De nye pas ulovlige
Nye danske pas er på vej. Påny er de ikke danske. Det er unionens pas. Det prøver man at skjule ved at sætte Jelling-stenen udenpå.
Jelling-stenen er foruden at være et minde om Danmark som eet rige et minde om den katolske kirkes komme til Danmark.
Jelling-stenen kan derfor misbruges til at yderligere at tilpasse os i det katolske EU. Selve unionens mærke, det blå flag med de tolv stjerner er jo i forvejen et rent katolsk mærke, nemlig Marias tolv stjerner som den himmelkronede dronning. Katolikkerne hævder, at Jesus selv har kronet hende i himlen. Talen om de tolv stjerner og himmelkroningen er blevet til ved fusk med Johannes Åbenbaring.
Tilmed sørgede det katolske flertal i EU for, at Unionens banner med de tolv stjerner blev indført på Marias dag, så pavestatens blad sejrsstolt kunne skildre et Europa under Marias flag.
Endnu værre er det, at det ny danske pas lige ud er i strid med lovgivningen.
Det rødbede-pas, danskerne har været tvunget til at bruge indtil nu, var også ulovligt. Det pas hævdede på forsiden at være udstedt af "Det europæiske fællesskab", men da Unionens ministerråd vedtog passene, var der slet ikke noget, der hed "Det europæiske fællesskab". På rådets egen vedtagelse af det nye pas bruges det rigtige navn "De europæiske fællesskaber". Danskerne og andre lande havde aldrig godtaget, at der var tale om eet fællesskab, men derimod om en række fællesskaber, for eksempel på det handelsmæssige og økonomiske område.
Men meningen var, at Unionen skulle opleves som een stat. Passet bruges altså som en sindsmæssig påvirkning af os. Vi skal opfatte os som eet.
Man kunne tro, at et fælles pas i Unionen havde juridiske grunde eller havde som mål at fremme politiets arbejde hen over grænserne. Men sådanne hensyn omtales ikke et eneste sted i Rådets vedtagelse. Nej, der er kun tale om at påvirke vore følelser.
På opfordring har det danske justitsministerium sendt mig Rådets tekst - altså ministrenes vedtagelse af de fælles pas. Ordlyden er ordret sådan:
"Repræsentanterne for regeringerne for de europæiske fællesskabers medlemsstater, forsamlet i Rådet, som gør opmærksom på, at regeringscheferne, forsamlet i Paris den 9.-10. december 1974, anmodede om, at der blev foranstaltet en undersøgelse af muligheden for at oprette en pasunion og forud herfor at indføre et ensartet pas, og at Det europæiske Råd, forsamlet i Rom 3.-4. december 1975, efter gennemgang af den rapport, der blev forelagt det, besluttet at indføre en ensartet model for et pas,
som ønsker at fremme alt, hvad der kan styrke følelsen hos medlemsstaternes borgere af at tilhøre ét og samme Fællesskab,
og som finder, at indførelsen af et sådant pas vil kunne lette bevægeligheden for medlemsstaternes statsborgere,
har udarbejdet et pas, hvis ensartede model og hvis anvendelsesområdet er beskrevet i henholdsvis bilag I og bilag II, som begge udgør integrerende dele af denne resolution, og
er blevet enige om at medlemsstaterne skal bestræbe sig på at udstede dette pas senest fra 1. januar 1985."

Som det ses er første grund til at lave det fælles pas - at vi skal føle os, ikke som danskere, men som borgere i eet og samme fællesskab. Derfor og alene derfor skal vi komme nemt over grænserne - så vi føler os hjemme, selvom vi er ude.
Man kalder altså noget "eet fællesskab", selvom dette ene fællesskab ikke er til, da man vedtager passene. Meningen er netop, at når vi har passet med det påtrykte fællesskab i hånden, så skal vore følelser for et fællesskab, som ikke er til endnu, blive styrket.
Det er ren og skær følelses-kontrol.
Men ulovlighederne er endnu tydeligere ved det nye pas, som nu stikkes os i hånden.
Danske politikere har nemlig selv - som et løfte ved folkeafstemningen i 1993 om politikernes på forhånd trufne vedtagelse af Maastricht-traktaten - tilføjet det danske forbehold, den danske undtagelse - at danskerne ikke er unionsborgere.
Det er derfor klart ulovligt, at vi får nye pas, hvis eneste formål er at styrke vores følelse af at være borgere i eet fællesskab. Det er netop det, politikerne med deres egne forbehold har fritaget os for.
I de bilag, som ministerrådets vedtagelse omtaler, er der - i bilag II - en mulighed, som jeg mener, enhver dansker bør gøre brug af som indsigelse mod den politiske følelses-styring.
Der står, at "såfremt det skulle vise sig nødvendigt vil medlemsstaterne i særlige tilfælde fortsat kunne udstede pas af den gamle model, uden at dette berører det pas, der skal udstedes i henhold til denne resolution."
Politikernes forbehold, der skulle værne danskerne mod at blive unionsborgere, gør, at enhver dansker falder ind under de "særlige tilfælde", som ministerrådet nævner.
Kræv på paskontoret at få et pas af den gamle model, altså før rødbede-passenes tid. Det er den model, ministerrådets resolution giver mulighed for.

© Poul Erik Søe  19. februar 1997

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside