Venstre gør rigsfællesskabet til en kaffeklub
Venstre og konservative ved næppe, hvad ben de skal stå på i Færø-sagen. I januar i det ny år kommer sagfører-undersøgelsen. Sagen er så alvorlig, at den kan fælde statsminister Poul Nyrup Rasmussen og dermed regeringen.
Men selvom der er noget galt, så kan det gå godt for regeringen alligevel, hvis den har flertal bag sig. Ja, selv om der er meget galt, så kan regeringen reddes med næser og lidt pynteord. Det afhænger lidt af undersøgelsens resultat, meget af partiernes taktik op til det kommende folketingsvalg og EU-folkeafstemningen i maj.
Man kan høre, at den konservative Hans Engell, der som alle i partiet lever i Tamil-sagens skygge, ikke er for sikker på, at folketinget vil tage sig sammen.
I Tamil-sagen var det jo Poul Schlüter selv, der læste dommer-undersøgelsen og forstod sproget. Han trådte tilbage samme dag, og det skal han roses for, hvis det da ikke i et folkestyre er selvfølgeligt. Der opstod jo siden en sag, hvor den radikale leder Marianne Jelved mente, at Venstres Uffe Elllemann-Jensen ved Schlüters afgang var knap så god en læser, og at hans hensigt var noget, der lignede et statskup.
Hans Engell kan med rette tvivle på, om Poul Nyrup Rasmussen er bedre til at læse end Uffe Ellemann-Jensen. Derfor er Hans Engell i julen ude med ord om, at folketinget tager alt for vattet på statsrevisorernes kritik af ministre. Færø-sagen har ikke med statsrevisorerne at gøre, men med udvalgte sagførere, som har lavet undersøgelsen. Men Engells ord kan og skal næppe læses anderledes, end at folketinget må oppe sig, hvis der er alvorlig indsigelse mod statsministeren og andre ministre i Færø-banksagen.
Det pudsigste og ynkeligste kan dog læses på forsiden af dagbladet Politiken i dag (27.12.1997). Bladet skildrer, at i Venstre er der "udbredt irritation over færingernes demonstration" over for statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Det handler om, at statsministeren, som længe ikke har turdet gæste Færøerne, nu pludselig vil derop ti dage før sagfører-undersøgelsen kommer i januar.
Poul Nyrup Rasmussen har for et par år siden sagt, at han ikke rejste til Færøerne af sikkerhedsmæssige grunde. Den færøske løsrivelses-politiker Finnbogi Isaksen, der er en kyndig politisk iagttager, har sagt om de ord af statsministeren, at færingerne ser dem som en frækhed og en hån. Det har han så sandelig ret i.
Nu vil statsministeren så derop, fordi der i Tórshavn skal være mødet i Rigsrådet, mellem færinger, grønlændere og danskere. Mødet kunne selvsagt skydes de få dage, indtil det blev klart, om der er indsigelse mod statsministeren i sagfører-undersøgelsen. Det er til at forstå, at fem ud af det færøske lagtings otte partier har nægtet at møde ham.
Men pludselig siger så Venstres ordfører i Færø-sager, Pia Larsen, at "det er utåleligt, at de ikke vil mødes med Poul Nyrup Rasmussen. Vi opfatter det som en underminering af det store mindretal i folketinget, der hele tiden har kæmpet Færøernes sag og senest pålagt statsministeren at forbedre forholdet til Færøerne. Hvad forventer færingerne, at vi skal gøre, når han kommer hjem og siger, at nu har han prøvet, men at man ikke ville mødes med ham?"
Venstre-ordførerens ord til Politiken lyder umiddelbart fornuftige nok, men det er de ikke. Man kan sagtens i årevis have krævet af statsministeren, at han burde rejse til Færøerne, og samtidig finde det dybt krænkende, at han gør det ti dage før sagfører-undersøgelsens offentliggørelse.
Pia Larsen fra Venstre sigere videre: "Vi forlanger ikke, at de skal diskutere banksagen med Poul Nyrup Rasmussen. Men de må da kunne drikke en kop kaffe med Danmarks statsminister. Det bliver lidt ensidigt, når færingerne hele tiden råber op og forpester klimaet i rigsfællesskabet."
Det er utåleligt, for nu at bruge Pia Larsens egne ord, at høre den slags fra Venstres ordfører. Det er ikke færingerne, der har forpestet klimaet mellem de to folk, det er den danske statsminister, som Venstre bare vil frede indtil afstemningen i maj.
Og selve hans rejse nu er en fortsættelse af forpestningen. Han rejser ikke for at opretholde en selvfølgelig forbindelse mellem rigets dele, han rejser udelukkende på grund af folketingets pålæg. Det er jo netop på grund af statsministerens fravær, at tidspunktet for hans nærvær helt ligner en svinestalds-affære.
Og det handler ikke om et symbolsk møde, hvor man ifølge Pia Larsen godt kan drikke en kop kaffe med statsministeren. Pia Larsen tager på den måde ikke folketingets pålæg til statsministeren alvorligt. Når folketinget tvinger ham til at forbedre sit forhold til Færøerne, må man gå ud fra, at det ikke bare er et pålæg om at drikke kaffe med færøske politikere, men at tale om det, der skiller, hvad Pia Larsen jo netop ikke mener, at man skal på mødet i januar.
Selvsagt burde statsministeren selv kunne indse falskheden i den planlagte rejse. Han vil ikke risikere, hvis sagfører-undersøgelsen har kritik mod ham, i folketinget samtidig at skulle stå til regnskab for undersøgelsens eventuelle kritik og en stadig manglende rejse til Færøerne. Og Venstre hjælper nu statsministeren. I virkeligheden er det slet ikke nødvendigt, at han forbedrer forholdet til Færøerne, selvom det var folketingets krav, nej, bare han drikker en kop kaffe i Tórshavn, så er det godt nok. Selvfølgelig helst på Tinganes, hvor landsstyret holder til, men også Hotel Føroya lidt oven for byen går an. Bare det er kaffe.
I Politiken gengives ord af Pia Larsen, hvor hun yderligere advarer færingerne imod at fortsætte korstoget mod Danmark, når banksagen er afgjort. Jeg må sige, at har hun vitterligt brugt ordet korstog, så er ordvalget ilde. Færingerne har tvært imod vist, at tålmod er det bedste mod, skønt de fra statsministeren er blevet mødt med frækhed og hån. Jeg synes, Pia Larsen forstærker frækheden og hånen med ordet korstog.
Det skal siges, at Venstres Uffe Ellemann-Jensen stod på færingernes side i deres krav om en dommer-undersøgelse af bank-sagen. Nu siger Pia Larsen pludselig, at når "banksagen er slut, så er den slut. Færøerne har selv accepteret undersøgelsesformen".
Nej, færingerne blev tvunget til at godtage formen, fordi de ikke havde noget andet tilbud. Og sagfører-undersøgelsen er ikke nødvendigvis slutningen på bank-sagen. En sagfører-undersøgelse er så lidt som en dommer-undersøgelse en dom.
Pia Larsen, om hun nu taler på Venstres vegne eller ej, kan ikke lukke sagen ved at henvise til en sagfører-undersøgelse. Den undersøgelse åbner kun for drøftelsen af de følger, som sagen må have, eventuelt for ministre, hvis de har handlet galt, og i hvert fald for forholdet mellem Færøerne og Danmark. Tilmed kan en dommer-undersøgelse blive nødvendig.
Det er da tænkeligt, at Færø-sagen ikke længere går som rumlepotte for Venstre, nu hvor undersøgelsen kommer. Så mildner man ordvalget.
Det kan også tænkes, at Venstre bereder vejen for en blød landing for statsministeren, fordi Venstre vil undgå ballade, eventuelt regerings-skifte, så kort tid før Amsterdam-afstemningen. Venstre ved, at Uffe Ellemann-Jensen vanskeligt kan vinde folkeafstemninger om EU, det skal der socialdemokrater til.
Og da Færøerne på forhånd er uden for EU, så lader Venstre hellere færingerne sejle deres egen sø, for at sikre Venstres korstog, Unionen.
© Poul Erik Søe 27. december 1997

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside