Færingernes frigørelse
Det er en stor nyhed, der går over kongeriget. Et politisk flertal på Færøerne ser nu ud til at gå ind for øget selvstyre. (Danmarks Radios Tekst-TV 12.11.1997). Man kan kun håbe, det er sandt - for færingernes skyld.
Nærlæser man nyheden, ses det, at det ikke handler om selvstyre, men om løsrivelse. Der tegner sig på Færøerne et flertal for løsrivelse fra kongeriget Danmark.
Det er der grund til at ønske det færøske folk til lykke med.
Færingerne er et selvstændigt folk med eget sprog og og egen kultur. De er ikke, som nogen tror, danskere, der taler et egnssprog.
Færingerne ser efter dagens nyhed ud til at være nået dertil, hvor de var lige efter anden verdenskrig. Også da ønskede de løsrivelse fra Danmark. Der blev holdt en folkeafstemning, hvor et flertal af færingerne sagde ja til løsrivelse, men Danmark hindrede det ved den groveste krænkelse af demokratiet.
Nu har en enkelt klodset statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, fremægget ny færøsk stillingtagen. For rigsfællesskabet er det et stort tab, og det er for enhver med sunde sanser umuligt at gribe indsigt i, hvordan Danmarks helt umulige statsminister kan volde så megen skade.
Endnu for godt en uge siden var der blandt Poul Nyrups Rasmussens politiske modstandere både til højre og venstre venlige vink til ham om, at han i tide burde give færingerne en undskyldning. Men mandens uegnethed udvirkede, at han ikke kunne fumle hånden frem af lommen og få den strakt frem.
Nu er undskyldningen så skiftet ud med en udskylning. Færingerne har trukket i snoren og sendt det rigsdanske ud i Atlanterhavet.
Der havde på Færøerne bredt sig en smitsom danskersyge, der gav rød-hvide knopper og fremkaldte håbløshed og harme. Svigtet og hånet af den danske regering og dens førstemand vred det dansk-færøske samvirke sig på lejet. Nu pludselig sker der en vending i den færøske tilstand. Helbredelsen er på vej.
Det meldes som det nye i dag, at helsen kommer fra partierne i midten af færøsk politik.
Værst for statsminister Poul Nyrup Rasmussen må det være, at det færøske Socialdemokrati ifølge dagens kilder nu ønsker hjemmestyreloven skiftet ud med en ny lov, der giver øerne fuldt selvstyre. Tænk, at Danmarks statsminister har været så klodset, at hans eget søsterparti, de færøske Socialdemokrater, er skiftet over fra sammen med Sambandspartiet at være de stærkeste tilhængere af rigsfællesskabet med Danmark til nu at ville færøsk selvstyre.
Vigtigst er det, at de færøske socialdemokrater tilsyneladende også vil kræve selvstændig færøsk udenrigspolitik. Efter hjemmestyreloven kan netop udenrigspolitikken ikke overtages af færingerne selv.
Et lands selvstændighed afgøres af, om det kan føre selvstændig udenrigspolitik. Den, der ivrigst har talt for det syn, er den nuværende danske udenrigsminister Niels Helveg Petersen. Nemlig da han i firsernes midte var modstander af det skridt på vej til EU, der hed Det Indre Marked. Niels Helveg Petersen sagde da, at Det Indre Marked fjernede Danmarks ret til at føre selvstændig udenrigspolitik, og at Danmark dermed ikke længer kunne opfattes som suveræn stat.
Når altså nu færingerne ser ud til at være vågnet og med faste ord og skridt træder selvstændighedens dans, så er det en ny stats opdukken, der tegner sig. Det vil endeligt afgøres, når rigsspørgsmålets form, herunder forholdet til monarkiet, skal på plads.
Man må tro, at det sker i og lige efter det lagtingsvalg, som Færøerne snart skal have.
Som dansker må man ærgre sig over statsministerens helt umulige holdning til Færøerne år efter år. Han er smidig og handlekraftig som en hval på land. Strandet og lufttom forbløder nu århundreders rigsfællesskab.
Men som dansker må man samtidig glæde sig over, at et muligt frit Færøerne, med selvråderetten som fast grund under hudeskoene, i en ny og værdig form vil fremme et nordisk samarbejde mellem de færøske og danske folk. Vi ved i dag, hvilken lykke det var både for Island og Danmark, at det islandske folk tog sig sin selvfølgelige ret til at råde selv.
Det mellemfolkelige fællesskab voksede af Islands selvstændighed. Det vil også ske, hvis færingerne tager sig sammen til at vælge egen frihed. Danmark har efter århundreders fællesskab med færingerne een eneste pligt - at hjælpe og støtte dem i overgangen til frihed. Det gror vi også selv af.
© Poul Erik Søe 12. november 1997

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside