Grundlovsdag 
- vore modstanderes dag

Grundlovstale i Danmarks Radio, Radio Syd 1997
Der er ikke noget i vejen med grundloven. Bortset fra, at grundloven selv er i vejen. For politikerne. Men de går så til gengæld ikke af vejen for at gå uden om grundloven.
Vi har ellers grundloven for å holde styr på politikerne.
Måske nogen ikke kan lide at sige det på den måde. Men det er meningen med grundloven. Den skal hindre politiske forbrydere i at få magt.
I gamle dage havde kongerne håndfæstning. Det var adelsfolkene, der satte grænser for kongens magt, og det måtte han skrive under på med håndskrift. Vore magthavere har også en håndfæstning, og det er grundloven. Enhver folkevalgt skriver under på den, ligesom kongen gjorde. Nu er det ikke adelen, men folket som helhed, der har sat grænserne for magthaverne.
Meningen med grundloven er at hindre diktatur, hindre de fås skalten og valten med de mange. Og nogen vil mene, at vi har da aldrig haft diktatur i Danmark, jo da, men vi kaldte det enevælde. Grundlovens mening er at hindre enevælde.
Det er derfor, grundlovsdag er festdag. Så jeg hejser Dannebrog hjemme i Euroregion Blaabjerg. Jeg ved da godt, at grundloven kun er en museums-genstand. Der er ingen, der bruger den. Men jeg hejser flaget for den drøm, der hviler i grundloven, drømmen om folkestyre.
Man har ikke demokrati, bare fordi man har grundlov. Dansk demokrati hører ikke til de ringeste, men vi har aldrig haft fuldkomment demokrati, og vi får det heller aldrig.
Men selv med sikker viden om, at det fuldkomne aldrig indtræffer, må man som holdning vælge, at det er det, man vil. Ellers mister holdning og liv anstændighed. Med sikker viden om, at det aldrig lader sig gøre, er det fuldkomne alligevel det eneste, vi vil. Slaget er altså tabt på forhånd, men i hvert tabt slag styrkes folkestyret.
Demokrati er ikke arveligt ligesom store ører og flade tæer. Kun hvis hvert slægtled oplever folkestyre som noget, der er værd at værne, vil demokratiet overleve.

Vi kalder grundlovsdag for hele folkets festdag, og det fejrer vi så ved at gå til grundlovsmøder hver for sig for at høre dem, vi er enige med. Det er elendigt, og derfor kommer der færre og færre.

Jeg foreslår, at vi gør grundlovsdag til vore politiske modstanderes dag. Nu da butikkerne efter den ny lukkelov ikke har åbent på grundlovsdag, så ku' vi åbne os selv.
Vi ku' helt uden at spørge magthaverne vedtage med os selv, at på grundlovsdag vil vi opsøge det, der byder os imod. Det er nok for meget året rundt, men den ene dag kunne man pålægge sig selv den pligt at komme politiske modstandere i møde - eller i hvert fald at komme til deres møder.

Jeg ved godt, at en konservativ, der går til socialdemokratisk møde, vil krølle tæer og frygte at blive kaldt forræder. Og en folkesocialist vil græmme sig ved - sammen med Venstre-mænd - at høre på Anders Fog Rasmussen. Man kan selvfølgelig sige, at sådan har de fleste det også til daglig netop med Anders Fog Rasmussen, selv Venstre-mænd.

Men man kunne sige til sig selv, at den ene dag om året er det vigtige ikke mine egne holdninger og mine egne meningsfæller. I hvert fald den ene dag om året handler det om min modstanders ret til at være her. Når jeg altså går til et møde, hvor jeg politisk ikke hører hjemme, så er det ikke en tilslutning til det bestemte møde eller til den taler, men så er det en hyldest til det, der er grundlovens mål.

I år er der retssag om grundloven. Også her er der på forhånd tale om et tabt slag, fordi dem, der har gjort brug af eller misbrugt grundloven, ikke må afhøres. Men sært nok er det i de tabte slag, sejren gemmer sig. Alene den kendsgerning, at Højesteret tillader en retssag om politikeres forhold til grundloven, er et udsagn om, at grundloven måske ligefrem skal tages alvorligt.

Venstres formand, Uffe Ellemann Jensen, har kaldt dem, der ønskede retssagen, for ballademagere. Og efter min skik ville jeg blive rasende over hans mangel på agtelse for modstandere. Men i grundlovsdagens ånd vil sige, at han har ret.

Ingen ved bedre end partiet Venstre, at ballade er det, der har givet os folkestyret. Og mer end noget andet parti er det Venstre i dets gamle skikkelse, som har lavet balladen, og som har skabt grundloven, sådan som vi nu kender den. Venstrefolkenes ballade gav os systemskiftet, så kongen mistede sin magt. Venstrefolkenes ballade gav os den nyeste grundlov, gennemført under Venstres statsminister Erik Eriksen.

Fremmedordet ballade har mange tydninger. Ballade kan efter ordbogen betyde en spadseretur, der gøres for morskabs skyld.
Den tydning vil jeg holde mig til på grundlovsdag.

Lad os gøre ballade. Lad os sammen med vore modstandere gå en spadseretur i demokratiet, for morskabs skyld, mere kan det ikke blive til lige nu, men nogen vil opdage, at det er alvor.

©  Poul Erik Søe 5. juni 1997

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside