Elendig Uvidenhed
Når man siger, at man har det elendigt, har ordene egentlig den tydning, at man føler sig i udlændighed, at man er en fremmed i sit eget hjem.
Det er sådan, vi har det med EU - ikke bare modstanderne, men selv de ivrigste tilhængere blandt politikerne. Hele tiden har vi det elendigt, fordi EU er en vilkårlig magt. Helt tilfældigt er noget lov, selvom danske lovgivere, ministre, dommere endsige borgere ikke anede en brik om det.
Pludselig var Storebæltsbroen ulovlig. Byggeriet skulle have været udbudt i hele Unionen. Vore egne ansvarlige var overraskede.
Så var AMBIen, afgiften på arbejdsgiverne, ulovlig, sagde EU. Vore egne ansvarlige var overraskede. Staten måtte give pengene tilbage. Og momsen steg til 25 procent. Fra dag til dag. Den vilkårlige magt var over os.
Nu gælder det så momsen på den del af en firmabil, som bruges til erhverv. Der må ikke være moms på. Vore egne ansvarlige var overraskede. Og de har allerede forberedt en hel omlægning af afgifterne. EUs vilkårlighed, som ingen politiker havde opdaget, vil koste staten omkring 2 milliarder.
Og lige nu er der også jobtræningen. Danske arbejdsløse har været på jobtræning i tre måneder. Arbejdsgivere, fagforeninger og arbejdsløse har været glade for den danske ordning. Mange er kommet i arbejde. Men det er ulovligt, siger den vilkårlige magt over danskernes tilværelse. Det skal ikke være tre, men seks måneders jobtræning.
Vore egne ansvarlige var overraskede.
Arbejdsgiverforeningen og fagforeningerne er vrede.
Hele tiden denne elendige uvidenhed, denne fremmedgjorte ukendskab til, hvad der er lov og ikke lov.
Men det kan ikke blive for meget - for nogen. Socialdemokratiet og fagforeningerne har i et aftalt spil pludselig lavet en kampagne - i Danmark har kampagner afløst samtalen - for at få ophævet politikernes eget forbehold mod unions-indblanding i flygtninge-spørgsmål.
Pludselig taler socialdemokraterne med een stemme. Man aftaler, at Birthe Weiss skal søsætte krænkelsen af det danske forbehold, som holder os uden for EUs politi- og flygtninge-regler. Endnu før der er en folkelig samtale i gang, melder statsministeren sig, og LO afleverer sit bestilte samtykke. Med jubel modtager man så en meningsmåling, der tilsyneladende viser, at Socialdemokratiet er på rette vej.
Socialdemokratiet og LO har regnet den ud. Der skal være folketingsvalg, og måske er det ikke godt for dem, hvis kun Venstre og De konservative taler om at komme af med de danske Eu-forbehold, som politikerne selv har påduttet danskerne. Hvis Socialdemokratiet bare siger nej til at pille ved forbeholdene, så ligner de for meget SF, så siger man nu ja til et af forbeholdene, helst det med politiet, så kan menings-målingerne efter voldspakken måske gentages.
Glemt er det, hvordan det gik i 1992, da det pludselig blev nej. Dengang som nu sagde alt, hvad der hører til den indforståede kreds af partier og organisationer ja, og menings-målingerne sagde ja. Til alt uheld for taktikerne sagde folket nej.
Midt i denne nye drøftelse, som foreløbig er gået helt uden om en folkelig samtale, men blot er kampagne-påstande fra politikere og organisations-folk, kommer Hans Engell fra de konservative i vejen med en slæde. Han vil have, at der skal stemmes om flygtninge-forbeholdet sammen med en afstemning om den ny EU-traktat. Nyrup og Ellemann slår kors for sig. De er hunderædde for at få en traktat-afstemning, der også handler om flygtninge. Det ville give Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti al for megen medvind. Hele tanken med at drøfte EU og flygtninge er jo nemlig kun at drøfte - for at de forskellige slags fremskridtsfolk ikke skal have eneret på emnet.
Nu skal altså i spørgsmål om politi og flygtninge også EUs vilkårlighed råde. Også på det område bliver det sådan, at ingen ved, hvad der er lov. Den elendige uvidenhed skal råde på endnu et område.
Johannes V. Jensen digtede engang: - Vid bedre, hvad du ved.
I Unionen hedder det: - Du skulle bare vide, hvad du ikke ved, men vi med magten ved bedre.
© Poul Erik Søe  24. februar 1997

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside