Svindel forbeholdt partierne
Som socialdemokrat må man gerne gøre det,
som Tvind-skolerne bliver lukket for

Mer er og mer bliver det tydeligt, at partierne har gjort sig selv til hellige foreninger, som kan tillade sig alt det, som andre bliver straffet for.
Mange har efterhånden glemt, at partierne ikke er andet end foreninger. Nogen tror, at der fra demokratiets indførelse har været en særlig stilling for de foreninger, der kalder sig partier. At der en demokratisk hellighed forenet med partierne.
Sådan er det ikke. Man kan være en særdeles god demokrat uden at gå i partisko. Ja, som partierne udnytter deres magt må man sige, at partierne er endt med at være de egentlige undergravere af demokratiet. Det er nødvendigt at finde tilbage til den oprindelige form for dansk demokrati, der netop var uden partier.
I demokratiets første tid var det forbudt folketingets medlemmer at optræde som partier. Man måtte ikke engang bruge et udtryk som "Mine venner tilhøjre i salen", fordi det antydede, at der var et fællesskab, som var vigtigere end den oprindelige demokratiske tanke, at hvert medlem af folketinget var et frit og selvstændigt menneske, uafhængig af vælgeres og partiers forskrifter.
Fra dette demokratiske udgangspunkt har partierne langsomt ophøjet sig selv til at være særligt hellige foreninger i Danmark. Det har intet udgangspunkt i grundloven eller i folkestyrets oprindelse. Det er en magt, partierne selv har tiltaget sig.
Partierne har ikke grundlovsmæssigt blot mindste udgangspunkt for den eneret, de har tiltaget sig til at stille kandidater op til folketinget. Men partierne har ved den ene ændring af valgloven efter den anden skubbet alle andre politiske tiltag i baggrunden og tilmed sikret sig, at staten støtter dem og dem alene i deres politiske gøremål. Så sent som i denne valgperiode har Hans Engell og Nyrup Rasmussen forhøjet den statsstøtte, som borgerne er tvunget til at give partierne. Ikke bare en lille forhøjelse, men en uanstændig firedobling på een gang!
Samtidig er det tydeligt, at det ikke er til demokratiske gøremål, vi har partierne. De rager penge til sig på alle mulige andre måder end den direkte statsstøtte. Rene ulovligheder godtages, når bare det sker i partiernes højhellige navn.
Tvind-skolerne blev skyldt for, at de havde fået statsstøtte til elever, der ikke havde på skolen. Skolerne blev lukket ved særlov. Nogle af partiernes ungdoms-organisationer havde gjort det selvsamme. Radikal Ungdom, som står den undervisningsminister nærmest, som har lukket Tvind-skolerne, blev dømt for at have fået tilskud til medlemmer, de selv opfandt navnene på. Men lukket blev Radikal Ungdom ikke, for de hører jo til familien af hellige foreninger med partinavne.
Socialdemokratiet oplyste i 1996 pludselig et medlemstal, der var mere end 30.000 lavere end tidligere. Det viste sig, at deres medlemstal var fri fantasi. De fik ikke støtte i forhold til medlemstallet, men selv parti-fantasien kan åbenbart gå for vidt.
En trediedel af alle korte kurser på landets højskoler har intet at gøre med det krav om almendannelse, som er almindeligt for højskoler. Det er ganske enkelt tillidsmandskurser. Det er fagbevægelsens uddannelser, som er flyttet ind under folkehøjskolens tilskudslov. Den slags lader sig gøre, fordi der er tale om socialdemokrater. Havde modstandere af flertals-partierne i folketinget opført sig sådan, så var det blevet kaldt koncern, imperium, grundlag for en særlov, for særlove har man jo til at bekæmpe partiernes modstandere med.
Det seneste eksempel på de hellige foreningers guddommelige ophøjelse af sig selv uden hensyn til lov røbes i Berlingske Tidende (2. marts 1997). Halvdelen af de fjorten millioner kroner, der indtil videre er givet i støtte til skånejob - altså for at skabe arbejde til mennesker, der på grund af alder eller sygdom, ikke kan klare et almindeligt arbejde, er givet til foreninger, der ikke skaber den slags arbejde.
Syv millioner kroner er gået til socialdemokrater, der lige som kommunisterne i det gamle Sovjetunionen åbenbart kan tillade sig hvad som helst bag partiets læskærm. Pengene er givet til fagbevægelsen, Arbejdernes Oplysningsforbund og kooperative selskaber. Men de skaber ikke de skånejob, som er lovens mål.
Er det ikke snart på tide, at folk samles også i Danmark for at rasle med nøgler og tænde stearinlys for at få indført demokratiet?
© Poul Erik Søe  2. marts 1997

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside