Stort for de små og småt for de store
Dansk undervisnings-politik uden sammenhæng
I årevis har der været ført krig mod de små skoler. Der er slagtet skoler, som om pesten var over dem.
Små skoler er umulige, har man villet bilde os ind. Børnene møder ikke forskellige elever og lærere nok. Det er alt for dyrt at lave specialundervisning med særligt udstyrskrævende rum.
Følgen er, at selv små børn fragtes over store afstande. Morgen efter morgen må forældre og børn tidligt op for at være klar til busser og tog, der kan fragte børnene væk fra hjemmene til undervisnings-paladser, som hverken lærere eller børn føler sig hjemme i. På flere skoler er det lærergruppen selv, der er blevet sat under psykologisk behandling. Det store har vist sig hverken at være smukt eller sundt.
Alligevel bliver magthaverne ved med - trods nederlag for to tiårs indlæring - at skære små skoler væk. Vi bliver bildt ind, at det store i sig selv er en værdi, selvom få voksne ville føle sig hjemme på arbejdspladser så store, som folkeskoler oftest er.
I Ringkøbing amt oplevede man for få år siden, at Venstre gik til valg på at værne de små skoler, hvorefter Venstres folk, da de sad på taburetterne, foreslog ikke færre end seks skoler i de omliggende landsbyer nedlagt. Børnene skulle flyttes ind til skolerne i Ringkøbing by, hvor skolerne så skulle udvides.
Overraskelsen for magthaverne var, at i det ellers ikke oprørske Vestjylland gik hundredvis af mennesker krævegang gennem Ringkøbing. De ville ikke finde sig i skole-slagtningen. Nogen siger, der var 800. Det havde man ikke set før.
Og der kom vitterligt noget ud af oprøret, men igen ikke til Folkeskolens fordel. Egnens folk omdannede fire af skolerne til friskoler, og i den ene blev der efterskole. I dag er tilstanden faktisk den, at børn fra Ringkøbing by kører ud på landet for at gå i friskole!
Andre steder er der stadig planer om at slagte de små skoler. Hele den stordrift, som modetrælleriet kalder internationalisering og union, skal stadig presses ned over børnene.
Men pludselig midt i det hele sker der noget, som afslører, at hele denne tale om stordriftens fordele, special-lærerne og de særligt udstyrede klasserum er snak i tågen. Det er den politiske vilje, der slagter skoler, ikke undervisningsmæssig stræben efter det bedste.
I hovedstads-området er der pludselig opstået såkaldte 10. klasse-centrer - man kan altid stole på, at når noget kaldes center, så der er storhedsgalskab i baglandet.
Det handler ellers om noget yderst fornuftigt. Folkeskolens lærere, som ved, hvilke skader politisk vilje til at nedskære småskolerne har påført skoler, forældre og børn, har også længe indset, at den store tilstrømning fra Folkeskolens ældste klasser til Efter- og Ungdomsskoler ikke kun skyldes, at Ungdoms- og Efterskoler er gode. Iøvrigt er underviserne i de fleste Ungdoms- og Efterskoler lærere med samme baggrund som dem i Folkeskolen.
Nej, det er lige så tydeligt, at det er vigtigt for de unge i de ældste klasser at få tilbud, der ikke gør dem til del af vore skolefabrikkers grå masse. I skiftet fra ung til voksen har de brug for at være i et fællesskab, der helt er deres egen.
Og knap er center-tanken søsat, før undervisningsminister Ole Vig Jensen står på. Han glemmer som de fleste, at dermed røbes det, at der hverken er hoved eller hale på dansk skole-politik.
Nu bliver det sådan, at de mindste børn, som har brug for trygheden i det nære, fragtes over store afstande og presses sammen på kæmpeskoler, som i sig selv skaber utryghed, frygt, ja, hos nogle børn angst.
Hvorimod de store børn, de unge, som skulle have større modstandskraft, mødes med omsorg og får stillet små skoler til rådighed. For det er jo det, der er tale om. Det er indlysende, at de ældste klasser kræver flest klasserum med udstyr, men i den pludselige center-dyrkelse har man helt glemt det. Og de kræver flest speciallærere.
Men disse grunde til før at slagte det danske samfunds værdifulde egnsskoler er glemt med eet slag. Der er ingen sammenhæng i dansk skolepolitik.
Vi bliver ved med at slagte frodige små folkeskoler, værdifulde for børns trygge opvækst i det overskuelige, men også ud over skoletiden for egnens sammenhold. Og samtidig opretter vi nye små centre for de ældste i folkeskolen.
Hvornår holder det danske folk op med at lade sig snyde? Da vi blev tvunget til at nedlægge små skoler og lave fabrikker i stedet, hed det sig, at børnene ville lære mere. Det modsatte skete, siger alle undersøgelser. Da vi fik storkommunerne påtvunget, hed det sig, at vi fik lavere skatter og mindre forvaltning. Det modsatte skete. Da vi fik påtvunget Unionen, hed det sig...
Magthavernes storhedsvanvid trænger til en opsang: - Ved jorden at blive, det tjener os bedst.
© Poul Erik Søe   4. marts 1997

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside