Vi stemmer ikke
på Europas vegne

EU-skeptikere i 40 europæiske partier
læner sig op ad danskerne

Som set før prøver politikere i Unionens enkelte lande at gøre den danske folkeafstemning 28. maj 1998 om Amsterdam-traktaten til en afstemning på hele Europas vegne.
Denne gang handler det om ikke færre end fyrre partier fra de enkelte lande i EU. Det er borgerlige partier fra den politiske eller til højre, og de har holdt møde på Christiansborg.
Ifølge Danmarks Radios Tekst-TV siger gruppen i en udtalelse, at de håber, at danskerne stemmer nej. "Et dansk nej vil forhindre, at traktaten træder i kraft. Danskerne stemmer på alle europæeres vegne, og vi håber, at EU denne gang vil respektere deres beslutning," siger de udenlandske politikere fra Christiansborg.
Jeg er mere end enig i deres håb om et nej, men den er gal, hvis danskernes afstemning skal gøres til en afstemning på Europas vegne. Uanset hvor partierne hører hjemme, i hvilket land de virker i, hvilken holdning de har til den ny udvidelse af EU, og hvilken farve deres politik har, så skal vi ikke tillade, at de søger at øve indflydelse på den danske folkeafstemning.
Det danske nej, og det bør det blive, er et nej, der netop skal sikre vor ret til selv at træffe afgørelser på dansk jord. Vi skal ikke tillade landet at blive politisk slagmark for udenlandske partier.
Både tilhængere og modstandere af EU har tidligere sørget for at få plantet magtfulde udenlandske udtalelser i den politiske kamp før danske folkeafstemninger om EU. Der er ikke tvivl om, at der af det danske udenrigsministerium ligefrem er gjort bestillingsarbejde, så kanslere og ministerpræsidenter uden blusel danner sig i dansk politik. Vi har set den tyske kansler Kohl og den tidligere franske præsident Mitterand ude i disse snavsede ærinder.
Det særegne ved Danmark er, at vi har en grundlovssikret ret til ved folkeafstemninger at tage stilling til, i hvilken grad landets selvråderet skal opretholdes eller opgives. Mange lande savner en sådan sikkerhed i deres forfatning, og derfor ser de hen til, at danskerne stemmer på deres vegne. Englænderne har haft det sådan i mange år, fordi folkeafstemning om EU var noget, deres regering allernådigst skulle tillade vælgerne. Og i Frankrig oplevede præsident Mitterand det forsmædelige, at da han ville håne danskerne ved - efter det danske nej til EU i 1992 - at tillade franskerne at stemme om sagen, så blev det ikke det mægtige ja, han havde ventet, men en balancegang så tæt på, at Mitterand blev ydmyget af sit eget folk.
De udlændinge, der netop i spørgsmålet om dansk selvråderet, føler sig kaldet til at påvirke os, skal have at vide, at det bedste, de kan gøre for at fremme blot et mindstemål af demokrati og folkelighed bag EU, er at sikre afstemninger i deres eget land, så der kommer et ægte billede af forholdet mellem folkene og EU.
Derfor skal enhver, der læner sig op ad danskerne, have at vide, at de skal gå hjem til sig selv og styrke modstanden på hjemlig grund.
Et dansk nej til EU-traktaten 28. maj 1998 er ikke et nej på de europæiske folks vegne. Og et dansk ja er ikke et fælleseuropæisk ja til EU. Det er et dansk nej eller et dansk ja. Og det er det fine ved den sag.
© Poul Erik Søe 17. oktober 1997

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside