Et fortvivlet og forstandigt folk
Mærkelige ord melder sig torsdag morgen, den anden opvågnen efter kommunevalget. Til Københavns borgerrepræsentation er der valgt seks, som er indvandrere eller har indvandrer-baggrund. Det viser onsdagens fintælling.
Det er et meget stort tal. Det er flere, end Det radikale Venstre har fået valgt, flere end Centrumdemokraterne, ja flere end de to tilsammen. Og det svarer på nær een til det antal, som Dansk Folkeparti fik sat ind.
Det er helt udelukket, at indvandrerne har valgt disse seks alene. Vi kan med sikkerhed sige, at et kæmpetal af københavnere har stemt på de seks med indvandrer-baggrund, som er blevet valgt.
Det er en narrenæse til alle dem, der alt for let har kunnet læse valgtallene som et mægtigt højreskred - og til udenlandske aviser, især franske, som på det løsest tænkelige grundlag, nogle få tal tidligt på valgaftenen, har talt om dansk mishandling af de fremmede.
Tusinder og atter tusinder danskere har ønsket at tale tydeligt sprog. Da de ledte efter stedet, hvor krydset skulle sættes, så nøjedes de ikke med at gå til partier, der vil anstændighed mellem danskere og fremmede, nej, de har opsøgt sig et fremmed navn for at tydeliggøre deres holdning.
De seks valgte indvandrere i København er først og fremmest valgt af københavnerne selv. Det viser, at danskerne er et fortvivlet og forstandigt folk.
Fortvivlet over partierne, der som stivsindede blokke ikke lader os ane mangfoldigheden inden for partierne. Partiernes holdninger er endt som kloninger af partiformændenes syn. Derfor kan man ikke inden for samme parti udtrykke den forskellighed, som findes i folket, ja, ofte inde i hvert enkelt menneske.
Der er da undtagelser. De konservative har et folketingsmedlem, som er imod EU, og som udtrykker det. Men i liberalismens talerør i Vestjylland, JydskeVestkysten, har man kunnet læse en ledende artikel, hvor den konservative folketingsmand blev krævet fjernet, fordi han var imod EU og ikke mente som partiledelsen. Bladets syn påviser det rustlag, der binder partigængere sammen, og som hindrer udluftning og frisind.
Danskerne er et fortvivlet folk, men også et forstandigt folk. Danske vælgere har fundet deres egne veje til at sige, hvad de mener.
Den er rivende gal, når partierne ikke kan være hjemsted for samtale mellem forskelligheder. Rivegal for partierne. Ikke for folket. Det skal nok finde sine veje, som tallene fra København, men også Dansk Folkepartis fremgang tydeligt siger det.
For Pia Kjærsgaards fremgang skildrer ikke en sygdoms-tilstand i det danske folk, men i de danske partier. De er ganske enkelt ikke i stand til at føre en rummelig samtale.
Men nægter man et folk samtalen, tager det selv.
Er der ingen frisindet samtale i partierne, så taler vælgerne med hinanden ved hjælp af stemmesedlerne.
Vælgerne har endnu engang vist sig at være langt klogere end partigængerne og partiførerne.
En dag sker det samme med EU. Måske er den dag meget nær.
© Poul Erik Søe 20 november 1997

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside