Tag endelig børn ud af skolen
og med på ferierejsen
Efterårsferien og vinterferien kalder altid på urolige ord fra skolefolk, der har rynkerne uden på frakken.
Der er nemlig forældre, der ikke har fri i efterårsferien eller i vinterferien. Og den slags forældre, der som alle forældre er helt uansvarlige over for deres børn, får så den tanke at tage børnene ud af skolen i helt andre uger end skolernes egentlige ferie-uger.
Ikke bare får forældrene tanken, de gør det. Og ikke med nogen som helst anden grund, end at de vil have børnene med på en udlandsrejse.
I år er det dagbladet JydskeVestkysten, der bringer skolefolkenes rynke-ord videre.
- Vi har kun 200 skoledage at holde hus med, og hver eneste dag er vigtig, siger skoleinspektør Laust Poulsen i Esbjerg. Han har skrevet til forældrene og - ifølge avisen - bedt dem "stramme op på moralen".
Og avisen kan fortælle, at sådan ser en skoleinspektør i Aabenraa også på det. Og i Vejle møder man samme synspunkt.
Er der andet svar at give, end at det bedste, forældrene kan gøre, er at tage deres børn ud af skolen, når som helst de gerne vil være sammen med dem, og at de selv på den elendigste udlandsrejse vil lære mere brugbart for livet end en uge hjemme på den bedste skole.
Ikke fordi der er noget galt med lærerne, den sang er sunget til lede, nej, fordi det at være sammen med forældre er en mangelvare for mange børn, og fordi selve mødet med det fremmede er en af de vigtige oplevelser for barnesindet.
Og så er og bliver det en naragtig fremstilling af livet i folkeskolen, at hver dag skulle være vigtig. Jeg kan da godt huske, at for tyve år siden var der i  Tørring ved Vejle en skoleleder, som sagde, at den, der er fraværende en uge fra skolen, kommer et helt år bagefter. Jeg regnede da ud, at mine børn allerede var hele livet bagefter.
Det er ikke anderledes, når det nu siges fra Esbjerg, at hver skoledag er vigtig. Vrøvl og gas. Vi ved da, at børn bliver syge i årets løb. Influenzaen går ikke uden om danske skolestuer. Og børnesygdommene er ikke afskaffet. Børn er da ikke fortabt af den grund. Og om de er væk fra skole en uge på grund af høfeber eller på grund af en udlandsrejse, det lader sig nemt indhente.
For kun folk, der lever i skema-verdenen, kan få sig selv til at tro, at der er så dyb sammenhæng i undervisningen i børneskolen, at kort tids fravær skulle ændre noget som helst.
Der er da lærere, som bruger deres tid på at lave en så bunden plan, at planen ligger som tyngde over barnelivet og skoletimerne. Men det er da kun få lærere, der er så ukyndige i omgang med børn, at de tror, de kan lægge en færdig plan for børns udvikling og indlæring. I hvert fald er det bedste, der kan ske, at den slags lærere går et gok i planen, og at forældrene sørger for at bidrage til planens undergravning.
Der er da i enhver skole masser af tomgang. Det kan aldrig blive anderledes. Hvis det hele var nytte og effektivitet, så døde undervisningen af det.
Der findes da dårlige lærere, men heldigvis findes der flest gode lærere, og kendetegnende for gode lærere er, at de er temmelig menneskelige. Altså er de meget oplagte den ene dag, knap så oplagte den anden og ret uforberedte eller lavtgående den tredie dag.
Og så er jo da lærerne fraværende selv efter forgodtbefindende. Jeg tænker ikke på sygdom, men orlov og efteruddannelser, møder og konferencer. Den plan, der er påstås at være så vigtig for børnene, overholdes ikke af skolevæsenet, som det er indrettet.
Jeg skal ikke hævde, at efteruddannelse ikke kan virke i nogle få tilfælde, men der er et liv før efteruddannelsen, og enhver, der har sat sine ben på et lærerværelse ved, at orlov og efteruddannelse, kursustilbud og den slags ikke altid uddeles af saglige grunde. Af og til vil man kunne høre vendingen, at en lærer skal på kursus - ikke for at lære noget mere, men "fordi han trænger til det".
Det, læreren "trænger til", er at slappe af på et tidspunkt, hvor det herlige består i, at de andre netop er på arbejde. Den slags fridage eller kursusdage virker bedre end alle andre. Måske falder der endda lidt fagligt af, men det er ikke det vigtigste.
Når den slags tildeles, så er der pludselig ingen hensyn til børnene og deres dyrebare skoledage. Så kan vikarer sagtens klare det hele og planen med, selvom de har helt andre planer end dem, børnene oprindelig skulle holdes fast på.
Og tænk, en lærer kan da blive syg. Hvor er så planen, børnenes tarv og skoledagens vigtighed henne.
Slap dog af, vær menneskelig. Og forældrene skal bare tage børnene ud, når de lyster, hvad de også har ret til, for vi har ikke skolepligt i Danmark, men kun undervisningspligt.
Børnene er måske taget ud af skolen så mange gange og så meget sammen med forældrene uden for de egentlige ferier, at de på få år kommer hele livet bagefter - i forhold til skolens plan.
Det er det lykkelige øjeblik. Når man først er kommet livet bagefter, så er der liv forude.
© Poul Erik Søe 17. oktober 1997

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside