Kasketstafet
Om at løbe med hinandens hovedsager
Clinton gør det. Blair gør det. Og danske politikere gør det mer og mer.
De løber kasketstafet.
I alle slutspurter river de kasketten af nærmeste modstander og gør den andens hovedsag til deres egen.
Når Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti tilsammen går frem på modstand mod flygtninge, så stjæler Uffe Ellemann Jensen højrefløjens flygtninge-kasket undervejs og viser sig glad på skærmen med nyt hovedtøj.
Samtidig siger han, at det er livssynet, der skiller Venstre fra Dansk Folkeparti, uden at gøre rede for Venstres livssyn, som heldigvis er godt skjult af den nye kasket.
Ikke så snart opdager indenrigsminister Birthe Weiss den ny kasket på Uffes hoved, før hun sætter det lange ben foran og strækker den højre arm frem for at nuppe kasketten, lige da hun er på højde med Venstres leder.
Nu er det Birthe Weiss, der har førerkasketten. Men det skærer i øjnene på den tidligere konservative statsminister Poul Schlüter, der løber frem på banen, ivrig genbruger af råbeord fra et gammelt heppekor om et nationalt kompromis, men ikke så snart Schlüter har kasketten på, før han må aflevere den til Thorkild Simonsen.
Hovedsagen har vandret fra Dansk Folkeparti over Venstre og De konservative til Socialdemokratiet - og nu bliver der brug for dansklærere som aldrig før, fordi hovedsagen er, at flygtninge i det mindste kan stave på dansk før danske børn, der ikke er så gode til det som udlændinge - altså udlændinge i udlandet. Kasketstafet gør de fremmede til en beskæftigelsesfremmende foranstaltning for dansklærere.
Regeringen mente ikke, der var brug for at dæmpe forbruget. Men det mente Venstre-Konservative, så de bar den kasket så længe, at der var ved at være stemmer i det.
I det, der var tænkt som en slutspurt før valget, snupper Socialdemokraterne og De Radikale den forbrugsdæmpende kasket - og før vi aner det, har Nyrup Rasmussen tabt hovedet, men kasketten har han i behold.
Længe har der været borgerlige stemmer i den kasket, der er blå og har 12 stjerner. Derfor gik centrumdemokraten Erhard Jakobsen 500 procent ind for EU. Det sagde han. De 100 procent var sandt nok - de 400 procent var ren kasket.
Den kasket snuppede Uffe Ellemann-Jensen undervejs og førte den så fin, at Nyrup Rasmussen ikke kunne bære, at han ikke bar den. Altså gik Nyrup Rasmussen væk fra at være kritisk tilhænger af EU. Han stjal Uffes kasket, og pludselig var Neuropa et socialdemokratisk projekt.
Så nu har den gamle kasket ført til, at flere socialdemokrater vil stemme ja til EU og den ny Amsterdam-traktat.
Og imens er SFs Holger Nielsens løbet med Enhedslistens kasket fra forrige valg, den røde nej-kasket med det hvide kors, som så let forsvinder i vask.
Og ude i de kommuner, der har fået Venstre-flertal ved seneste kommunalvalg, løber Venstre-borgmestrene med den socialdemokratiske kasket og bruger flere penge end socialdemokraterne nogen sinde har gjort.
Og de socialdemokratiske borgmestre render rundt med Venstre-kasketter og sparer og skærer ned, så ingen Venstremand ville have hjerte til det.
Den politiske kasket har afløst klaphatten i Danmark. Ingen går med sin egen kasket, altid med modstanderen.
Ingen politiker mener mer det, han siger, men siger det, som modstanderen plejer at sige. Og ingen gør, hvad der er lovet, men det modsatte, fordi det ville modstanderen have gjort.
Det skulle ikke være svært for vælgerne at lære det løb at kende.
Stem på det modsatte af det, du vil opnå, og du får det, du vil have!
© Poul Erik Søe 11. og 22. oktober 1997

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside