Dansk Industri mener der
findes et over-Danmark

Kvinde udpeget som stråmand for de velbjergedes EU-ja
Vore ord røber os. I Dansk Industri, foreningen af arbejdsgivere i industrien, mener man, at der findes et over-Danmark.
Og findes der et over-Danmark, så ved vi andre godt, hvem der er under-Danmark. Det er også os.
Over-Danmark har en vanskelighed. Nemlig ved valg og ved folkeafstemninger. Så er man - endnu da - nødt til at finde sig i, at under-Danmark også har stemmeret.
Da under-Danmark som alle undersåtter ikke er til at stole på og er så uvidende om, hvad Danmark bør gøre, så har over-Danmark lavet sig en organisation.
Organisationer er det navn, man bruger, når man ikke er en bevægelse, og da slet ikke en folkelig bevægelse, for det er kun under-Danmark, der ligefrem kan få sig selv til at tale om danskerne som et folk.
Over-Danmark har lavet sig en ny organisation. De store, der mener noget andet end under-Danmark, er: Dansk Industri, Metalarbejderforbundet, Socialdemokratiet, Det konservative Folkeparti, Venstre, Det radikale Venstre og Centrumdemokraterne.
Disse magt-kredse går nu sammen for at gå i rette med folket. De vil, har man kunnet læse i dagbladet Politiken, lave "en ny bred kampagne-organisation", som "skal flytte danskernes grundholdning til Europa".
I dag (8.12.1997) kan man så læse i dagbladet Aktuelt, der før kaldte sig Det fri Aktuelt, men som nu har sløjfet det frie, at over-Danmark har udpeget en kvinde til at være gidsel for den nye organisation til nedknokling af forkert tænkende i under-Danmark.
Aktuelt skriver, at "Kvindeligt Arbejderforbunds formand, Lillian Knudsen, er tiltænkt rollen som frontfigur i den nye tværfaglige organisation Danmark i Europa".
Bladet skriver også, at "som formand for organisationen vil hun være den centrale figur, der skal forsøge at rokke ved skeptikernes holdninger til EU og samtidig sikre en mere folkelig debat".
Kan sangen være mere falsk? Det er skam ikke noget, hun er udvalgt til. Nej, over-Danmark skal have sig en stråmand, og manden skal selvsagt være en kvinde. Og ikke et øje er tørt, når man så udpeger formanden for Kvindeligt Arbejderforbund, hvis medlemmer til dagligt er dem, der af Dansk Industri og andre arbejdsgivere holdes nede i det under-Danmark, hvor ligestilling og ligeløn er en by ved siden af Brüssel.
Og bladet Aktuelt synger med på den falske sang. Var der ikke engang, hvor den socialdemokratiske presse med glæde prøvede at leve op til et elsket vers om arbejder-pressen? Jeg håber nogenlunde at kunne huske det udenad:

Du være de fattiges værner
du være de riges ris
da får du ej ordner og stjerner
men bævende læbers pris.

I dag er der ingen læber, der bæver, men nok der bævrer af julesul. Og i Aktuelt er det nu om stunder informationschefen for Dansk Industri, Poul Scheuer, der forklarer, hvad meningen er med den ny organisation. Den slags kan arbejdere ikke selv finde ud, og da slet ikke Aktuelts redaktion. Ordene om lyder Lillian Knudsen lyder:
"Hun har holdninger til EU og er god til at udtrykke sig. Med hende i spidsen sender vi et signal om, at det ikke er over-Danmark, der står i spidsen for den nye organisation".
Så smukt siger Dansk Industris informationschef det. Lillian Knudsen er gjort - og lader sig gøre - til over-Danmarks signalflag, et lille blafrende spejderflag, som de velbjergede kan lege med.
Det er over-Danmark, der danner organisationen. Dens formål er at samle penge ind til at nedkæmpe modstanden mod EU og Amsterdam-traktaten. Der er ikke et øjeblik tale om, at man vil støtte tilhængere og modstandere for at fremme en samtale imellem dem. Nej, folkelig debat er der intet ønske om. Fra første færd har man ikke lagt skjul på, at det, man ville, var alene at samle penge til en kampagne - ikke for at fremme drøftelse, samtale og debat, men for at propagandere sig til et ja.
Men man vil gerne sende et signal. Man vil gerne lade som om.
Derfor kan man pludselig bruge en kvinde - og en fra Kvindeligt Arbejderforbund.
Hvor er det dog kønt, at det, der engang hed pjalteproletariatet, nu lader pjalterne blafre for over-Danmark.
© Poul Erik Søe 8. december 1997

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside