Frygten for folket
Briterne ikke i møntunion nu
Britiske politikere har ind imellem valgene kunnet spille verdensherrer, i hvert fald på hjemmebane. De har prøvet ved kunstig oppustning i hvert fald at bilde sig selv ind, at Storbritannien er en stormagt. Vi andre har længe været uden den mindste anelse om britisk storhed og har svært ved at se andet en politisk forfald for det, der engang med rette var et forbillede også for dansk demokrati.
Storbritanniens indtræden i januar 1973 i EF, den senere union, manglede i den grad folkelig opbakning, at medlemsskabets falske grundlag langsomt undergravede selve den engelske parlamentarisme. Underhus og regering kom mere og mere i modsætning til den faktiske hverdag i ø-riget.
Til sidst måtte de engelske politikere da også smide håndklædet i ringen. De gav et løfte om, at der stik imod engelsk skik og brug skulle holdes folkeafstemning, før englænderne gik videre i EU også med en møntunion.
Fra i dag kan enhver se, hvordan politikere bliver sat på plads blot af folkets tilstedeværelse og dets mulighed for indflydelse. Havde politikerne ikke lovet en folkeafstemning, så var englænderne, især da med den nuværende EU-tilbedende Labour-regering, gået på hovedet ombord i møntunionen fra 1999.
I dag (27. oktober 1997) har den engelske regering så ladet sin finansminister, Gordon Brown, meddele Underhuset, at det er udelukket, at Storbritannien går med i møntunionen, og i hvert fald ikke inden det næste engelske valg, som er i maj 2002.
Oversat til menneske-sprog vil det sige, at den engelske regering frygter et nej ved en britisk folkeafstemning om møntunionen, og at regeringen ikke tør tabe en folkeafstemning forud for næste valgkamp.
Det engelske nej i dag til at blive medlem af møntunionen fra førstningen taler sit tydelige sprog. Så snart de europæiske folk får indflydelse på EUs udvikling, så går unionen baglæns. Det er i sandhed ikke en unions styrke, at dens største frygt er folket.
© Poul Erik Søe 27. oktober 1997.

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside