Man skyder da regnskabsår
Det radikale Venstres ublu omgang med statsstøtte
Den længe ventede opklaring er kommet. Hele folket har ventet på oplysning om, hvad eller hvem der skal skydes ved økonomiminister Marianne Jelveds årlige frokost i Regeringens økonomiudvalg.
Fra bogen om Nyrup ved vi, at i 1996 var morskaben ved julefrokosten for ministrene med den radikale økonomiminister som vært og statsminister Nyrup Rasmussen som en af gæsterne at forestille sig Salman Rushdie liggende under bordet, og man skød så på ham - bang, bang, bang - for at hævne de ydmygelser, Rushdies modtagelse i Danmark havde påført regeringen.
Årets terapi hos den radikale økonomiminister viser sig påny at være skydning, denne gang af regnskabsår.
Dagbladet Politiken skriver i dag (9.12.1997), at "Det radikale Venstre slipper med skrækken og kan beholde den partistøtte, som partiet ikke har formået at bruge i 1996." Avisen kan også oplyse, at løsningen er at skyde regnskabsåret.
Det radikale Venstre havde i 1996 ikke kunnet bruge 930.000 kr. Partistøtten var blevet firedoblet på een gang. Det var sket i det skammelige forlig, hvor de konservative og regeringen uden nogen drøftelse forud i folket afskaffede formueskatten. Og hvor de samtidig - igen uden at drøfte det i en folkelig samtale - tiltog sig en firedobling af deres egen del af statskassen. Det er jo en temmelig nem måde at skaffe sig penge på, når man selv bestemmer over den kasse, der leverer kroner og ører.
Partiernes grådighed var så voldsom, at de end ikke kunne bruge statspengene. Tre partier, De radikale, centrumdemokraterne og fremskridtsfolkene, havde ikke jordisk mulighed for at gøre kål på statsstøtten.
Nu kunne man jo enfoldigt tro, at Fremskridtspartiet, der er blevet dannet for at skære ned på statens udgifter, slet ikke ville have statsstøtte. Men nej, sammenhæng er et ukendt ord på Christiansborg.
Lige så uskyldigt kunne man tro, at Venstre, der stemte imod forhøjelsen af statsstøtten til partierne, ville leve op til, at Venstre ved, hvor man har. Og på en måde gjorde Venstre vel også det. Venstre har man stående med bøjet ryg hen over statskassen, hvor Anders Fog Rasmussen og alle de andre skovler penge til sig i liberalismens højhellige navn.
Og Venstre sørgede sandelig også for at få pengene brugt. Partiet ved nok, at borgernes penge ligger bedst i partiets lommer.
Men Det radikale Venstre stod med 930.000 kroner, som de radikale ikke kunne bruge. Et øjeblik kunne man fristes til at tro, at et parti, der gerne vil være redeligt, ærligt, troværdigt, selvsagt betalte pengene tilbage.
Og man kunne fristes til at tro, at et parti med Marianne Jelved som leder, landets ansvarlige økonomiminister, ligefrem ville glæde sig ved at meddele staten, at man havde sparet 930.000 kroner, som hermed blev sendt tilbage med tak for lån.
Nej, da, ingen møje er sparet for at sikre Det radikale Venstre de penge, partiet ikke har brug for. Ganske vist har Det radikale Venstre og de andre partier inden for den seneste uge fået klare udsagn om, at penge, der er modtaget som statsstøtte, skal bruges inden for regnskabsåret. Ellers skal der betales tilbage.
Hvad gør man så. Jo, vanskeligheden er klaret - af regeringen selv. Indenrigsministeren har givet lov til, at man kan skyde regnskabsåret!
Med eet slag har partierne fået ret til at genindføre det regnskabsår, som blev afskaffet for mange år siden, da finansåret gik fra 1. april til 31. marts.
Det var af alle partier netop det radikale Venstre, der fik tvunget Venstres Arne Fog Rasmussen, til at trække sig som minister på grund af det, man kalder "kreativt bogholderi". Marianne Jelved selv bliver nok siddende, selvom hun har taget fat på at fremstille særlige parti-julekalendere, hvor julen varer lige til påske.
Vi har ikke længere demokrati. Vi har diktatur af samme skuffe, som vi kender det fra Sovjetunionen, hvor magthavernes moral år for år gik i skred, indtil alt blev til partiets fordel - og kun partiets fordel. Tro ikke, at jeg ikke mener mine ord. Når partierne i Danmark er kommet dertil, at de selv kan tiltage sig statsmidler uden nogen offentlig drøftelse, og når de derefter kan indrette regnskabsår, som det passer i partiernes kram, så er det samme skuffe som i kommunistpartiets diktatur.
Selvom de måske endnu skyder med løst krudt, når de holder julefrokost-terapi hos Marianne Jelved, så er billedet tydeligt nok. Deres handlinger er vold - mod folkestyret.
© Poul Erik Søe 9. december 1997

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside