Endnu før det blev lyst...

Det var i panservognenes sorte dage...
da støvletramp på trappen midt om natten
var tegnet på at nogen skulle dø
da hver en fejg og begærlig faldt til patten
mod et skridt frem i en rationeringskø
Da brugte folket sit våben
og folkestrejken slog gnist sprængte hver en dansk by åben
så friheden sejred til sidst.

Ordene er Ebbe Kløvedal Reichs og handler om den tyske besættelsestid. Vi genkender stemningen fra alle former for forfølgelse. Tyskland, Rusland, Chile - igen og igen disse travle folk med deres sorte biler, som kommer i den lovlige myndigheds uniform for at hente nogen lige før daggry.
Det skete i Danmark dengang. Det sker igen.
Til morgen har Danmarks Radio bragt dokumentation for, hvordan Rigspolitiet gennem fem år piner og plager en flygtninge-familie, der helt åbenbar efter dansk lov har ret til asyl her. Manden er blevet tortureret i et langt fængselsophold i sit hjemland. Han er 100 procent invalid.
Radiofolkene, blandt dem den sagligt dygtige Erik Valeur, påviser nu skridt for skridt, hvordan Rigspolitiet prøver at hindre de forfulgte i at opnå deres lovlige ret. Rigspolitiet, som gerne vil af med de forfulgte til Rusland, hvor de kom fra på vej til Danmark, opfinder en russisk godkendelse af, at familien kan rejse ind i Rusland. Men russerne kræver hele tiden et gyldigt pas, som familien ikke har.
Helt i strid med reglerne henvender det danske rigspoliti sig endda til de forfulgtes ambassade i Bonn, giver altså livsfarlige oplysninger om flygtningen til det land, der har tortureret ham og forfulgt ham. Den danske politi-plan mislykkes.
Siden hen skildrer radiofolkene, hvordan Rigspolitiet ligefrem bruger løgn for at slippe af med de forfulgte. Rigspolitiet hævder, at russerne har godtaget et EU-papir i stedet for et pas. Løgnen er grunden til, at Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet ikke giver den forfulgte familie asyl.
Manden, der i forvejen er slået invalid i fængslet, bliver mere og mere syg i flygtningecentret, og det påvirker den øvrige familie meget, især en dreng, der sover sammen med faderen og ødelægges af faderens stadige angstskrig, når han i søvne genoplever mishandlingen i fængslet.
På grundlag af løgnen om EU-papiret, der kunne godtages af russerne, udviser Rigspolitiet nu konen og børnene til Rusland. Formentlig i håb om, at manden vil følge frivilligt med, for tvinge ham kan man ikke, da han efter dansk lov har ret til asyl i Danmark.
Hvordan skiller man så kone og børn fra en far? Jo, politiet kommer til flygtningecentret, "endnu før det er lyst". Nogle politifolk fører moderen og børnene ud til den ventede bil, efter at de har fået ordre til - helt efter bogen - i hast at pakke en kuffert. Imens tager en anden politimand sig af faderen. Men ude i gården får manden lov til at omfavne sin familie til farvel. Klokken 9,50 den morgen fløj moderen og børnene til Rusland, ledsaget af dansk politi. Først da flyet var lettet fra Kastrup, sendte man en fax til familiens sagfører om den tvungne udrejse. "Sådan gør man det," som sagføreren sagde i udsendelsen.
Kun ved et tilfælde har familiens danske sagfører opdaget, at politiets påstand om russernes godkendelse af EU-papiret som pas var løgn.
I ni måneder har konen og børnene nu været i Rusland, mens faderen venter og venter på de danske myndigheder.
Mon der sker noget denne morgen?
Har der allerede i daggryet været nye biler ude at hente nye delte familier?
Og hvad sker der efter udsendelsen?
Er den nye indenrigsminister også indenrigsminister for daggryets gerninger?
Har De sovet godt i nat, hr. Simonsen?
Og justitsministeren, som så menneskeligt værner sin bror, værner han også sin broder?
Eller bevilger justitsministeren nye 300 millioner til nye daggry-biler?
Vil der i denne valgkamp være noget som helst, vi kan være stolte af, blot en mindste smule, som en fremtid kan skrive om med ord, der ligner de gamle:
"Da brugte folket sit våben
og folkestrejken slog gnist sprængte hver en dansk by åben
så friheden sejred til sidst."

© Poul Erik Søe 3. november 1997

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside