Som det passer magten
Det kan ikke nægtes, at der blandt danskere, som tager til udlandet, er glæde over, at der er kommet et fælles pas i Unionen.
Men det er at glæde sig over lidt. Er det da glemt, at længe før den europæiske pasunion, som kræver fælles rødbedepas for at få Unionens lande til at fremtræde som een stat, havde vi allerede en nordisk pasunion.
Det er værd at huske på forskellen mellem de to pasunioner. I de nordiske lande skal der slet ikke bruges pas. Vi bliver som en selvfølge modtaget som del af familien.
Det nordiske samarbejde godtog på forhånd, at der var tale om selvstændige stater i samarbejde. Blandt nordboere var det en umulig tanke, at passet skulle bruges til psykologisk at påvirke borgerne i de enkelte lande til at føle sig som deltagere i een fælles stat.
Men da EU lavede pasunion, så var det ikke hensynet til borgerne, der var vigtigst, nej, passet havde som vigtigste mål at skabe den rette følelse. Det er selve grunden til, at vi har fået fælles EU-pas. Politikerne ville rette vore følelser.
I det nordiske samarbejde gik man ud fra som givet, at borgeren i ethvert nordisk land var et frit og selvstændigt menneske, som ikke have brug for at få sit følelsesliv styret af magthaverne.
Der er ingen grund til at glæde sig over de fælles pas. De er udtryk for, at Unionens magthavere ikke stoler på vore følelser. Men der er grund til at glæde sig over det nordiske pas-samarbejde, som er udtryk for agtelse for det menneske og dets ret til at have sit følelsesliv i fred.

© Poul Erik Søe  20. februar 97

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside