Der må sættes færøsk
kontrolminister på Nyrup

Ubodelig skade på rigsfællesskabet
Danske politikeres ringeagt for Færøerne, fordi det færøske folk har valgt at stå uden for EU, tydeliggøres. Der er i statsminister Poul Nyrup Rasmussens tid sket ubodelig skade på rigsfællesskabet. Og på grund af den fælles unions-politik mellem de største danske partier bliver der ikke sat stop for statsministerens fremfærd.
Senest viser det sig, at den undersøgelse, der er i gang af den danske stats hårdhændede fremfærd på Færøerne, ikke er uvildig. Undersøgelsens vigtigste mål er at klare, om Poul Nyrup Rasmussen som statsminister værnede Den Danske Banks pengemagt frem for at værne det færøske folk.
En kendsgerning er det, at forud for et møde i det danske statsministerium havde Den Danske Bank godt en milliard kroner i klemme på Færøerne. Da mødet, som blev ledet af statsminister Poul Nyrup Rasmussen, sluttede, var det ikke længere Den Danske Bank, men den færøske landskasse, som havde pengene i klemme.
Jeg skal ikke dømme om skylden. Undersøgelsen blev jo sat i gang netop for at finde frem til den skyldige. Færingerne krævede en dommerundersøgelse. Den danske regering sagde nej. I stedet blev der udpeget sagførere til at undersøge.
Nu viser det sig, at den ene af disse sagføreres firma samtidig er sagfører for Den Danske Bank. Entydige dommer-tilkendegivelse siger, at dermed er sagføreren uvildig i sagen om den færøske milliard.
Men skamfuldt er det, når flere presse-kilder kan oplyse, at det danske justitsministerium udmærket var klar over, at undersøgeren i sagen om statsministeren, Færøerne og Den danske Bank samtidig gik i byen for Den Danske bank.
Det siger sig selv, at det nu også må undersøges, om statsminister Poul Nyrup Rasmussen har haft den samme viden. I så fald bør han omgående træde tilbage. Og det er lige så selvfølgeligt, at det må være slut med sagfører-undersøgelser. Færingerne har genfremsat deres krav om en dommer-undersøgelse, og denne gang er den løsning en selvfølge.
En ny undersøgelse må der til, uanset at det netop som regel er nye undersøgelser, politikerne ønsker sig. Jo mere tid går der, jo gladere er politikere, fordi sagerne så enten bliver forældede, eller de selv er gået af, så ståhejen ved undersøgelsernes slutning ikke rører dem selv eller det hellige parti så meget.
Men allerede det, der nu foreligger om statsministeriets og justitsministeriets forhold til Færø-sagen, som blev hård skæbne for tusinder af mennesker på øerne, er grund nok til at gribe ind over for statsminister Poul Nyrup Rasmussen.
Det er slemt nok, at han ikke selv tør rejse til Færøerne - ikke på grund af dårligt knæ, men på grund af dårlig samvittighed. Kan man have en statsminister, der ikke tør rejse i hele riget?
Det er værre, at en undersøgelse, der i høj grad omfatter statsministerens egen person, er så kluntet, at det ikke ligner et tilfælde, men statsministerens sædvane. Udover en egentlig dommerundersøgelse må der gribes ind over for statsministeren, der i alt for høj grad har Færøerne i sin vold.
Statsministeren er nemlig også minister for Færøerne. En statsminister har ikke - og bør ikke have - mange egentlige sagområder. Pressen og Færøerne hører sædvanemæssigt under statsministeren, også i Nyrup Rasmussens tilfælde.
Men så skadet som rigsfællesskabet er, kan den sædvane ikke fortsætte. Nyrup Rasmussen er ganske enkelt uegnet til at være Færøernes minister. Enten må han gå af, eller også må der sættes en kontrolminister på ham. Ganske vist har vi i Danmark ikke haft fremragende resultater med kontrolministre. Stillingen er dog en anden, når det som her handler om samarbejdet mellem to folk inden for samme rige. Selvsagt skal regeringen ikke selv udpege den person, der skal kontrollere statsministeren i de færøske spørgsmål. I så fald har en kontrolminister ingen virkning, og Nyrup ville nok med sin kendte stilsikkerhed vælge direktøren for Den danske Bank til opgaven. Kontrolministeren bør udpeges af Færøernes Lagting, hvis da færingerne ikke har opgivet enhver tro på, at det har nogen mening at vente redelighed fra det danske demokrati.
© Poul Erik Søe. 4.9.97

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside