http betyder ikke
"har tid til pjat"

Tilbage i rationeringens tid under krigen var der en ejer af en mindre virksomhed, der søgte om at skaffe sig energi ud over rationen med ordene: "Herved søges om ekstra brændsel, da det er svært at ligge stille med 12 kvinder."

Det er svært at gøre rede for tankernes sammenhæng, men brevet minder mig om den bundne opsparing, som lang tids fravær fra den skrevne og elektroniske presse har medført for mig. Hvordan kommer man af med sin galde uden at skulle presse alt ned i læserbrevets og kommentarens form, uden at skulle vente i dagevis på at se det trykt, og uden at andre blander sig i længde, form, ordvalg og leverings-tidspunkt?

Løsningen – og udløsningen - hedder selvsagt nettet.

Som alle andre med hjemlige sider, et smukt navn for udadvendt virksomhed, går jeg ud fra, at enhver læser af bladet her længe og ivrigt har fulgt mine elbårne ord, "været på" time for time døgnet rundt for at se, om der skulle være kommet noget nyt. Men måske er der en enkelt, som stadig mener, at de magiske bogstaver "http" betyder "har tid til pjat", og de vil af de korte uddrag her kunne se, at de tager fejl:

 

Arbejdsløshedens sølvbryllup
21. november 1997: Den europæiske arbejdsløshed holder sølvbryllup. Et kvart århundrede er gået uden bedring - og det er værd at tænke på, at det netop er den tid, vi har haft det EF, der blev til EU. Det er i århundredets historie ukendt, at en arbejdsløshed i den grad bider sig fast, og der er god grund til at tro, at netop skabelsen af EU er det, der har taget pippet fra de europæiske lande. Landenes mistede deres egen igangsættende kraft og satte sig ned og ventede på magien fra Bruxelles.

Millioner af kroner bruges så på at holde et topmøde i dag og i morgen. Der er ikke noget som helst andet mål end bagefter at kunne sige, at man skam har holdt møde. Det er jo også en slags beskæftigelse. 

Folkeafstemningen udskydes

19. november 1997: Selvsagt har et kommunalvalg intet landsresultat. Men man kan vælge at tillægge nogle fremgange værdi og overse tilbagegange, man ikke bryder sig om. Det er da også sådan, tirsdag aften og onsdag morgen er gået, hver gang politikere og såkaldte valgforskere tolker vælgernes tal og tale.

Den vigtigste følge af kommunalvalget på landsplan er, at EU-partierne bliver tvunget til at udskyde folkeafstemningen om den ny EU-traktat. Afstemningen om Amsterdam-traktaten skulle have været holdt i maj. Når valgtallene bliver nærlæst i EU-partierne, vil de prøve at få EU-afstemningen flyttet om på den anden side af det folketingsvalg, der også skal holdes i det kommende år.

Selvsagt har flygtninge-emnet spillet en rolle, men det er langt tydeligere, at kommunevalget er en folkelig indsigelse mod EU-partierne. Det er netop EU-modstanden, som er fælles for de to fremgangs-partier, Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Og Socialistisk Folkeparti, som blev kløvet af striden om den ny EU-traktat, har ikke kunnet klare sig ved kommunevalgene…

Den udskydelse af EU-afstemningen, jeg venter, vil selvsagt ikke få kommunevalgets tal som grund, når politikerne skal forklare vælgerne, hvorfor folkeafstemningen ikke kan blive i maj. Redningen ligger i højesteret.

Hver eneste gang, højesteret under grundlovssagen med rette eller urette afviser at gå nærmere ind i enkelt-spørgsmål om forholdet mellem EU og den danske grundlov, vil der alt for nemt kunne opstå tvivl om, hvorvidt det er et ubevidst hensyn til den folkeafstemnings-dato, som Poul Nyrup Rasmussen har fastsat.

Og når regeringens modpart i grundlovs-sagen forhåbentlig vil tillade sig at gå dybt i enkelthederne, så vil politikerne skumle over, at de prøver at trække tiden for at komme tæt på afstemningen om EU-traktaten.

Det vil statsministeren kunne bruge til at flytte EU-afstemningen, for hvem vil på mindste måde lægge strå i vejen for højesteret. Eller statsministeren kan udskrive et lynvalg nu i håb om, at bølgerne i Pia Kjærsgaards hår og hos vælgerne har lagt sig. 

Britisk begmand til Marianne Jelved
18. oktober 1997: The Times vil vide, at den britiske regering vil udskyde deltagelse i møntunionen i hvert fald fem år - eller oversat til dansk: sålænge den nuværende britiske regering sidder.

Det er vel at mærke et parti, der er EU-tilbedende, det britiske Labour, som indser, at Europa er rendt både fra de europæiske folk og fra virkeligheden.

Marianne Jelved bør på den ny britiske baggrund standse sine vedvarende nålestik til det danske folk, som er så dumme ikke at have hendes syn på møntunionen.

Marianne Jelved bør, hvis hun agter sig selv det mindste, indse, at det er hende og de andre EU-politikere, der har lavet det danske forbehold mod møntunionen. Det danske forbehold er jo ikke noget, det danske folk har fundet på, men er alene forbehold, som EU-partierne, også Jelveds radikale, har overtaget fra Socialistisk Folkeparti - og som man vævede ind i en folkeafstemning om det EU-ja, folketingets fem sjettedele havde vedtaget på forhånd.

Marianne Jelved havde altså taget forbehold over for møntunionen med sin egen stemme - længe før det danske folk overhovedet stemte om det. Det er hendes afstemning i folketinget, der har ført til forbeholdet mod møntunionen, endnu før der så meget som var trykt stemmesedler til folkeafstemningen i 1993.

Danskerne har god grund til ikke længer at finde sig i at blive hængt ud som dummerhoveder for noget, som Marianne Jelved selv har været med til at pådutte dem. 

Vi stemmer ikke på Europas vegne
17. oktober 1997: Som set før prøver politikere i Unionens enkelte lande at gøre den danske folkeafstemning 28. maj 1998 om Amsterdam-traktaten til en afstemning på hele Europas vegne.

Denne gang handler det om ikke færre end fyrre partier fra de enkelte lande i EU. Det er borgerlige partier, og de har holdt møde på Christiansborg.

Ifølge Danmarks Radios Tekst-TV siger gruppen i en udtalelse, at de håber, at danskerne stemmer nej. "Et dansk nej vil forhindre, at traktaten træder i kraft. Danskerne stemmer på alle europæeres vegne, og vi håber, at EU denne gang vil respektere deres beslutning," siger de udenlandske politikere fra Christiansborg.

Jeg er mere end enig i deres håb om et nej, men den er gal, hvis danskernes afstemning skal gøres til en afstemning på Europas vegne.

De udlændinge, der netop i spørgsmålet om dansk selvråderet, føler sig kaldet til at påvirke os, skal have at vide, at det bedste, de kan gøre for at fremme blot et mindstemål af demokrati og folkelighed bag EU, er at sikre afstemninger i deres eget land, så der kommer et ægte billede af forholdet mellem folkene og EU.

Et dansk nej til EU-traktaten 28. maj 1998 er ikke et nej på de europæiske folks vegne. Og et dansk ja er ikke et fælleseuropæisk ja til EU. Det er et dansk nej eller et dansk ja. Og det er det fine ved den sag. 

Europas bedste fantasi
19. september 1997: I folkeskoler og på kemifabrikker er vanskeligheden ifølge novonordiske og internationale undersøgelser, at danske børn og voksne ikke kan stave. De retter sig ikke efter retskrivningsordbogen. Det synes at have ramt skolepolitikere med lammelse. Vi må simpelthen se at få os nogle andre børn, helst franske, engelske, tyske eller amerikanske børn.

I hvert fald er det nu indlysende for alle, at danske børn er uegnede til internationaliseringen. Men det er jo da allerede spiren til et håb. Og spiren vokser, når man opdager, at danske børn sagtens kan meddele sig uden at stave efter retskrivningsordbogen.

For mig ser det ud, som om danske børn har Europas bedste fantasi. De er i stand til at stave ord uden hele tiden at slå dem op i retskrivnings-ordbogen, men alligevel sådan, at man sagtens kan se, hvad de mener med et ord, for ellers kunne undersøgerne jo ikke vide, om ordet var rigtigt eller galt stavet.

Misbrug af Estlands lidelseshistorie
4. september 1997: Vedvarende gøres det til et samvittigheds-spørgsmål, at danskerne ikke mindst for det nordiske samarbejde med Estland skal stemme ja til en ny EU-traktat.

Det er groft misbrug af Estlands lange lidelseshistorie. På samme måde som politikere tav, mens Sovjetunionen sad på Estland, men blev meget frihedselskende på esternes vegne, da Sovjetunionen gav op. Og ikke et øjeblik før.

Amsterdam-traktaten har intet at gøre med østlandenes optagelse i Unionen. Estland kan optages i EU straks - med eller uden ny traktat. Det siger sig selv, at det intet har med folkeafstemningen i Danmark at gøre. Har vi måske nogen sinde stemt om Østrigs optagelse, om Finlands optagelse, om Sveriges optagelse? Alle tre lande er optaget i EU uden dansk eller nogen anden folkeafstemning og efter EUs gældende traktat.

Den nuværende EU-traktat (Udfærdiget i Maastricht 7. februar 1992) siger ganske enkelt:

"Enhver europæisk stat kan ansøge om at blive medlem af unionen. Den retter sin ansøgning til Rådet, som træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Kommissionen og efter samstemmende udtalelse fra Europa-parlamentet, der udtaler sig med absolut flertal blandt sine medlemmer. Vilkårene for optagelsen og sådanne tilpasninger af de til grund for Unionen liggende traktater, som optagelsen medfører, fastlægges ved en aftale mellem medlemsstaterne og den ansøgende stat. Denne aftale forelægges samtlige kontraherende stater til ratifikation i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser."

Poul Erik Søe 21. november 1997, artikel i bladet "Nødvendigt Forum"

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside