Højesterets begmand
til regering og folketing
Socialdemokratiets og Det radikale Venstres medlemmer af regeringen har kunnet enes om, at alt, hvad der lå til grund for Danmarks indtræden i EU, skal holdes skjult.
Den slags har det danske folk ikke godt af at vide.
Men hemmeligheds-kræmmeriet lykkes ikke. Højesteret har i dag ifølge Danmarks Radios Tekst-TV givet regeringen og dermed også folketingets mægtige EU-flertal en ordentlig begmand.
Det er igen en glad dag for anstændigheden. Som den dag, da Christiansborg-polikerne måbende måtte se Højesteret godkende, at der kan tages retslig stilling til, om grundloven er holdt ved Danmarks indtræden i Unionen.
Den dag satte Højesteret sig i sædet som overvåger af grundloven, hvad folketinget havde regnet med, at det var ene om.
Hverken dengang eller i dag er der tale om, at EU-partiernes forhold til grundloven er underkendt. Det er, hvad sagen endeligt handler om, og som en række borgere har ønsket prøvet. Den dom kommer senere.
Men det var et stormskridt frem for et prisgivet folk i det lukkede partistyres vold, at Højesteret imod landsrettens dom sagde, at politikerne i regering og folketing ikke selv kan bestemme, om de holder grundloven eller ej.
Da den dom var faldet, så prøvede regeringen, socialdemokrater og radikale, at hindre åbenhed for domstolene. De danskere, der har anlagt sagt mod statsminister Nyrup Rasmussen for krænkelse af grundloven ved at indmelde Danmark i EU, ønskede adgang til de papirer, der handler om regeringens holdning til grundlovs-spørgsmålet.
Ikke mindst handler det om EU-traktatens gummiparagraf. Det er en EU-regel, der reelt muliggør EU at bestemme på områder, der alene vedrører Danmarks som selvstændigt land, men som EU kan få magt over uden om den danske grundlovs regler om afgivelse af landets selvråderet, grundlovens paragraf 20.
Regeringens forsøg på at holde den slags papirer hemmelige udstiller den kælenskab, der er i ordene, når for eksempel den danske udenrigsminister Niels Helveg Petersen taler så rørstrømsk for mere åbenhed i EU. Når det gælder den grundlæggende åbenhed i det danske samfund, så hører kæleriet op.
Men regeringens forsøg på at fortsætte årtiers lukkethed blev standset af Højesteret i dag. Landsretten havde forud på ny givet regeringen ret. Landsretten mente ikke, at grundlovssagens folk måtte få noget at vide om politikernes overvejelser forud for Unionen.
Men Højesteret i fuld enighed mellem de syv dommere gik imod landsrettens kendelse. Regeringen fik en begmand, og det er en begmand, som er hele grundlovssagen værd. Alene den kendelse er historisk, fordi den vil smitte. Mere og mere må det blive tydeligt for landets snævre og lukkede partistyre, at de styrer på vore vegne, og at vi vil have del i den viden, der ligger til grund for vedtagelserne.
Tænk, hvis folketinget og de skiftende regeringer ikke havde solgt sig til de magtformer, der er indbygget i EF og siden EU, arvet fra katolsk prægede udgaver af demokratiet, altså præget af at styre oppefra og nedefter. Folket er blot et redskab for magthaverne. Og der skal oprør til, før der lyttes til folket. Danmarks sædvane er den modsatte, men på få år har vi overtaget det ufolkelige folkestyre. Det folketing, der skulle værne den danske udgave af folkestyret, har solgt det, og derfor må man nu prise det næstbedste - at Højesteret træder ind som værner af demokratiet.
© Poul Erik Søe 3. november 1997

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside