procent af vælgerne siger, at hovedemnet ved valget er flygtninge, så er det blot en af måderne at få sagt på, at den egentlige drøftelse om Danmarks fremtidige selvstændighed ikke er ført. Folkestyret er ikke tjent med, at drøftelsen om landets selvstændighed alene føres for eller imod flygtninge. Og anstændigt mod flygtninge er det slet ikke. Vi ved ikke, hvem vi er, og hvad vi vil med vores fællesskab. Vi mangler de politikere, der kan give ord for det, forene det dødeligt skilte i det danske folk, så vi varmt kan favne de nødstedte - i stedet for at knuse dem.

Det er vigtigere, end om udenrigsministeren hedder Helveg Petersen eller Uffe Ellemann Jensen. Ingen af dem er egnet, hvis det handler om at finde en minister, der ikke er minister for det halve kongerige, men for den helhed af danskere, der er tilhængere og modstandere af EU, og som trods og i kraft af den afgørende forskellighed i synsmåde fint klarer sig sammen til daglig med alvor i stemmeføringen, lidenskab og politisk indsigt.

© Poul Erik Søe 27. februar 1998

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside