danmarkengel.gif (22492 bytes)Danmarks
engel
lærer
EUnoder
Nu ved vi, hvordan den skal skæres denne gang. Vi skal 28. maj stemme ja til EUs magt-udvidelse, fordi der er dejligst i Danmark.

Danmarks engel tages bagfra og tvinges til at synge med på EUnoderne i den ny traktat. Ja-propagandaen vil køre på at være dansk.

Det er slut med Uffe Ellemann-Jensens blå sokker. De blå flag med fuldkommenhedens tolv stjerner forsvinder i takt med, at EU-tilskuddene breder sig. Vi søger om at få del i vore egne penge ved at skrive til onkel EU. Om det er så Højskolernes sekretariat, så kan de kun lave reklamefilm til det øvrigt reklamefri DR1 med EU-penge. Danmarks engel har møg på vingerne.

Men der er et spring fra at ville den europæiske union til at pludselig at føre EUs ja-kampagne op til 28. maj på nationalismens grund. Alligevel er det tilsyneladende ja-politikernes løsning. Af nationalistiske grunde skal vi stemme ja til EU 28. maj.

Første forsøg i den ny stil kunne man se forleden i TV2 udsendelsen "Fredag i farver", der som det meste i medierne for tiden er lagt i hænderne på dem, der siger ja til EU. Det gælder næsten vejen rundt, fra DR2s "Før Deadline", over Frode Christoffersens ja-ja-hygge-ballontur gennem EU og til P1s lørdags-foredrag, hvor Bertel Haarder skulle have talt om "Grundtvig og EU", men lavede ren ja-propaganda.

Det er klart, at modstanderne af EU er rasende på grund af den vældige overvægt af ja-sigere i medierne, men der er grund til at bede nej-sigerne slappe af. Det har hver gang virket modsat, når ja-sigerne sætter sig på formidlingen og stort set holder modstanderne ude.

Op til 28. maj vil der være to hoved-virkemidler blandt ja-sigerne. Det ene er, at ja-sigerne har aftalt at skændes lidt indbyrdes, så man ikke for meget ligner en samlet trop. De er ikke uenige, de lader bare som om. Det er taktikken bag en organisation, der kalder sig "Danmark i Europa", og som har vist sig ikke at være noget som helst andet end et annonce-kontor - den med strudsen. Man skændes så lidt om, hvem af ja-sigerne, der står bag annoncerne, så det ikke ser alt for ens ud. I virkeligheden er det hele opfundet af partisekretærerne i de store ja-partier.

Det andet virkemiddel vil være, at de blå sokker og unions-flagene skal afløses af Dannebrog. Sådan måtte man forstå Uffe Ellemann-Jensens medvirken i "Fredag i farverne", hvor Ellemann netop svigtede den blå farve og nøjedes med rødt og hvidt. Danmark er det bedste land i EU, fik vi at vide. og Uffe Ellemann-Jensen kunne oplyse om, hvor dansk han er.

Nu er det jo ganske sært, at vi er bragt derud, hvor politikere er nødt til at sige til os, at de skam er noget så danske. Det bliver pinligt, når det selvfølgelige skal fremstilles af folk selv som en udmærkelse. Når det selvfølgelige bliver til slagord og propaganda-tricks, så er det netop ren og skær nationalisme og helt uden folkelighed. Så bliver det en kunstig påstand som titlen på TV-udsendelsen "Fredag i farver" - skønt udsendelserne hver dag er i farver.

Hvorfor er det så nødvendigt for ja-sigernes partier pludselig at føre en propaganda, der mere og mere vil komme til at vælte sig i danskhed og rød-hvide farver?

Det er ikke, fordi ja-sigernes partier har fortrudt deres salg af Danmark til EU. Det er ikke, fordi de pludselig er ramt af en sand folkelighed, der vedkender sig sit eget udgangspunkt og netop derfor også agter andres folkelighed, og som er det stik modsatte af nationalisme.

Nej, når ja-partierne nu tager klaphat på op til 28. maj, så er det, fordi Venstre, konservative og radikale er truet af højrefløjen, af Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet. Socialdemokraterne og folkesocialisternes ene halvdel er truet af Enhedslisten. Ja-partierne ved, at på yderfløjene færdes mange danskere, som sædvanligvis ville være Venstre-folk, socialdemokrater, konservative, folkesocialister eller radikale, men som ikke kunne drømme om at stemme på de gamle og halvgamle partier, fordi de ser sig forrådt af den stadigt voksende EU-magt.

Kommune-valget prøvede man at klare ved at tolke færdslen væk fra de gamle partier som fejlslagen flygtninge-politik. Til den ende gjorde man Thorkild Simonsen til indenrigsminister.

Og jeg tror godt, at man endnu engang kan snyde vælgerne. Pia Kjærsgaard kan sagtens nå at blive udenrigsminister inden 28. maj. Ja-siden kan bruge hvad som helst, der kan skabe lidt stemnings-skvulp i vælgerhavet.

Men i længden finder Danmarks engel sig ikke i voldtægten. For modstanden mod EU-magten er der tid til at vente. Tålmod er det bedste mod, sagde partilederen, der tog fat på at lære sig fransk dagen efter valgnederlaget.

Du, som våged over barnelivet
i den grønne lund fra hedenold!
du, som svæved over lykkeskibet,
da på bølgen blå det bar os Skjold!
du, som daneskjaldene gør glade!
dine vinger er af bøgeblade,
vift med dem fra øjet hver en sky,
så det lille folk dig ser på ny!

Da skal atter lykken Danmark føje,
som sit skødebarn en moder mild,
da skal livet for det danske øje
atter blomstre som et lykkespil,
med guldæblet da i barnehånden
troner atter Skjold som folkeånden,
for ham synger alle glutter små:
Vær velkommen over bølgen blå!

Ordene om "Danmarks engel" er skrevet af Grundtvig 1850, mens danskerne og tyskerne slogedes i den første slesvigske krig, som danskerne vandt. Oluf Ring tonesatte sangen i 1940. Oluf Ring har fortalt, at det var den første melodi, han tonesatte efter den tyske besættelse af Danmark, og at melodien for ham selv havde stærkt præg af det.

Det er i orden. Grundtvig og Oluf Ring er nationale, når fjenden står i landet. Hvad skulle man ellers være? Men til daglig at gå rundt at skilte med sin danskhed skulle være aldeles unødvendigt, for det selvfølgelige skal ikke gøres til skilt. Danskhed som et menneskes folkelige udgangspunkt er ikke et værn mod andre, men er netop selve broen til forståelse af de værdier, andre mennesker på jorden har.

Ja-sigerne er nationale, når deres flertal er i knibe. Det er en hån mod al danskhed. Og danskhed brugt på den måde, som politisk våben mod andre, krænker det dybeste i folkelig selvforståelse. Det dybe er agtelsen for det selvfølgelige, at folkelig samhørighed deler vi med alle andre. Mennesker ud over jorden hører hver for sig til et folk, oftest forskelligt fra vort folk - men de ejer alle retten til forskelligheden og til at finde en værdi i at høre til et folk.

Men gør man folkelighed, her i landet danskhed, til lejlighedsvis partipolitik, så krænker man det fælles ved at gøre det til særeje. Måske det bedste modtræk mod sanse-krigen mellem partierne op til folkeafstemningen 28. maj er at huske disse ord af Grundtvig: - Jeg tilhører ikke og vil ikke tilhøre noget andet parti end hele det danske folk.

© Poul Erik Søe 8. februar 1998. Tegning af Astrid Søe, Lønnestak: "Salmonella-englen".

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside