Nød bryder alle love
Lovgiveren, der skjuler flygtninge
Et tidligere folketingsmedlem i Hjørring har skjult en hviderussisk familie af flygtninge. Det handler om flygtninge, der hjemme ville komme i alvorlige vanskeligheder. Den hviderussiske magtpolitiks midler over for anderledes tænkende er grov.

De danske myndigheder har skønnet modsat. Flygtningene skal udvises og eftersøges af politiet. Den hviderussiske familie er ikke længere hos det tidligere folketingsmedlem, men er skjult et andet sted i Danmark.

Fremskridtspartiet råber på straf - til folketingsmedlemmet.

Vi har været der før. Under anden verdenskrig. Mange danskere skjulte jøder. Det var ulovligt. Danskerne hjalp jøderne til at flygte. Det var ulovligt. Det var menneskesmugling - nogen tjente endda penge på at smugle jøderne til Sverige. Andre skjulte modstandsfolk, de danske frihedskæmpere. Det var ulovligt. De danske myndigheder, også politiet, deltog i jagten på de folk, der kæmpede for Danmarks frihed.

Efter krigen var det dem, der havde overtrådt loven, som blev lovprist - af lovgiverne og andre myndigheder. Det var lovbryderne, der havde reddet Danmarks ære.

Har man lov til det? Nej, det er netop det, man ikke har. Det koster. Der er en pris på at bryde loven og gå imod den offentlige mening. Man har nemlig ikke lov til det. Men man har ret til det. Og retten kan sagtens været noget andet end loven.

Der findes en gammel sang om det. Dele af den står stadig i sangbøgerne, hvor den hedder Kærlighed til fædrelandet. Der mangler mange vers. Oprindelig hed sangen Den danske nødvendighed. Den er skrevet af Grundtvig og handler om danskerens ret til at gå imod magten, om Danmarks ret til at gå imod stormagterne. Her er nogle få af de manglende vers:

"Nøden bryder alle love"
er hos os et gammelt ord,
som i hytte så til hove,
høres på den hele jord,
har hos Mahomed og tyrken
dog sit rette hjem i ørken.

Dog har nøden i nød-værge
bryde-ret med hver en lov,
der forbyder sig at bjærge,
som man kan, for mord og rov,
den har kæmper, den har dværge,
folk på sletter som på bjerge.

Skjoldung-Folk på Danmarks-Sletten!
som med sværd, med mund og pen,
også du nødværge-retten
har mod dine banemænd,
om så end al verdens love
dig forbød derpå at vove.

Hånlig nok vil mange sige:
Hvad er ret foruden magt!
Har vel ret til noget rige
alen eller ager lagt?
Har, trods magten, retten givet
natte-frist til folkelivet?

Dog kan du frimodig svare:
Hvad er magt foruden ret!
Kan den vinde vel og vare,
skønt altid den bruges slet?
I al ret er sandhed inde,
må tilsidst ej sandhed vinde?

Megen uret folk kan bære,
tålmod er det bedste mod,
men for "liv og gods og ære"
flyde må hver dråbe blod,
i den kamp, det vel må mindes,
intet voves, alt kan vindes.
Grundtvig.

Man kan sidde og tænke, at alt det der med flygtninge ikke kommer een ved. Man kan tænke, at det bare er en politisk strid, som man ikke skal blande sig i. Har man det sådan, kan det være lærerigt at huske den protestantiske, tyske præst Martin Niemöller, der har skrevet om, hvordan den manglende modstand i tide gav råderum for Hitlers nazisme:

"I Tyskland kom nazisterne efter kommunisterne, og jeg sagde ikke noget, for jeg var ikke kommunist. Så kom de efter jøderne, og jeg sagde ikke noget, for jeg var ikke jøde. Så kom de efter fagforeningsfolkene, og jeg sagde ikke noget, for jeg var ikke fagforeningsmand.
Så kom de efter katolikkerne, og jeg var protestant, så jeg sagde ikke noget. Så kom de efter mig. Og på det tidspunkt var der ikke nogen tilbage til at sige noget for nogen."

Det er nu, man kan sige til eller fra. Siden er det for sent.

© Poul Erik Søe 4. februar 1998

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside